For et par uger siden spurgte jeg om jeg var død.
Der kom intet svar.
Det plejer at betyde, at man ER død. Så nu erklærer jeg mig hjernedød i hvert fald indtil 21. januar. Så har jeg forhåbentlig bestået retorisk kritik og dermed fået min endelige kandidatgrad. Det kan dog også godt være, at det varer helt frem til uge 7. Så har jeg også afholdt mit første kursus i retorisk læsning af sagprosa (det sker onsdag i uge 6, og agenten siger, at der allerede er tre tilmeldte), og det kommer også til at tage tid.
Sidst, men allerallerstørst, så er jeg flyttet, når jeg vender tilbage fra de hjernedøde. Foreløbigt planlægger jeg med det endelige skift at postnummer den 26. januar. Ah, det bliver dejligt at kunne sidde ved skrivebordet selv om vinteren. Det kan man ikke her, hvor vinden suser ind gennem mine alt for gamle vinduer. Og med radiatoren i modsatte ende af rummet er der stort set aldrig varmt og vinteren. Men hov! Nu røg jeg over i den privatsfære, jeg ellers har forsvoret i dette forum.
Vi ses til januar - eller februar...
18 Dec 2007
22 Nov 2007
er jeg ved at dø?
Ja, måske. Jeg har i hvert fald ikke været god til at holde min blog i live. Hver uge siger jeg til mig selv, at i denne uge skal det være. I denne uge vil jeg skrive mindst tre blogindlæg. Altså helt ærligt, hvor lang tid tager det at skrive et indlæg? Det kan jeg da godt få tid til.
Og ja, det kan jeg også. Men hver gang jeg er lige på nippet til at ville skrive noget, tænker jeg, at hmm, det kvarter kunne jeg også lige bruge på at rette en stil, to oversættelse, at gennemlæse en novelle eller tjekke reglerne for hvilke verber, der tager ing-form.
Og så kommer jeg aldrig længere.
Og det er ikke fordi der ikke er noget at fortælle. Det opdagede jeg, da min søster var forbi på vej hjem fra en jobsamtale og så min bogkontrakt fra Gyldendal. Neej! Du skal da tage et billede af kontrakten og lægge det ud på bloggen! Nå ja...
I dag er der så også en flov historie at fortælle. En af mine elever vil skrive SSO om Cider House Rules. Ja, ja, gør bare det. God idé! Problemet er bare, at romanen er mere end 600 sider lang, og som de fleste af sine venner er denne elev ikke nogen superlæser - jeg ved faktisk ikke, om de læser andre bøger end dem, vi pådutter dem. Måske skulle jeg selv have læst romanen inden jeg anbefalede hende den?
Og ja, det kan jeg også. Men hver gang jeg er lige på nippet til at ville skrive noget, tænker jeg, at hmm, det kvarter kunne jeg også lige bruge på at rette en stil, to oversættelse, at gennemlæse en novelle eller tjekke reglerne for hvilke verber, der tager ing-form.
Og så kommer jeg aldrig længere.
Og det er ikke fordi der ikke er noget at fortælle. Det opdagede jeg, da min søster var forbi på vej hjem fra en jobsamtale og så min bogkontrakt fra Gyldendal. Neej! Du skal da tage et billede af kontrakten og lægge det ud på bloggen! Nå ja...
I dag er der så også en flov historie at fortælle. En af mine elever vil skrive SSO om Cider House Rules. Ja, ja, gør bare det. God idé! Problemet er bare, at romanen er mere end 600 sider lang, og som de fleste af sine venner er denne elev ikke nogen superlæser - jeg ved faktisk ikke, om de læser andre bøger end dem, vi pådutter dem. Måske skulle jeg selv have læst romanen inden jeg anbefalede hende den?
15 Nov 2007
En af de gode dage
Som gymnasielærer er der gode dage og dårlige dage. Vent... Sådan er det vel i alle jobs. Men særligt i de såkaldte (kliche-kaldte) menneskejobs er udsvinget større, forestiller jeg mig. Hvis jeg har en dårlig dag, smitter det unægteligt af på mine elever. Og omvendt: Hvis mine elever er umulige, kan det hurtigt blive en dårlig dag for mig. Heldigvis går det også den anden vej. Når mine elever er veloplagte og nysgerrige, er verden som lærer rigtig dejlig.
Hmm, kunne du indvende. Er det ikke lidt rigeligt at lade sit humør afhænge af en flok hormon-sprængte teenagere, der overhovedet ikke tillægger skolen same betydning som læreren tydeligvis gør? Tjo, det er det måske. Det er bare meget svært at lade være.
I dag er en af de gode dage. Jeg føler, at jeg har nogenlunde tjek på tingene, jeg er endda forud med planlægningen af SSO (HF'ernes Store Skriftlige Opgave, der løber af stablen 14-21. december).
Og så har eleverne altså været ualmindeligt herlige at undervise i dag. Jeg fik godt nok mit højniveauhold til at gå i panik, da jeg præsenterede dem for de eksamensstile, de skal skrive. Det forventes mærkeligt nok, at de skal nå sammen niveau som gymnasie-A-niveau-hold, og det kan på ingen måde lade sig gøre, skulle jeg hilse og sige. Ikke nok med at de skal lære det samme på to år (det er en modenheds-udfordring af betydelig skala; normalt skal man til 3.g, før elever kommer med nogenlunde fornuftige analyse-forslag, og det handler ikke altid om øvelse), nej - nu skal jeg lige se, hvor jeg kom til inden parentesen (jeg beklager den fragmentariske stil) - de skal også beherske samme niveaus grammatik uden først at have haft et halvt års AP: Almen Sprogforståelse, hvor fokus er på grammatik, sprogteori, sproghistorie etc. De har altså ingen mulighed for at vide, hvad præ- og suffikser er, de stakler. Men, men, de skal jo igennem - og det kommer de fleste nok også.
Og så er der mine 1.g'ere. Så kække, at det smitter. De er videbegærlige på en helt anden måde end HF'erne, og man kan fylde på og fylde på og fylde på. Jeg har dem både i engelsk og førnævnte AP, og i dag gennemgik jeg ordklasser med vægt på verber. Jeg blev selv helt forpustet over den vidensmængde, de skulle sluge i dag:
tre grupper af ordklasser
lukkede+ åbne ordklasser
nye ord
sammensatte ord
finitte+infinitte verber
tempus, modus, diatese
enkeltordsverber+sammensatte
præsens
præteritum
futurum
perfektum
pluskvamperfektum
imperativ
aktiv+passiv
præsens participium
perfektum participium
infinitiv
Alt sammen sat i en fin træstruktur. Jeg sendte en tanke til toposbamsen. (ERFA's kælenavn for Ole Togeby, der som I måske ved har lavet et topostræ. Til eksamen viste det sig, at han var mere en bjørn end en bamse.)
Dette indlæg bliver vist lidt mat her i enden. Du havde forventet den store, forkromede afslutning, ik? Jeg er for træt. Men på den gode måde i dag.
Hmm, kunne du indvende. Er det ikke lidt rigeligt at lade sit humør afhænge af en flok hormon-sprængte teenagere, der overhovedet ikke tillægger skolen same betydning som læreren tydeligvis gør? Tjo, det er det måske. Det er bare meget svært at lade være.
I dag er en af de gode dage. Jeg føler, at jeg har nogenlunde tjek på tingene, jeg er endda forud med planlægningen af SSO (HF'ernes Store Skriftlige Opgave, der løber af stablen 14-21. december).
Og så har eleverne altså været ualmindeligt herlige at undervise i dag. Jeg fik godt nok mit højniveauhold til at gå i panik, da jeg præsenterede dem for de eksamensstile, de skal skrive. Det forventes mærkeligt nok, at de skal nå sammen niveau som gymnasie-A-niveau-hold, og det kan på ingen måde lade sig gøre, skulle jeg hilse og sige. Ikke nok med at de skal lære det samme på to år (det er en modenheds-udfordring af betydelig skala; normalt skal man til 3.g, før elever kommer med nogenlunde fornuftige analyse-forslag, og det handler ikke altid om øvelse), nej - nu skal jeg lige se, hvor jeg kom til inden parentesen (jeg beklager den fragmentariske stil) - de skal også beherske samme niveaus grammatik uden først at have haft et halvt års AP: Almen Sprogforståelse, hvor fokus er på grammatik, sprogteori, sproghistorie etc. De har altså ingen mulighed for at vide, hvad præ- og suffikser er, de stakler. Men, men, de skal jo igennem - og det kommer de fleste nok også.
Og så er der mine 1.g'ere. Så kække, at det smitter. De er videbegærlige på en helt anden måde end HF'erne, og man kan fylde på og fylde på og fylde på. Jeg har dem både i engelsk og førnævnte AP, og i dag gennemgik jeg ordklasser med vægt på verber. Jeg blev selv helt forpustet over den vidensmængde, de skulle sluge i dag:
tre grupper af ordklasser
lukkede+ åbne ordklasser
nye ord
sammensatte ord
finitte+infinitte verber
tempus, modus, diatese
enkeltordsverber+sammensatte
præsens
præteritum
futurum
perfektum
pluskvamperfektum
imperativ
aktiv+passiv
præsens participium
perfektum participium
infinitiv
Alt sammen sat i en fin træstruktur. Jeg sendte en tanke til toposbamsen. (ERFA's kælenavn for Ole Togeby, der som I måske ved har lavet et topostræ. Til eksamen viste det sig, at han var mere en bjørn end en bamse.)
Dette indlæg bliver vist lidt mat her i enden. Du havde forventet den store, forkromede afslutning, ik? Jeg er for træt. Men på den gode måde i dag.
5 Nov 2007
I love Paris in the spring time, I love Paris in the fall...
My sister'll get the reference. The rest of you, knowing that I speak British English, RP, whatever-you-call-it, will have to think that I don't know the difference between autumn and fall. (That's actually unfair, because of course I know, but of course sometimes, a fall slips out. So either way, you're not to blame.)
But the day after tomorrow (that sounds like another reference but it isn't) I'm going to PARIS! A new era has begun on the secondary schools in this country. (Oh, I'm still not happy about the secondary school-label, have you got a better word for the Danish gymnasium? - please let me know!) The we-have-to-something-to-keep-our-teachers-here-era. It means, among lots of other things, that all the teachers are going to Paris.
To discuss the strategy of the school, to get together, to see Paris, to talk, talk, talk - and probably also to have an itsy bitsy glass of wine.
And it's much needed, I might add. This morning, at 10 o'clock, I walked out of a classroom saying, 'have a nice weekend!' NOT a sane thing to do Monday morning...
But the day after tomorrow (that sounds like another reference but it isn't) I'm going to PARIS! A new era has begun on the secondary schools in this country. (Oh, I'm still not happy about the secondary school-label, have you got a better word for the Danish gymnasium? - please let me know!) The we-have-to-something-to-keep-our-teachers-here-era. It means, among lots of other things, that all the teachers are going to Paris.
To discuss the strategy of the school, to get together, to see Paris, to talk, talk, talk - and probably also to have an itsy bitsy glass of wine.
And it's much needed, I might add. This morning, at 10 o'clock, I walked out of a classroom saying, 'have a nice weekend!' NOT a sane thing to do Monday morning...
1 Nov 2007
Blog-fravær
Ja, ja, jeg ved det godt. Der går for lang tid mellem mine indlæg.
Jeg kunne komme med mange forklaringer: der er alligevel aldrig nogen, der skriver kommentarer, jeg har ikke noget at skrive om, jeg har for travlt, jeg når at fortælle Darcy alle de gode historier, og så orker jeg ikke skrive dem ned.
Og ja, ja, jeg ved også godt, at det er (halv)dårlige undskyldninger. Så her kommer flere historier:
1. Jeg var på KUA i går og fortælle om mit speciale. Jeg har i min egen universitetstid været med til at sætte gang i specialecaféer, hvor der to gange pr. semester kommer kandidater og fortæller om deres nyligt overståede specialer. De yngre studerende kan så både høre om, hvor forskellige emner, man egentlig kan skrive om, og de kan også høre, hvordan det er at skrive speciale. Kan det nu også lade sig gøre på 6 måneder? (Ja, det kan det godt!) I går stod jeg så på programmet, og det var - med fare for at lyde som et Ugebladet Søndag-interviewoffer - så skønt. Så skønt endelig at være dén, der har afleveret. Så skønt at kunne stå i en time og snakke om sig selv og sin mission. For det var den gennesyrende tanke, da jeg stod med et ret dårligt PP-show og snakkede og snakkede: Hold da k... hvor jeg elsker det her retorisk læsning!
2. Jeg er nu officielt i gang med min efteruddannelse som gymnasielærer. Først gælder det en jubilæumskonference i Engelsklærerforeningen, hvor der kommer flere stjerner fra mit speciales litt-liste. Men især bliver det spændende til en workshop, hvor det handler om Teaching non-fiction. Det er en noget anden tilgang end min - noget med stram og slap(!?), som jeg ikke lige har fået hoved og hale på endnu.
Det andet gælder noget endnu bedre. Min vicerektor spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme på fagdidaktisk kursus i retorik i foråret. Fagdidaktiske kurser er primært for pædagogikumstuderende, og de handler altså om, hvordan man griber undervisningen an i sit fag. (En ting er jo at være kandidat i et fag, noget helt andet er at undervise gymnasierødder i faget!) I løbet af sin uddannelsesstilling skal man have fagdidaktisk(e) kurser i begge fag. Fordi retorik stadig er så lille et fag, er der sandsynligvis ikke et kursus hvert år. Derfor kommer jeg afsted i år. Jeg siger ikke mere - you do the math...
PS. Den eneste grund til at jeg i dag har tid til dette indlæg er, at mit højniveauhold har studievalgs-dag - så jeg møder sent. Dejligt!
PPS. Næste gang handler det nok om de panikslagne HF'ere, jeg møder i dag. I dag skal de aflevere blanket til SSO (Stor Skriftlig Opgave, tænk 3.g-opgave), og der er garanteret nogle af dem, der stadig ikke helt har fundet ud af, hvilket fag de vil skrive i.
Jeg kunne komme med mange forklaringer: der er alligevel aldrig nogen, der skriver kommentarer, jeg har ikke noget at skrive om, jeg har for travlt, jeg når at fortælle Darcy alle de gode historier, og så orker jeg ikke skrive dem ned.
Og ja, ja, jeg ved også godt, at det er (halv)dårlige undskyldninger. Så her kommer flere historier:
1. Jeg var på KUA i går og fortælle om mit speciale. Jeg har i min egen universitetstid været med til at sætte gang i specialecaféer, hvor der to gange pr. semester kommer kandidater og fortæller om deres nyligt overståede specialer. De yngre studerende kan så både høre om, hvor forskellige emner, man egentlig kan skrive om, og de kan også høre, hvordan det er at skrive speciale. Kan det nu også lade sig gøre på 6 måneder? (Ja, det kan det godt!) I går stod jeg så på programmet, og det var - med fare for at lyde som et Ugebladet Søndag-interviewoffer - så skønt. Så skønt endelig at være dén, der har afleveret. Så skønt at kunne stå i en time og snakke om sig selv og sin mission. For det var den gennesyrende tanke, da jeg stod med et ret dårligt PP-show og snakkede og snakkede: Hold da k... hvor jeg elsker det her retorisk læsning!
2. Jeg er nu officielt i gang med min efteruddannelse som gymnasielærer. Først gælder det en jubilæumskonference i Engelsklærerforeningen, hvor der kommer flere stjerner fra mit speciales litt-liste. Men især bliver det spændende til en workshop, hvor det handler om Teaching non-fiction. Det er en noget anden tilgang end min - noget med stram og slap(!?), som jeg ikke lige har fået hoved og hale på endnu.
Det andet gælder noget endnu bedre. Min vicerektor spurgte, om jeg ikke havde lyst til at komme på fagdidaktisk kursus i retorik i foråret. Fagdidaktiske kurser er primært for pædagogikumstuderende, og de handler altså om, hvordan man griber undervisningen an i sit fag. (En ting er jo at være kandidat i et fag, noget helt andet er at undervise gymnasierødder i faget!) I løbet af sin uddannelsesstilling skal man have fagdidaktisk(e) kurser i begge fag. Fordi retorik stadig er så lille et fag, er der sandsynligvis ikke et kursus hvert år. Derfor kommer jeg afsted i år. Jeg siger ikke mere - you do the math...
PS. Den eneste grund til at jeg i dag har tid til dette indlæg er, at mit højniveauhold har studievalgs-dag - så jeg møder sent. Dejligt!
PPS. Næste gang handler det nok om de panikslagne HF'ere, jeg møder i dag. I dag skal de aflevere blanket til SSO (Stor Skriftlig Opgave, tænk 3.g-opgave), og der er garanteret nogle af dem, der stadig ikke helt har fundet ud af, hvilket fag de vil skrive i.
22 Oct 2007
Så kom vi videre...
Nu har jeg gået og skulet i et par dage over en specialeudtalelse, der direkte modsiger nogle ting fra specialevejledningen.
Marts: "Christian, skal jeg have et metodeafsnit?" "Næ, det behøver du ikke. Men du kan jo inkludere det i et andet kapitel."
Oktober: "Nanna kunne have med fordel skrevet et metodeafsnit. Som specialet ser ud nu, virker forbehold spredte."
Nå, men ikke mere om det - man kan jo ikke være utilfreds med 10. Det er jeg heller ikke; jeg er faktisk rigtig glad for mit 10-tal. Men jeg er ikke glad for den vejledning jeg har fået. (Men jeg har i det mindste fået lidt, i modsætning til 2 andre fra min specialegruppe.)
Og så har jeg været til fokusgruppeinterview om blogging og web-communities. "Du burde være diskvalificeret på forhånd," sagde min veninde, da jeg fortalte, hvordan jeg måtte sidde og rette lidt i interviewerens ret banale og generaliserende observationer. Hun fik det til at lyde, som om netop web-communities var en HELT ny måde at kommunikere på, der på ingen måde kunne sammenlignes med mobiltelefoni, emails eller sågar det helt gammeldags telefon. Det blev måske en anelse akademisk, but hey - that's what we do! Det var ret svært at sidde med alvorlig mine og høre dem svare helt alvorligt på, hvorvidt de kunne forestille sig et liv uden FaceBook; hvad det virkelige liv kan, som nettet ikke kan. Alt sammen med den underliggende præmis, at alle kan komme på nettet, skabe en FaceBook-profil og oven i købet gør det: "Der er jo alle slags mennesker på nettet; derfor er det så spændende!"
"Nej," måtte jeg indvende, "der er IKKE alle slags mennesker på nettet! Især ikke på sider som FaceBook, som faktisk kun rekrutterer fra en meget lille del af befolkningen."
Det var faktisk næsten sjovt. Og så fik jeg to biograf-billetter, så min Darcy og jeg kunne se Michael Clayton.
Marts: "Christian, skal jeg have et metodeafsnit?" "Næ, det behøver du ikke. Men du kan jo inkludere det i et andet kapitel."
Oktober: "Nanna kunne have med fordel skrevet et metodeafsnit. Som specialet ser ud nu, virker forbehold spredte."
Nå, men ikke mere om det - man kan jo ikke være utilfreds med 10. Det er jeg heller ikke; jeg er faktisk rigtig glad for mit 10-tal. Men jeg er ikke glad for den vejledning jeg har fået. (Men jeg har i det mindste fået lidt, i modsætning til 2 andre fra min specialegruppe.)
Og så har jeg været til fokusgruppeinterview om blogging og web-communities. "Du burde være diskvalificeret på forhånd," sagde min veninde, da jeg fortalte, hvordan jeg måtte sidde og rette lidt i interviewerens ret banale og generaliserende observationer. Hun fik det til at lyde, som om netop web-communities var en HELT ny måde at kommunikere på, der på ingen måde kunne sammenlignes med mobiltelefoni, emails eller sågar det helt gammeldags telefon. Det blev måske en anelse akademisk, but hey - that's what we do! Det var ret svært at sidde med alvorlig mine og høre dem svare helt alvorligt på, hvorvidt de kunne forestille sig et liv uden FaceBook; hvad det virkelige liv kan, som nettet ikke kan. Alt sammen med den underliggende præmis, at alle kan komme på nettet, skabe en FaceBook-profil og oven i købet gør det: "Der er jo alle slags mennesker på nettet; derfor er det så spændende!"
"Nej," måtte jeg indvende, "der er IKKE alle slags mennesker på nettet! Især ikke på sider som FaceBook, som faktisk kun rekrutterer fra en meget lille del af befolkningen."
Det var faktisk næsten sjovt. Og så fik jeg to biograf-billetter, så min Darcy og jeg kunne se Michael Clayton.
15 Oct 2007
KARAKTER
I dag skete det så. Jeg fik svar på anden del af efterårets store gåde. Dvs., som det gik med uddannelsesstillingen, fik jeg heller ikke her endeligt, endeligt svar. Jeg har fået karakteren, men ikke min udtalelse. Kock har efterårsferie, så han har ikke fået den skrevet under endnu. Men den ligger færdig hos sekretæren, der sender den til mig i morgen. "Men altså ikke i underskrevet tilstand." Nej, nej, jeg er da ligeglad. For jer, der kender Christian, vil I ikke være spor overraskede over, at han tager på ferie uden at få sendt udtalelser ud. For jer andre kan jeg kun sige: Han er jo trods alt professor.
Nå, men I vil vel gerne høre karakteren? 10 fik jeg.
Jeg er glad og tilfreds, men jeg hopper ikke op og ned. Ja, jeg ved godt, at det lyder grimt, og jeg indrømmer gerne, at jeg er en grim person. Fortalte jeg om drømmen, hvor jeg fik 12,4 pil op? Det gjorde jeg vist nok. Men det er egentlig først til at sige noget om i morgen, når jeg har læst udtalelsen. Hvis de slår ned på nogle ting, som jeg ærlig talt ikke havde tænkt på: Fair enough. Hvis de slår ned på nogle af de ting, som jeg bad Christian om hjælp til i slutfasen - men som han aldrig hjalp mig med: Arghzzzgggrrrrrhhhhrrrr!
Nå, men I vil vel gerne høre karakteren? 10 fik jeg.
Jeg er glad og tilfreds, men jeg hopper ikke op og ned. Ja, jeg ved godt, at det lyder grimt, og jeg indrømmer gerne, at jeg er en grim person. Fortalte jeg om drømmen, hvor jeg fik 12,4 pil op? Det gjorde jeg vist nok. Men det er egentlig først til at sige noget om i morgen, når jeg har læst udtalelsen. Hvis de slår ned på nogle ting, som jeg ærlig talt ikke havde tænkt på: Fair enough. Hvis de slår ned på nogle af de ting, som jeg bad Christian om hjælp til i slutfasen - men som han aldrig hjalp mig med: Arghzzzgggrrrrrhhhhrrrr!
11 Oct 2007
Ikke et ord om næste år
Nu har jeg klaret det ene af ugens to store spørgsmål. Det vil sige, jeg har ikke ligefrem klaret spørgsmålet. For jeg har ikke fået noget klart svar. Derfor ikke et ord om næste år. Jeg ved derfor endnu ikke, om jeg får pædagogikum på SG. Og hvis jeg gjorde, måtte jeg ikke sige noget om det, for de andre årsvikarer skal også have en chance. Men det er faktisk ikke løgn; jeg har ikke fået en definitivt, positivt tilsagn, Vicerektor har åbenbart været alt for letsindig, da han - kom til - at love mig et klart svar inden efterårsferien. Jeg kan formode, men ikke vide. Vide får jeg først lov til i marts-april. Indtil da må jeg så se, om jeg vil opføre mig, som om jeg bliver på SH (dvs. blive ved med at være proaktiv, som jeg forsøger at være nu), eller om jeg skal søge hen, hvor græsset er grønnere. Muligvis forhøjer mit kursus, der går i gang i uge 6, de sjællandske gymnasiers viden om min eksistens. Som altid, fristes jeg til at sige med fare for at komme til at lyde utaknemmelig, bakker mine kolleger mig op og håber som jeg på at vi bliver ved med at være kolleger en rum tid endnu.
Og det andet spørgsmål? Ikke en lyd. Hver dag, når postbudet kommer, sidder jeg med bankende hjerte. Og hver dag, når det kun er NordVestAvisen eller et brev fra ejendomsadministratoren, bliver jeg skuffet.
På mandag skal jeg ind til rundbordsdiskussionen om at blogge. Noget af det, jeg sagde til hende Nana fra Gads analyse, var, at jeg aldrig skrev noget personligt på bloggen. (Jeg er hævet over den slags! Ligesom jeg aldrig læser sladderblade) Men nu vil jeg alligevel skrive lidt personligt. Om ikke andet kan jeg retfærdiggøre det ved at skrive, at det er noget, der kommer til at påvirke mit arbejde de næste tre måneders tid - eller visheden om, at i hvert fald én af jer faste læsere har indrømmet, at han/du springer det faglige over og går lige til sladderen.
I går sagde jeg min lejlighed op. Det var en ret definitivt skridt på vej til Duevej, men hvor føltes det godt! I dag har jeg så snakket med min vicevært om, hvorvidt jeg skal Polyfillere (det er et af mine nyopfundne ord) huller. Næ, det behøver jeg ikke. Dejligt. Efter 20 minutters viceværtssnak med jokes om radiatorer, træk fra vinduer og folks farvevalg, gik jeg glad og tilfreds op til 4. sal og begyndte at skrive på en liste med alle de ting, jeg skal sælge. Så hvis du mangler et møbel, må du endelig sige til! Jeg har en seng, sofa, sofabord, køleskab, reol, skrivebord, lænestol, spisebord og 4 stole, jeg skal af med. Og før du spørger: Jo, jeg skal også have nogle af mine egne ting med - de vigtigste ting: køkkenting!
Og det andet spørgsmål? Ikke en lyd. Hver dag, når postbudet kommer, sidder jeg med bankende hjerte. Og hver dag, når det kun er NordVestAvisen eller et brev fra ejendomsadministratoren, bliver jeg skuffet.
På mandag skal jeg ind til rundbordsdiskussionen om at blogge. Noget af det, jeg sagde til hende Nana fra Gads analyse, var, at jeg aldrig skrev noget personligt på bloggen. (Jeg er hævet over den slags! Ligesom jeg aldrig læser sladderblade) Men nu vil jeg alligevel skrive lidt personligt. Om ikke andet kan jeg retfærdiggøre det ved at skrive, at det er noget, der kommer til at påvirke mit arbejde de næste tre måneders tid - eller visheden om, at i hvert fald én af jer faste læsere har indrømmet, at han/du springer det faglige over og går lige til sladderen.
I går sagde jeg min lejlighed op. Det var en ret definitivt skridt på vej til Duevej, men hvor føltes det godt! I dag har jeg så snakket med min vicevært om, hvorvidt jeg skal Polyfillere (det er et af mine nyopfundne ord) huller. Næ, det behøver jeg ikke. Dejligt. Efter 20 minutters viceværtssnak med jokes om radiatorer, træk fra vinduer og folks farvevalg, gik jeg glad og tilfreds op til 4. sal og begyndte at skrive på en liste med alle de ting, jeg skal sælge. Så hvis du mangler et møbel, må du endelig sige til! Jeg har en seng, sofa, sofabord, køleskab, reol, skrivebord, lænestol, spisebord og 4 stole, jeg skal af med. Og før du spørger: Jo, jeg skal også have nogle af mine egne ting med - de vigtigste ting: køkkenting!
8 Oct 2007
Will I stay or will I go?
Når denne uge er omme, ved jeg (forhåbentlig) hvor jeg befinder mig næste år. Måske har jeg også fået resultatet og udtalelsen for mit speciale.
Jeg render rundt med en spændingshovedpine, der ikke rigtig vil gå væk, og jeg mistænker, at det er fordi jeg ubevidst går rundt og venter og venter og venter.
Måske skulle jeg forklare det med mine fremtidsudsigter. For tre uger siden (+ -) holdt jeg et møde med vicerektor og min agent. Mødets formål var at diskutere, hvilke fremtidsmuligheder der er i mig - og i retorik. Det lød, som om skolen er parat til at satse ret stort og lade retorik sætte et præg på skolen, så alle elever har fået en eller anden form for retorisk undervisning i løbet af deres tre år på stedet. Det lyder jo rigtig dejligt, ik? Det er det sådan set også, men kræver, at skolen vil ansætte mig i en uddannelsesstilling, så jeg kan få pædagogikum. Og det er de ikke sikre på endnu. Eller rettere sagt var. For jeg måtte sætte foden for døren og sige, at de store planer er udmærkede, men jeg kan ikke bruge dem til noget, hvis jeg ikke ved med sikkerhed, at jeg bliver på skolen. Jeg har hverken lyst eller energi til at lægge store udviklingsplaner, som skolen så kan snuppe, mens jeg må se mig om efter et nyt årsvikariat.
Resultatet på mødet blev altså, at jeg inden efterårsferien skulle få at vide, hvorvidt de vil tilbyde mig en uddannelsesstilling. Dog med 99% sikkerhed. "Der kan jo komme et jordskælv, eller endnu værre: Vi kan få påbudt noget fra ministeriet." Det er altså LIDT nervepirrende at gå og vente på. Min Darcy siger (selvfølgelig), at jeg (selvfølgelig) får stillingen, at jeg kan tage det helt roligt. Sådan plejer det da også at gå; min familie vil kunne skrive kommentarer til dette indlæg med tusinde historier, hvor jeg har været heldigere end heldig. Tingene løser sig altid for mig. Men hvad hvis de ikke gør det denne gang?
Og så er der specialet. Det er en helt andet sag. Jeg har haft de første to drømme om, hvordan jeg kommer hjem fra arbejder og finder konvolutten. Den første gang fik jeg 12,4 pil op i karakter.... Hmmm, jeg bliver vist nødt til at skrue forventningerne ned... Det hjælper ikke på det, at jeg nu har fat i specialet igen nu hvor jeg skal skrive min bog - og jeg finder slåfejl hist og pist. Den sidste finish har vitterligt aldrig været min stærke side. (Det kan min familie også skrive mange historier om!)
Nå, nu må det være nok for i dag. Jeg har forberedt mig til i morgen, men måske skulle jeg få ordnet hele ugens forberedelserne, så jeg kunne være lidt til stede om aftenen...
Jeg render rundt med en spændingshovedpine, der ikke rigtig vil gå væk, og jeg mistænker, at det er fordi jeg ubevidst går rundt og venter og venter og venter.
Måske skulle jeg forklare det med mine fremtidsudsigter. For tre uger siden (+ -) holdt jeg et møde med vicerektor og min agent. Mødets formål var at diskutere, hvilke fremtidsmuligheder der er i mig - og i retorik. Det lød, som om skolen er parat til at satse ret stort og lade retorik sætte et præg på skolen, så alle elever har fået en eller anden form for retorisk undervisning i løbet af deres tre år på stedet. Det lyder jo rigtig dejligt, ik? Det er det sådan set også, men kræver, at skolen vil ansætte mig i en uddannelsesstilling, så jeg kan få pædagogikum. Og det er de ikke sikre på endnu. Eller rettere sagt var. For jeg måtte sætte foden for døren og sige, at de store planer er udmærkede, men jeg kan ikke bruge dem til noget, hvis jeg ikke ved med sikkerhed, at jeg bliver på skolen. Jeg har hverken lyst eller energi til at lægge store udviklingsplaner, som skolen så kan snuppe, mens jeg må se mig om efter et nyt årsvikariat.
Resultatet på mødet blev altså, at jeg inden efterårsferien skulle få at vide, hvorvidt de vil tilbyde mig en uddannelsesstilling. Dog med 99% sikkerhed. "Der kan jo komme et jordskælv, eller endnu værre: Vi kan få påbudt noget fra ministeriet." Det er altså LIDT nervepirrende at gå og vente på. Min Darcy siger (selvfølgelig), at jeg (selvfølgelig) får stillingen, at jeg kan tage det helt roligt. Sådan plejer det da også at gå; min familie vil kunne skrive kommentarer til dette indlæg med tusinde historier, hvor jeg har været heldigere end heldig. Tingene løser sig altid for mig. Men hvad hvis de ikke gør det denne gang?
Og så er der specialet. Det er en helt andet sag. Jeg har haft de første to drømme om, hvordan jeg kommer hjem fra arbejder og finder konvolutten. Den første gang fik jeg 12,4 pil op i karakter.... Hmmm, jeg bliver vist nødt til at skrue forventningerne ned... Det hjælper ikke på det, at jeg nu har fat i specialet igen nu hvor jeg skal skrive min bog - og jeg finder slåfejl hist og pist. Den sidste finish har vitterligt aldrig været min stærke side. (Det kan min familie også skrive mange historier om!)
Nå, nu må det være nok for i dag. Jeg har forberedt mig til i morgen, men måske skulle jeg få ordnet hele ugens forberedelserne, så jeg kunne være lidt til stede om aftenen...
4 Oct 2007
Første elev-feedback - og så skal jeg være med i en fokusgruppe om blogs
I dag har mit højniveau-hold læst det første kapitel i min bog. (Det lyder altså så surrealistisk; kan ikke helt vænne mig til at sige min bog) Og det var rigtig, rigtig fedt! På to måder:
1. Jeg fik god feedback, som jeg kan bruge til noget. De slog ned på præcis de steder, hvor jeg i ugens løb havde siddet ved skærmen og tænkt "aah, this is a bit too corny" eller "Hmm, I wonder if they will understand this sophist-business"? Det viste jo så også, at jeg efterhånden har et ret godt tag på at skrive ukompliceret; en af drengene sagde (uopfordret) at teksten var ret let. Jeg skal lade hans motiv være usagt, men jeg blev jo glad, for er der noget, jeg har øvet på denne blog, så er det at tale ukompliceret om komplicerede ting. Men altså, jeg kom fra at sige, at jeg har fået rigtig god og dermed brugbar feedback; nu ved jeg lige, hvordan første kapitel kommer til at se ud. Nu skal indholdet dog liiige godkendes af ERFA, mine flueelskende retoriker-venner, som nok skal komme med gode ændringsforslag.
2. Det var fedt, både for mig og for eleverne, at de kunne hjælpe mig. De voksede lige 10 cm i stolene, da jeg bad dem og deres uforbeholdne mening. Det klæder på elever og lærere, at de kan føle sig ligeværdige ind imellem. Det gjorde vi i dag, synes jeg, og det var en god oplevelse. (Og så har der aldrig været så stille og koncentreret på alle sider af hesteskoen, som der var i dag.)
I morgen færdiggør vi snakken om kapitel 1 (What is rhetoric?) og så tager vi hul på kritik af kapitel 2: What is retorical analysis? Jeg glæder mig.
Og så blev jeg ringet op af en Nana/Nanna fra et eller andet analyseinstitut. De skulle køre en fokusgruppe om blogs. Om jeg har en internetblog? Ja, jeg har fire. Ok, hvad blogger du om? Og så snakkede jeg ellers tyve minutter, hvorefter Nana/Nanna takkede mig meget for at jeg ville stille op til fokusgruppeinterview. Yes, I found a talker!!! Ja, jeg er jo ikke helt til at stoppe, når jeg får lov til at 1. tale om retorik 2. tale om mig selv. (vi er jo alle narcissister)
Hun blev godt nok lidt stille, da hun spurgte, hvad jeg brugte bloggen til. Altså, du skal måske lige vide, at jeg er kandidat i retorik [ok, det er jo ikke helt sandt, men hvad], og jeg har undervist i skrivning, og hvordan man kan bruge blogs i sin skriveproces. Min specialeblog var altså et meget bevidst valg om at bruge bloggen som en ideskabende ressource. OK, så har du måske ikke brugt den så meget til at skrive om personlige ting? Hvis du nu købte et nyt tørklæde, ville du så skrive det på bloggen?
Vi lader den lige stå et øjeblik...
1. Jeg fik god feedback, som jeg kan bruge til noget. De slog ned på præcis de steder, hvor jeg i ugens løb havde siddet ved skærmen og tænkt "aah, this is a bit too corny" eller "Hmm, I wonder if they will understand this sophist-business"? Det viste jo så også, at jeg efterhånden har et ret godt tag på at skrive ukompliceret; en af drengene sagde (uopfordret) at teksten var ret let. Jeg skal lade hans motiv være usagt, men jeg blev jo glad, for er der noget, jeg har øvet på denne blog, så er det at tale ukompliceret om komplicerede ting. Men altså, jeg kom fra at sige, at jeg har fået rigtig god og dermed brugbar feedback; nu ved jeg lige, hvordan første kapitel kommer til at se ud. Nu skal indholdet dog liiige godkendes af ERFA, mine flueelskende retoriker-venner, som nok skal komme med gode ændringsforslag.
2. Det var fedt, både for mig og for eleverne, at de kunne hjælpe mig. De voksede lige 10 cm i stolene, da jeg bad dem og deres uforbeholdne mening. Det klæder på elever og lærere, at de kan føle sig ligeværdige ind imellem. Det gjorde vi i dag, synes jeg, og det var en god oplevelse. (Og så har der aldrig været så stille og koncentreret på alle sider af hesteskoen, som der var i dag.)
I morgen færdiggør vi snakken om kapitel 1 (What is rhetoric?) og så tager vi hul på kritik af kapitel 2: What is retorical analysis? Jeg glæder mig.
Og så blev jeg ringet op af en Nana/Nanna fra et eller andet analyseinstitut. De skulle køre en fokusgruppe om blogs. Om jeg har en internetblog? Ja, jeg har fire. Ok, hvad blogger du om? Og så snakkede jeg ellers tyve minutter, hvorefter Nana/Nanna takkede mig meget for at jeg ville stille op til fokusgruppeinterview. Yes, I found a talker!!! Ja, jeg er jo ikke helt til at stoppe, når jeg får lov til at 1. tale om retorik 2. tale om mig selv. (vi er jo alle narcissister)
Hun blev godt nok lidt stille, da hun spurgte, hvad jeg brugte bloggen til. Altså, du skal måske lige vide, at jeg er kandidat i retorik [ok, det er jo ikke helt sandt, men hvad], og jeg har undervist i skrivning, og hvordan man kan bruge blogs i sin skriveproces. Min specialeblog var altså et meget bevidst valg om at bruge bloggen som en ideskabende ressource. OK, så har du måske ikke brugt den så meget til at skrive om personlige ting? Hvis du nu købte et nyt tørklæde, ville du så skrive det på bloggen?
Vi lader den lige stå et øjeblik...
3 Oct 2007
Studerende = vi? dem?
En af dagens nyheder er, at danske studenterpolitikere er utilfredse med regeringens forslag om at sætte SU-fribeløbet op. Det blev jeg sgu lidt forarget over - her har... (og her gik min tankerække så i stå. For skulle jeg sige vi eller de?)gået og brokket os/sig over, at vi/de ikke kunne have et ordentlig studiejob og samtidig få SU. På den anden side er det svært at tjene så mange penge, at man kan klare sig uden SU. Typisk catch 22. Men en svær tankerække, når man ikke længere ved, hvilken lejr man hører til.
Hvad siger I? Er jeg stadig studerende, fordi jeg mangler en eksamen? Eller er jeg ikke, fordi jeg ikke længere studerer?
Hvad siger I? Er jeg stadig studerende, fordi jeg mangler en eksamen? Eller er jeg ikke, fordi jeg ikke længere studerer?
30 Sept 2007
Hvad er retorik?
Det spørgsmål har folk stillet mig jævnligt de sidste... ja, 6 år bliver det jo efterhånden.
For 6 år siden kunne jeg næsten citere studiebeskrivelsen ordret. Folk blev muligvis ikke svært klogere, men omvendt var jeg heller ikke selv så klog på det tidspunkt, så jeg syntes egentlig, at det var fair nok.
For 5 år siden brugte jeg eksempler fra vores meget konkrete undervisning i argumentation, skriftlig formidling og det at skrive og holde taler. Det kunne folk godt forstå. Jeg citerede også en underviser, der havde fortalt os, at "på Handelshøjskolen [som det stadig hed dengang] ser de på, hvad der virker nu og her. På retorik ser vi på, hvad der har virket de sidste 2000 år."
For 4 år siden var jeg træt af retorik og svarede "skåål!" Det kunne folk også godt forstå.
For 3 år siden begyndte forklaringerne så at blive lange. Jeg var lige begyndt på engelsk og kontrasten gav mig en idé om, hvad jeg egentlig kunne som mine medstuderende på engelsk ikke kunne. Jeg synes oftest, at det var meget sjovere at fortælle folk forskellen mellem udtalen af det engelske "hot" og "hut". (Der var på det tidspunkt en reklame, for Hot'n'Sweet, hvor de praktisk taget siger Hytte og Sød...) Jeg kunne også godt lide at forklare transitive og intrasitive verber.
For 2 år siden havde jeg netop afsluttet retorikkens teori og historie. Det var en kæmpe øjenåbner for mig. Pludselig elskede jeg antik retorik. Tænk, at man for 2000 år siden tænkte på undervisningsdifferentiering! Samtidig begyndte vi i min lille retorikklike (de fleste sad også på 9F med mig) at diskutere retorikkens etiske aspekt. Derfor ofrede jeg meget tid på at forklare, at retorik er normativ, at vores uddannelse tager udgangspunkt i antikken og derfor principielt bygger videre på de principper. Det frelste var ikke til at tage fejl af. Til gengæld står jeg stadig inde for alle de moralprædiker, jeg er kommet med i denne periode.
For 1 år siden havde alle mine venner efterhånden fundet ud af, at jeg læste retorik. Nogle få af dem havde endda også forstået, hvad faget går ud på - de andre havde vist bare vænnet sig til at lade være med at spørge. Hvis der endelig var én, der spurgte koncentrerede jeg mig om at fortælle, hvilke job retorikere typisk får: kommunikationsmedarbejder, kommunikationsrådgiver (aka. spindoctor), konsulent, underviser. Folk havde lidt svært ved at se, hvor forskellen mellem retorikere og cand.comm'ere lå. Så talte jeg ikke mere med dem dén aften.
Nu spørger folk ikke mere, hvad retorik er. For når jeg møder nye mennesker, siger jeg bare, at jeg er gymnasielærer. Det er meget lettere. Eventuelt kan jeg forklare, hvad mit speciale går ud på.
Men hvad er så problemet? Jo, nu er jeg i gang med at skrive på et kapitel til min bog, hvor jeg skal forklare, hvad retorik er.
Og hvordan får jeg forklaret det, så 1: Gymnasieelever kan forstå det. 2: Jeg yder retfærdighed mod faget og mine fagfæller. 3: Jeg får min egen retoriske dagsorden med?
Indtil videre er jeg kommet frem til, at kapitlet må indeholde:
- et indblik i, at retorikken stammer fra det antikke Grækenland. Jeg dropper altså det med retssagerne på Sicilien. Er det acceptabelt?
- En forklaring af, at retorik er kunsten at producere og evaluere kommunikation. (Hov! Her skal jeg huske, at det er i konkrete situationer - det har jeg vist glemt indtil videre.)
- Retorikkens demokratiske mål og det etiske aspekt. Det vil altså sige en forklaring af, hvad det betyder, at retorikken er normativ.
- endelig en sondring mellem den teoretiske retoriker (sådan en som mig) og den praktiske retoriker (alle jer, der (bevidst) udøver retorik).
For 6 år siden kunne jeg næsten citere studiebeskrivelsen ordret. Folk blev muligvis ikke svært klogere, men omvendt var jeg heller ikke selv så klog på det tidspunkt, så jeg syntes egentlig, at det var fair nok.
For 5 år siden brugte jeg eksempler fra vores meget konkrete undervisning i argumentation, skriftlig formidling og det at skrive og holde taler. Det kunne folk godt forstå. Jeg citerede også en underviser, der havde fortalt os, at "på Handelshøjskolen [som det stadig hed dengang] ser de på, hvad der virker nu og her. På retorik ser vi på, hvad der har virket de sidste 2000 år."
For 4 år siden var jeg træt af retorik og svarede "skåål!" Det kunne folk også godt forstå.
For 3 år siden begyndte forklaringerne så at blive lange. Jeg var lige begyndt på engelsk og kontrasten gav mig en idé om, hvad jeg egentlig kunne som mine medstuderende på engelsk ikke kunne. Jeg synes oftest, at det var meget sjovere at fortælle folk forskellen mellem udtalen af det engelske "hot" og "hut". (Der var på det tidspunkt en reklame, for Hot'n'Sweet, hvor de praktisk taget siger Hytte og Sød...) Jeg kunne også godt lide at forklare transitive og intrasitive verber.
For 2 år siden havde jeg netop afsluttet retorikkens teori og historie. Det var en kæmpe øjenåbner for mig. Pludselig elskede jeg antik retorik. Tænk, at man for 2000 år siden tænkte på undervisningsdifferentiering! Samtidig begyndte vi i min lille retorikklike (de fleste sad også på 9F med mig) at diskutere retorikkens etiske aspekt. Derfor ofrede jeg meget tid på at forklare, at retorik er normativ, at vores uddannelse tager udgangspunkt i antikken og derfor principielt bygger videre på de principper. Det frelste var ikke til at tage fejl af. Til gengæld står jeg stadig inde for alle de moralprædiker, jeg er kommet med i denne periode.
For 1 år siden havde alle mine venner efterhånden fundet ud af, at jeg læste retorik. Nogle få af dem havde endda også forstået, hvad faget går ud på - de andre havde vist bare vænnet sig til at lade være med at spørge. Hvis der endelig var én, der spurgte koncentrerede jeg mig om at fortælle, hvilke job retorikere typisk får: kommunikationsmedarbejder, kommunikationsrådgiver (aka. spindoctor), konsulent, underviser. Folk havde lidt svært ved at se, hvor forskellen mellem retorikere og cand.comm'ere lå. Så talte jeg ikke mere med dem dén aften.
Nu spørger folk ikke mere, hvad retorik er. For når jeg møder nye mennesker, siger jeg bare, at jeg er gymnasielærer. Det er meget lettere. Eventuelt kan jeg forklare, hvad mit speciale går ud på.
Men hvad er så problemet? Jo, nu er jeg i gang med at skrive på et kapitel til min bog, hvor jeg skal forklare, hvad retorik er.
Og hvordan får jeg forklaret det, så 1: Gymnasieelever kan forstå det. 2: Jeg yder retfærdighed mod faget og mine fagfæller. 3: Jeg får min egen retoriske dagsorden med?
Indtil videre er jeg kommet frem til, at kapitlet må indeholde:
- et indblik i, at retorikken stammer fra det antikke Grækenland. Jeg dropper altså det med retssagerne på Sicilien. Er det acceptabelt?
- En forklaring af, at retorik er kunsten at producere og evaluere kommunikation. (Hov! Her skal jeg huske, at det er i konkrete situationer - det har jeg vist glemt indtil videre.)
- Retorikkens demokratiske mål og det etiske aspekt. Det vil altså sige en forklaring af, hvad det betyder, at retorikken er normativ.
- endelig en sondring mellem den teoretiske retoriker (sådan en som mig) og den praktiske retoriker (alle jer, der (bevidst) udøver retorik).
28 Sept 2007
Genbrugstekst nr. 1
I dag har jeg undervist i de to blogtekster, jeg også brugte i specialet. Og wow! Det er fedt at undervise i en tekst, (eller i dette tilfælde to) man er så meget inde i, og ikke mindst har brugt i undervisningsøjemed før. Jeg kunne improvisere, joke, strukturere og gribe kommentarer på en måde, som jeg desværre alt for sjældent oplever. Det hele kørte bare (synes jeg - gad bogstaveligt talt godt vide, hvad eleverne tænkte), og jeg overholdt endda min tidsplan! Det ser man ikke hver dag i Frk Flindts timer.
Så nu er jeg kommet tidligt hjem, har vasket op, ryddet op og tømt Jyllands-tasken, og nu skal jeg skrive på første kapitel af retorik-bogen. Aah... Kan I mærke dem? De gode vibes?
Så nu er jeg kommet tidligt hjem, har vasket op, ryddet op og tømt Jyllands-tasken, og nu skal jeg skrive på første kapitel af retorik-bogen. Aah... Kan I mærke dem? De gode vibes?
22 Sept 2007
Four days' relaxation ahead
Next week, most of my students are off on school trips. One class is off for Amsterdam, and the other for Prague. That means I'm off for Jutland form Monday through Thursday. I can already feel my heartbeat slowing down. On the other hand, I know that on Tuesday, I'll be missing my students, wishing them home again. That's the thing I (mostly) love and (sometimes) hate about my job. It's up close and personal. I spend more time with these kinds than I do with my friends, and almost as much as I spend with my boyfriend. I know that I befriend my students more than most of my colleagues, I let them know things about me that most teachers would hide intently: "Yes, I'm actually nervous about this lecture I'm giving 90 students in about 15 minutes, so I might be a bit off today..." I don't see any reason my students shouldn't see that I get nervous, confused, angry or just jolly happy when I've found a new, brilliant dictionary (nerd alert!).
But teaching also means you give yourself. Maybe not 100% every time, but almost. And you really need these breaks from time to time. You have to, pardon the cliché, recharge the batteries. Find the energy to answer tons of questions, correct tons of papers and write tons of words on the blackboard.
Usually, these holidays make me think about what I do, and how I do it. So the next week, you can expect more philosophical posts from a teacher who, in her tiredness, spelt awful aughful.... Then I knew it was time to cool off!
But teaching also means you give yourself. Maybe not 100% every time, but almost. And you really need these breaks from time to time. You have to, pardon the cliché, recharge the batteries. Find the energy to answer tons of questions, correct tons of papers and write tons of words on the blackboard.
Usually, these holidays make me think about what I do, and how I do it. So the next week, you can expect more philosophical posts from a teacher who, in her tiredness, spelt awful aughful.... Then I knew it was time to cool off!
18 Sept 2007
Hverdag er...
... når man har for travlt til at skrive på bloggen mere end en gang om ugen. (Jeg savner at skrive hveranden dag.)
Tingene går lidt hurtigt for tiden. Lidt for hurtigt. Jeg nyder da både at undervise, at tænke på min bog (som jeg i hvert fald ikke er kommet i gang med endnu), at lave lejlighed, at se mine venner (hov, slet det - jeg ser jo ikke mine venner for tiden), at rette stile og ikke mindst at planlægge undervisning. Men når man vågner kl 03 ved at man er begyndt at planlægge undervisning i søvne og i øvrigt ikke kan falde i søvn igen før kl 05, fordi man ligger og tænker på 1: undervisning 2: det her er tegn på stress 3: jeg skal falde i søvn igen hurtigst muligt, så jeg er frisk til at undervise kl 08 i morgen - ja, så går det altså for hurtigt.
Hvad gør man så egentlig? Der er vel flere svar, men ærlig talt, så gider jeg ikke tænke over dem nu (og det kommer jeg til, hvis jeg skal skrive om dem).
OK, i dag er jeg muligvis den lidt ynkende gymnasielærer, men der er altså bare nogen dage, hvor det er ikke lige så fantastisk som andre. Når man har en dag, hvor man mest af alt vil sidde stille og roligt uden at tale med nogen, forholde sig til nogen eller afkræves lange og kloge forklaringer på svære problemer, er lærerjobbet ikke en dans på roser. Det fik jeg skåret ud i pap i går.
Blogs skulle efter sigende være katharsis-inducerende, så jeg må hellere slutte af med noget positivt - så har vi vist været de grove faser igennem. Åh ja, jeg kan jo sige, at jeg heldigvis har undervisningsfri i morgen, så der skal jeg ikke sige en lyd. Kun rette 34 stile. (Nej, nu gør den det igen. Den negative side vil bare have det sidste ord i dag.)
Jeg har lånt min venindes bil! Ha, det er en positiv ting! Det var så dejligt at kunne sove 20 minutter ekstra i morges, fordi jeg først skulle køre 07:20! Og det var så dejligt at komme hjem på 23 minutter mod de sædvanlige 48!
Tingene går lidt hurtigt for tiden. Lidt for hurtigt. Jeg nyder da både at undervise, at tænke på min bog (som jeg i hvert fald ikke er kommet i gang med endnu), at lave lejlighed, at se mine venner (hov, slet det - jeg ser jo ikke mine venner for tiden), at rette stile og ikke mindst at planlægge undervisning. Men når man vågner kl 03 ved at man er begyndt at planlægge undervisning i søvne og i øvrigt ikke kan falde i søvn igen før kl 05, fordi man ligger og tænker på 1: undervisning 2: det her er tegn på stress 3: jeg skal falde i søvn igen hurtigst muligt, så jeg er frisk til at undervise kl 08 i morgen - ja, så går det altså for hurtigt.
Hvad gør man så egentlig? Der er vel flere svar, men ærlig talt, så gider jeg ikke tænke over dem nu (og det kommer jeg til, hvis jeg skal skrive om dem).
OK, i dag er jeg muligvis den lidt ynkende gymnasielærer, men der er altså bare nogen dage, hvor det er ikke lige så fantastisk som andre. Når man har en dag, hvor man mest af alt vil sidde stille og roligt uden at tale med nogen, forholde sig til nogen eller afkræves lange og kloge forklaringer på svære problemer, er lærerjobbet ikke en dans på roser. Det fik jeg skåret ud i pap i går.
Blogs skulle efter sigende være katharsis-inducerende, så jeg må hellere slutte af med noget positivt - så har vi vist været de grove faser igennem. Åh ja, jeg kan jo sige, at jeg heldigvis har undervisningsfri i morgen, så der skal jeg ikke sige en lyd. Kun rette 34 stile. (Nej, nu gør den det igen. Den negative side vil bare have det sidste ord i dag.)
Jeg har lånt min venindes bil! Ha, det er en positiv ting! Det var så dejligt at kunne sove 20 minutter ekstra i morges, fordi jeg først skulle køre 07:20! Og det var så dejligt at komme hjem på 23 minutter mod de sædvanlige 48!
8 Sept 2007
Hvad er hverdag?
Jeg havde sat mig for at skrive en post i aften, men pludselig ved jeg ikke, hvad jeg skal skrive om. Hvad har jeg oplevet de sidste tre dage som 1: Er spændende at læse om, 2: er spændende at skrive om, 3: ikke overtræder min tavshedspligt og 4: ikke kompromitterer mig i det tilfælde, at der rent faktisk er nogen, der læser denne blog.
Med andre ord kan jeg efterhånden ikke finde ud af, hvad der er kedelig hverdag og hvad der er værd at bruge 5 minutter af jeres tid på at fortælle om.
Jo, jo, jeg kan da godt skrive, at DHL-stafetten gik rigtig godt, at det var en virkelig hyggelig aften, at det (igen) overbeviste mig om, at jeg bare har det godt med andre lærere (hyggelige, kloge, men sjældent prætentiøse). Men det er jo ikke derfor, jeg skriver denne blog. Eller derfor I læser den.
Jeg kunne også skrive om en elev, der har samme entusiastisk tilgang til grammatik, som jeg selv har, og om fornøjelsen ved at høre en elev bruge de latinske betegnelser. Men skamros af elever hører sig ikke rigtig til herinde synes jeg. Hvis de fortjener at bliver rost, gør jeg det face to face. Hvis de ikke fortjener det (fordi de fx har usandsynligt meget fravær og det derfor bare er frustrerende at se sådan et talent blive spildt) må de for guds skyld ikke læse om det herinde.
OK, jeg kan da godt fortælle at jeg har taget hul på Det Store Genreefterår. En af mine klasser har virkelig brug for genreundervisning. De aner ikke hvad forskellen mellem en analyse, en diskussion og en karakteristik er. Nu har jeg i første omgang udstyret dem med et papir om gode råd til skriftlige opgaver. De var overraskede over nogle af de ting, jeg nævnte mht. formalia. Der er lang vej igen... Ej, nu er jeg måske ikke helt fair. De har faktisk styr på noget af det, og de fleste af dem er meget interesserede i at forbedre sig; det er det vigtigste. Men én ting er at have styr på det i teorien; noget andet er praksis og dét indtryk det gør på mig at modtage en stil uden navn, med enkelt mellemrum, uden opgavenumre - der står måske ikke engang en hilsen i den mail, de har sendt med filen. De prøver med andre ord at afprøve en gammel tese: Lærere er ikke mennesker med rigtige følelser. Det betyder bl.a.:
- De har ingen weekendplaner; andre end at rette stile.
- De har ingen følelser; derfor påvirkes de ikke af små tegn på tjekkethed/utjekkethed når de skal give karakterer.
- De bliver aldrig flove eller forlegne, derfor må man gerne kommentere deres påklædning/udseende/opførsel højlydt foran alle andre i klassen - eller direkte til læreren selv.
- De taler ikke med de andre lærere og de er slet ikke venner; på lærerværelset tales der kun afdæmpet om undervisning.
- De opdager ikke, når man sniger sig til at sms'e; de ved faktisk slet ikke hvad en mobil er.
- De hører kun non-human musik. Dvs. musik som Beatles, Edith Piaf og kompliceret jazz.
Ak ja; hvis bare da aldrig havde ret - det har de desværre.
Med andre ord kan jeg efterhånden ikke finde ud af, hvad der er kedelig hverdag og hvad der er værd at bruge 5 minutter af jeres tid på at fortælle om.
Jo, jo, jeg kan da godt skrive, at DHL-stafetten gik rigtig godt, at det var en virkelig hyggelig aften, at det (igen) overbeviste mig om, at jeg bare har det godt med andre lærere (hyggelige, kloge, men sjældent prætentiøse). Men det er jo ikke derfor, jeg skriver denne blog. Eller derfor I læser den.
Jeg kunne også skrive om en elev, der har samme entusiastisk tilgang til grammatik, som jeg selv har, og om fornøjelsen ved at høre en elev bruge de latinske betegnelser. Men skamros af elever hører sig ikke rigtig til herinde synes jeg. Hvis de fortjener at bliver rost, gør jeg det face to face. Hvis de ikke fortjener det (fordi de fx har usandsynligt meget fravær og det derfor bare er frustrerende at se sådan et talent blive spildt) må de for guds skyld ikke læse om det herinde.
OK, jeg kan da godt fortælle at jeg har taget hul på Det Store Genreefterår. En af mine klasser har virkelig brug for genreundervisning. De aner ikke hvad forskellen mellem en analyse, en diskussion og en karakteristik er. Nu har jeg i første omgang udstyret dem med et papir om gode råd til skriftlige opgaver. De var overraskede over nogle af de ting, jeg nævnte mht. formalia. Der er lang vej igen... Ej, nu er jeg måske ikke helt fair. De har faktisk styr på noget af det, og de fleste af dem er meget interesserede i at forbedre sig; det er det vigtigste. Men én ting er at have styr på det i teorien; noget andet er praksis og dét indtryk det gør på mig at modtage en stil uden navn, med enkelt mellemrum, uden opgavenumre - der står måske ikke engang en hilsen i den mail, de har sendt med filen. De prøver med andre ord at afprøve en gammel tese: Lærere er ikke mennesker med rigtige følelser. Det betyder bl.a.:
- De har ingen weekendplaner; andre end at rette stile.
- De har ingen følelser; derfor påvirkes de ikke af små tegn på tjekkethed/utjekkethed når de skal give karakterer.
- De bliver aldrig flove eller forlegne, derfor må man gerne kommentere deres påklædning/udseende/opførsel højlydt foran alle andre i klassen - eller direkte til læreren selv.
- De taler ikke med de andre lærere og de er slet ikke venner; på lærerværelset tales der kun afdæmpet om undervisning.
- De opdager ikke, når man sniger sig til at sms'e; de ved faktisk slet ikke hvad en mobil er.
- De hører kun non-human musik. Dvs. musik som Beatles, Edith Piaf og kompliceret jazz.
Ak ja; hvis bare da aldrig havde ret - det har de desværre.
5 Sept 2007
Min Mac er tilbage!
Ahhh... I går cyklede jeg ind til Gl. Mønt og og hentede min Mac, der har været til rep. Jeg må være et fattigt menneske, for det føles, som om jeg nu er blevet hel igen. Hvad hvad siger det lige om mig?
Og hvad siger det om mig, at jeg faktisk har lidt svært ved at have fået nyt keyboard og det cover, der omringer keyboardet? Det føles lidt anderledes, jeg skal trykke en anelse hårdere, og det gør, at der ryger et par bogstaver her og der. Irritascious...
Til gengæld er det dejligt, at min blog i går viste sit værd. Hvis I læser kommentaren på indlægget om de tavse elever, vil I se, at min svenske veninde Moa har skrevet en kommentar med sin mailadresse. Vi læste statskundskab i Lund sammen for (gisp!) snart 7 år siden, og efter et par flittige mail-år mistede vi kontakten. Men nu har jeg skrevet løs på svensk - så indtil videre har i hvert fald ¨-tasten løsnet lidt op. Jeg tror, hun er overrasket over, at jeg er blevet gymnasielærer; det lå på ingen måde i kortene dengang (jeg skulle jo være international diplomat). Til gengæld fik jeg en stor kompliment: Hun havde regnet med, at jeg ville markere mig på en eller anden måde - og var (som journalist) rigtig glad for, at det bliver med en bog. (Det er min blog, så jeg må gerne rose mig selv - ik?)
Tilbage står nu dagens opgave: At forberede et 60-minutters oplæg om retorik for 90 1.g'ere. I mandags holdt jeg retorikdag for en 1.HF, hvor jeg lavede et lignende oplæg. Et jævnt PP-show med efter min mening Rhetoric's Greatest for Young Students: Den retoriske pentagon - og de tre appelformer. Sidstnævnte mest fordi det er et ønske fra mange af de andre lærere, at eleverne lærer om ethos, logos og pathos. Selv har jeg både svært ved at forklare det meget kort - og svært ved at få dem til at bruge det på en konstruktiv måde, så man ikke ender i: "Det var rigtig godt, da du brugte pathos."
Men udfordringen i dag bliver at finde på en tale, som jeg kan tage udgangspunkt i for den receptive del af mit foredrag - jeg skal altså supplere teorien med eksempler, hvor jeg bruger pentagonen til analyse. Det skal jeg vist lige nørkle lidt med...
Og så løbe DHL-stafet i aften. Go teachers!
Og hvad siger det om mig, at jeg faktisk har lidt svært ved at have fået nyt keyboard og det cover, der omringer keyboardet? Det føles lidt anderledes, jeg skal trykke en anelse hårdere, og det gør, at der ryger et par bogstaver her og der. Irritascious...
Til gengæld er det dejligt, at min blog i går viste sit værd. Hvis I læser kommentaren på indlægget om de tavse elever, vil I se, at min svenske veninde Moa har skrevet en kommentar med sin mailadresse. Vi læste statskundskab i Lund sammen for (gisp!) snart 7 år siden, og efter et par flittige mail-år mistede vi kontakten. Men nu har jeg skrevet løs på svensk - så indtil videre har i hvert fald ¨-tasten løsnet lidt op. Jeg tror, hun er overrasket over, at jeg er blevet gymnasielærer; det lå på ingen måde i kortene dengang (jeg skulle jo være international diplomat). Til gengæld fik jeg en stor kompliment: Hun havde regnet med, at jeg ville markere mig på en eller anden måde - og var (som journalist) rigtig glad for, at det bliver med en bog. (Det er min blog, så jeg må gerne rose mig selv - ik?)
Tilbage står nu dagens opgave: At forberede et 60-minutters oplæg om retorik for 90 1.g'ere. I mandags holdt jeg retorikdag for en 1.HF, hvor jeg lavede et lignende oplæg. Et jævnt PP-show med efter min mening Rhetoric's Greatest for Young Students: Den retoriske pentagon - og de tre appelformer. Sidstnævnte mest fordi det er et ønske fra mange af de andre lærere, at eleverne lærer om ethos, logos og pathos. Selv har jeg både svært ved at forklare det meget kort - og svært ved at få dem til at bruge det på en konstruktiv måde, så man ikke ender i: "Det var rigtig godt, da du brugte pathos."
Men udfordringen i dag bliver at finde på en tale, som jeg kan tage udgangspunkt i for den receptive del af mit foredrag - jeg skal altså supplere teorien med eksempler, hvor jeg bruger pentagonen til analyse. Det skal jeg vist lige nørkle lidt med...
Og så løbe DHL-stafet i aften. Go teachers!
31 Aug 2007
Hvorfor er mine elever så kortfattede?
I dag har jeg fået stile både fra mit B- og A-niveauhold. B-niveauholdet skulle svare på to spørgsmål om en novelle, de har læst. Jeg bad dem om at skrive 2000 tegn; lidt under en almindelig computerside. A-niveau skulle dels skrive et referat på maks. 100 ord og desuden en diskussion (her regnede jeg med at få 300 ord).
Begge hold har fået 4 timer til opgaven. Hvor meget tror I man kan nå på 4 timer?
Not a lot, apparently!
I gennemsnit har jeg fået 200 ord. Nogle har skrevet 10 linjer. 10 linjer på 4 timer! Hvad sker der? B-niveau havde endda læst og arbejdet med novellen først, så det tæller ikke med i de 4 timer...
Alle skrivedidaktikere derude, hvordan kan man lave en omvendt "Teaching the Concise Style": Again, but twice as long?
Begge hold har fået 4 timer til opgaven. Hvor meget tror I man kan nå på 4 timer?
Not a lot, apparently!
I gennemsnit har jeg fået 200 ord. Nogle har skrevet 10 linjer. 10 linjer på 4 timer! Hvad sker der? B-niveau havde endda læst og arbejdet med novellen først, så det tæller ikke med i de 4 timer...
Alle skrivedidaktikere derude, hvordan kan man lave en omvendt "Teaching the Concise Style": Again, but twice as long?
Frk. Flindt: Forfatter og Foredragsholder eller: Myten om den Arbejdsløse Humanist
Det er ganske vist: Jeg skal udgive en bog.
Til næste år - sandsynligvis i august - udkommer min undervisningsbog om retorisk læsning af sagprosa. Det har 13 kapitler, hvoraf de 10 er (uddrag af) forskellige sagprosatekster med tilhørende spørgsmål og opgaver.
I onsdags var jeg til møde på Gyldendal, og det føltes ret surrealistisk at sidde foran min redaktør. Bare det at skrive min redaktør lyder for Carrie Bradshaw-agtigt til at jeg i mine slidte jeans og hættetrøje - jeg er forkølet - kan følge med. Flere gange havde jeg lyst til at hoppe og og ned i stolen og lave en Pretty Woman: 3000 Dolla-a-ars!!! (mens jeg stamper benene i gulvet) Ikke at jeg tjener bare i nærheden af 3000 $, but I'm sure you get the point. Kathrine does, anyway.
I går kunne min agent så fortælle mig... undskyld, lad os kalde hende MG... at engelsklærerforeningen gerne vil have mig ud og holde heldagsforedrag om retorisk læsning.
Hvordan har man overhovedet tid til at undervise med sådanne planer, spørger du måske? Tja, det ved jeg heller ikke. I første omgang har jeg lagt mig syg i bar panik. Ugens første tre dage gik med ondt i halsen og svimmelhed, nu er det så krøbet op i næsen, så jeg snotter mere end trolden i Harry Potter and the Philosopher's Stone.
Nå, og nu til den anden del af overskriften. Mine venner fra retorik, Gøgleren og Specialeskribent numero uno, har på et tidspunkt skrevet en artikel om, hvor sjældent man hører succesrige historier om humanister. Vi bliver som oftest fremstillet i medierne som nogle, der ikke gider blive færdige med vores specialer, som synes vi er gode til alt men i virkeligheden intet kan, og som i hvert fald ikke kan forvente et job, når vi endelig afleverer vores speciale, der sikkert handler om kvindesyn i 30'er-litteratur. OK, nu overdriver jeg artiklens indhold - de gjorde det lidt mere subtilt, but subtle has never been my strong side. Hvorom alting er, så er jeg jo godt i gang med at modbevise Myten om den Arbejdsløse Humanist. And damn, it feels good!
Til næste år - sandsynligvis i august - udkommer min undervisningsbog om retorisk læsning af sagprosa. Det har 13 kapitler, hvoraf de 10 er (uddrag af) forskellige sagprosatekster med tilhørende spørgsmål og opgaver.
I onsdags var jeg til møde på Gyldendal, og det føltes ret surrealistisk at sidde foran min redaktør. Bare det at skrive min redaktør lyder for Carrie Bradshaw-agtigt til at jeg i mine slidte jeans og hættetrøje - jeg er forkølet - kan følge med. Flere gange havde jeg lyst til at hoppe og og ned i stolen og lave en Pretty Woman: 3000 Dolla-a-ars!!! (mens jeg stamper benene i gulvet) Ikke at jeg tjener bare i nærheden af 3000 $, but I'm sure you get the point. Kathrine does, anyway.
I går kunne min agent så fortælle mig... undskyld, lad os kalde hende MG... at engelsklærerforeningen gerne vil have mig ud og holde heldagsforedrag om retorisk læsning.
Hvordan har man overhovedet tid til at undervise med sådanne planer, spørger du måske? Tja, det ved jeg heller ikke. I første omgang har jeg lagt mig syg i bar panik. Ugens første tre dage gik med ondt i halsen og svimmelhed, nu er det så krøbet op i næsen, så jeg snotter mere end trolden i Harry Potter and the Philosopher's Stone.
Nå, og nu til den anden del af overskriften. Mine venner fra retorik, Gøgleren og Specialeskribent numero uno, har på et tidspunkt skrevet en artikel om, hvor sjældent man hører succesrige historier om humanister. Vi bliver som oftest fremstillet i medierne som nogle, der ikke gider blive færdige med vores specialer, som synes vi er gode til alt men i virkeligheden intet kan, og som i hvert fald ikke kan forvente et job, når vi endelig afleverer vores speciale, der sikkert handler om kvindesyn i 30'er-litteratur. OK, nu overdriver jeg artiklens indhold - de gjorde det lidt mere subtilt, but subtle has never been my strong side. Hvorom alting er, så er jeg jo godt i gang med at modbevise Myten om den Arbejdsløse Humanist. And damn, it feels good!
27 Aug 2007
3 "fri"-dage
Jeg har tre fridage foran mig. Dvs. 3 undervisningsfri dage. Jeg sidder med lidt feber, kvalme og konstant gåsehud og skal samle op på de ting, der har fået lov til at ligge til efter specialeafleveringen:
- studieplaner. I teorien kan jeg indtaste de forløb, jeg vil læse med mine tre engelskhold indtil næste sommer. Jeg burde allerede nu i hvert fald indtaste store opgaver, så mine kolleger kan se, hvornår de (ikke) skal give eleverne noget andet stort for.
- forberede mig til møde med redaktøren på Gyldendal (jeg synes stadig det lyder for blæret og jinxende at sige "min redaktør"). På onsdag forventer hun tekstforeslag og opgaveforslag. Det lyder ikke umuligt, og det er det sådan set heller ikke. Alligevel er der flere forhindringer: Min Mac er til reparation; nu kunne den ikke holde til mere. To dage før aflevering opdager jeg en revne i nedenfor tastaturet der hvor jeg hviler hænderne... Humac har 10 arbejdsdage til at lave den. Det føles allerede som 10 år. Det er jo heller ikke noget problem i sig selv. Alligevel er det lidt problematisk, når man i sin afleveringseufori(over specialet, ikke Mac'en) får afleveret Mac'en (ikke specialet) uden at tage backup af samtlige dokumenter. Derfor har jeg nu kun en gammel udgave af mine undervisningsvejledninger og dermed også af mine opgaver... Nå, men jeg skal nok fortælle meget mere om mødet på onsdag - det føles stadig ikke helt virkeligt, og jeg er bange for at sætte mine forventninger for højt. Derfor går jeg stadig lidt stille med dørene om det.
- skrive et forsvarsskrift for retorik til chef. Rektor og vicerektor vil gerne høre, hvad retorik kan som valgfag - og hvilke kurser jeg vil kunne give elever såvel som lærere. Derfor har jeg i dag skrevet tre sider om retorikkens essens. Det er ikke blevet helt så skarpt som jeg havde håbet. Derfor er det nu sendt videre til en retoriker, Gøgleren der til tider kommenterer her på siden, og han kan forhåbentlig sætte fingeren på de svageste steder.
Øh, det her blev vist noget ukohærent, men jeg har altså lidt svært ved at samle tankerne. Vil helst ligge på sofaen med et tæppe på og se dokumentarserier fra BBC (hvilket jeg da også gjorde indtil for et kvarter siden).
Mere må følge en anden dag (hvor jeg kan nasse på kærestens computer - blogskrivning er jo også svært uden min Mac...suk)
- studieplaner. I teorien kan jeg indtaste de forløb, jeg vil læse med mine tre engelskhold indtil næste sommer. Jeg burde allerede nu i hvert fald indtaste store opgaver, så mine kolleger kan se, hvornår de (ikke) skal give eleverne noget andet stort for.
- forberede mig til møde med redaktøren på Gyldendal (jeg synes stadig det lyder for blæret og jinxende at sige "min redaktør"). På onsdag forventer hun tekstforeslag og opgaveforslag. Det lyder ikke umuligt, og det er det sådan set heller ikke. Alligevel er der flere forhindringer: Min Mac er til reparation; nu kunne den ikke holde til mere. To dage før aflevering opdager jeg en revne i nedenfor tastaturet der hvor jeg hviler hænderne... Humac har 10 arbejdsdage til at lave den. Det føles allerede som 10 år. Det er jo heller ikke noget problem i sig selv. Alligevel er det lidt problematisk, når man i sin afleveringseufori(over specialet, ikke Mac'en) får afleveret Mac'en (ikke specialet) uden at tage backup af samtlige dokumenter. Derfor har jeg nu kun en gammel udgave af mine undervisningsvejledninger og dermed også af mine opgaver... Nå, men jeg skal nok fortælle meget mere om mødet på onsdag - det føles stadig ikke helt virkeligt, og jeg er bange for at sætte mine forventninger for højt. Derfor går jeg stadig lidt stille med dørene om det.
- skrive et forsvarsskrift for retorik til chef. Rektor og vicerektor vil gerne høre, hvad retorik kan som valgfag - og hvilke kurser jeg vil kunne give elever såvel som lærere. Derfor har jeg i dag skrevet tre sider om retorikkens essens. Det er ikke blevet helt så skarpt som jeg havde håbet. Derfor er det nu sendt videre til en retoriker, Gøgleren der til tider kommenterer her på siden, og han kan forhåbentlig sætte fingeren på de svageste steder.
Øh, det her blev vist noget ukohærent, men jeg har altså lidt svært ved at samle tankerne. Vil helst ligge på sofaen med et tæppe på og se dokumentarserier fra BBC (hvilket jeg da også gjorde indtil for et kvarter siden).
Mere må følge en anden dag (hvor jeg kan nasse på kærestens computer - blogskrivning er jo også svært uden min Mac...suk)
22 Aug 2007
New blog!
As of today, my blog has begun a completely new life.
As of today, I'm no longer writing a Master's thesis. (actually, that is as of last Wednesday, but who cares?)
As of today, the name of my blog is Teaching is Tricky.
As of today, I'll write about teaching: How do you do it? What did I do wrong? Why was this particular class so successful? So unsuccessful? What do you do with a student who hates poetry per definition? And so on, and so on.
Welcome, new readers!
Welcome back, old friends! Thank you for your comments so far.
(Og for jer, der bedst kan lide det på dansk: Bare rolig, bloggen er stadig tosproget.)
As of today, I'm no longer writing a Master's thesis. (actually, that is as of last Wednesday, but who cares?)
As of today, the name of my blog is Teaching is Tricky.
As of today, I'll write about teaching: How do you do it? What did I do wrong? Why was this particular class so successful? So unsuccessful? What do you do with a student who hates poetry per definition? And so on, and so on.
Welcome, new readers!
Welcome back, old friends! Thank you for your comments so far.
(Og for jer, der bedst kan lide det på dansk: Bare rolig, bloggen er stadig tosproget.)
20 Aug 2007
I'm back
Jeg vil bare lige citere en i min allernærmeste omgangskreds, der torsdag aften sagde: "Hvor er det bare dejligt at du er begyndt på arbejde igen, Nanna. Det er virkelig rart at have rigtige Nanna tilbage!"
Vi lader den lige stå et øjeblik...
I mellemtiden kan vi overveje Teaching is Tricky. Hvordan lyder det? Og hvad med en lækker undertitel, der kører på, at det også er sjovt?
Vi lader den lige stå et øjeblik...
I mellemtiden kan vi overveje Teaching is Tricky. Hvordan lyder det? Og hvad med en lækker undertitel, der kører på, at det også er sjovt?
16 Aug 2007
Specialet blev skrevet...
Aaaaahhhh....
Kan du mærke den? Den rolige fornemmelse, der langsomt er ved at brede sig i kroppen? Det kan jeg. Siden i går kl 13 er jeg vokset 3 cm.
Specialet blev skrevet, kopieret, samlet og nu også afleveret.
Dagen blev først fejret med ERFA - mine retorikvenner. Desværre var to af os borte (en i Holbæk og en anden i Thailand), men fem af os mødtes på KUA. Tre afleverede specialer, to agerede support. Tak, ERFA-support! Dejlig Asti, dejlig hygge, u-hyggelige KUA. En passende coctail.
I går aftes blev jeg så forkælet på Saa Hvidt - fem retter og dertilhørende vinmenu. Mmmm! Det var lidt hårdt at underviser 08-12 i dag - men jeg blev atter bekræftet i, hvor meget jeg holder af at undervise: Når man selv kan nyde det efter 5 timers søvn og med blanke øjne, så er der noget rigtigt ved det!
Efter frokost hev rektor fat i mig, og vi havde en god samtale om min fremtid på Stenløse. Ingen løfter, men fra begge sider en tilkendegivelse af, at vi meget gerne vil fortsætte samarbejdet. Så nu skal jeg de næste par uger brygge et papir sammen, hvor jeg viser, hvor uundværlig retorik er i gymnasiet.
Denne post markerer også slutningen af frkflindt.blogspot.com som I kender det. Fra i morgen skal den hedde: Øh, og her skulle der så være en lækker titel, der antyder noget med retorik, engelsk og ikke mindst undervisning. Nogen gode forslag?
Kan du mærke den? Den rolige fornemmelse, der langsomt er ved at brede sig i kroppen? Det kan jeg. Siden i går kl 13 er jeg vokset 3 cm.
Specialet blev skrevet, kopieret, samlet og nu også afleveret.
Dagen blev først fejret med ERFA - mine retorikvenner. Desværre var to af os borte (en i Holbæk og en anden i Thailand), men fem af os mødtes på KUA. Tre afleverede specialer, to agerede support. Tak, ERFA-support! Dejlig Asti, dejlig hygge, u-hyggelige KUA. En passende coctail.
I går aftes blev jeg så forkælet på Saa Hvidt - fem retter og dertilhørende vinmenu. Mmmm! Det var lidt hårdt at underviser 08-12 i dag - men jeg blev atter bekræftet i, hvor meget jeg holder af at undervise: Når man selv kan nyde det efter 5 timers søvn og med blanke øjne, så er der noget rigtigt ved det!
Efter frokost hev rektor fat i mig, og vi havde en god samtale om min fremtid på Stenløse. Ingen løfter, men fra begge sider en tilkendegivelse af, at vi meget gerne vil fortsætte samarbejdet. Så nu skal jeg de næste par uger brygge et papir sammen, hvor jeg viser, hvor uundværlig retorik er i gymnasiet.
Denne post markerer også slutningen af frkflindt.blogspot.com som I kender det. Fra i morgen skal den hedde: Øh, og her skulle der så være en lækker titel, der antyder noget med retorik, engelsk og ikke mindst undervisning. Nogen gode forslag?
13 Aug 2007
9 Aug 2007
Sidste post inden aflevering
Jeg har ikke skrevet i en uge. Jeg har en lille uge igen før aflevering. Og I får altså ikke flere posts inden jeg har afleveret. Jeg er ved at brække mig over fodnoter, sidetal, der ændrer sig selv tilbage til arabiske tal når jeg HAR lavet det til romertal tre gange, henvisninger, der ikke helt passer.
Jeg er egentlig færdig. Og så alligevel ikke. For specialet ligger endnu ikke i et print, og før det gør det, får jeg ikke ro. Ellers lyst til at skrive på bloggen. Så vent en uge til, så lover jeg at skrive når jeg har afleveret det!
Jeg er egentlig færdig. Og så alligevel ikke. For specialet ligger endnu ikke i et print, og før det gør det, får jeg ikke ro. Ellers lyst til at skrive på bloggen. Så vent en uge til, så lover jeg at skrive når jeg har afleveret det!
1 Aug 2007
Afslutningspanik
Det er mærkeligt. Jeg er jo rigtig godt med, sådan speciale-wise: Mangler ikke så meget, har styr på det, er godt tilfreds. Og så alligevel. Jeg synes ikke, jeg har så forfærdeligt meget styr det, for jeg har ikke det store forkromede overblik over, om jeg mangler 15 eller 35 timers arbejde på det. Ja, jeg ved godt at det er et luksusproblem, for mine co-specialeskribenter mangler langt mere, og i hvert fald den ene passer også lige en chef-stilling ved siden af... Men lige nu er det lige før, jeg hellere ville have så travlt, at jeg ikke havde tid til alle de her overvejelser.
Er jeg nu også godt tilfreds? Har jeg gjort det så godt, som jeg kunne? Har det ikke bare været lidt for....nemt? (Oh, please Nemesis, ram mig ikke!) Burde jeg ikke lige bruge 10 timer mere på kapitel 2? Eller 3? Eller kapitel 5?
I dag sad jeg og skrev Frederiks rettelser ind (han er herligt pedantisk korrekturlæser), og da jeg havde omskrevet et afsnit og uddybe en pointe, kunne jeg pludselig ikke vurdere, om jeg havde
a. skrevet noget vrøvl
b. skrevet noget ligegyldigt
c. leveret kapitlets guldkorn
Det er da virkelig ikke særlig fedt...
Er jeg nu også godt tilfreds? Har jeg gjort det så godt, som jeg kunne? Har det ikke bare været lidt for....nemt? (Oh, please Nemesis, ram mig ikke!) Burde jeg ikke lige bruge 10 timer mere på kapitel 2? Eller 3? Eller kapitel 5?
I dag sad jeg og skrev Frederiks rettelser ind (han er herligt pedantisk korrekturlæser), og da jeg havde omskrevet et afsnit og uddybe en pointe, kunne jeg pludselig ikke vurdere, om jeg havde
a. skrevet noget vrøvl
b. skrevet noget ligegyldigt
c. leveret kapitlets guldkorn
Det er da virkelig ikke særlig fedt...
27 Jul 2007
Hvad skal der ske her efter Specialet er skrevet?
Nu nærmer vi os vejs ende - tre uger to go, og jeg har ordnet mine noter og bilag. Wow, dette speciale har hevet en tjekket side frem fra mig, som var hidtil ukendt. Jo, jo, der står da i min Blå Bog, at "Nanna afleverer altid sine opgaver til tiden - hvis ikke en dag i forvejen," men det er altså ikke rigtig sket mellem gymnasiet og så specialet. OK, måske en enkelt gang med min Jane Austen-opgave. Men det var jo ikke planlagt, at opgaven skulle skrive sig selv. Hmm, måske er det tjekkede side ikke ukendt - måske har jeg bare gemt den væk på boheme-KUA?
Nå, denne post skulle slet ikke handle om mine struktureringsevner (-neuroser?), men om, hvad der skal ske med frkflindt.blogspot.com, når Specialet er skrevet?
Jeg er jo faktisk kommet til at holde af at skrive på bloggen. Det holder mig i kontakt med alle de mennesker, jeg ser alt for lidt til. (Selvom kontakten vist er noget ensidig - skriv nu nogle kommentater, så jeg ved, at I besøger min blog.)Det holder mine skrivefærdigheder i gang og mine forfatterdrømme i skak (men helt ærligt, hvem vil ikke gerne være den nye J.K.?).
Det mest nærliggende ville jo være at bruge bloggen til at fortælle og fundere over livet som gymnasielærer. Utallige bøger, film og sikkert også blogs beviser, at der er masser at skrive om. Men vil det være interessant? For mig? For jer?
Og kan jeg gøre det uden at bryde den tavshedspligt, jeg har?
Nå, denne post skulle slet ikke handle om mine struktureringsevner (-neuroser?), men om, hvad der skal ske med frkflindt.blogspot.com, når Specialet er skrevet?
Jeg er jo faktisk kommet til at holde af at skrive på bloggen. Det holder mig i kontakt med alle de mennesker, jeg ser alt for lidt til. (Selvom kontakten vist er noget ensidig - skriv nu nogle kommentater, så jeg ved, at I besøger min blog.)Det holder mine skrivefærdigheder i gang og mine forfatterdrømme i skak (men helt ærligt, hvem vil ikke gerne være den nye J.K.?).
Det mest nærliggende ville jo være at bruge bloggen til at fortælle og fundere over livet som gymnasielærer. Utallige bøger, film og sikkert også blogs beviser, at der er masser at skrive om. Men vil det være interessant? For mig? For jer?
Og kan jeg gøre det uden at bryde den tavshedspligt, jeg har?
24 Jul 2007
antiklimax
Yesterday, I thought I would finish off my conclusion. Thought, I say, because it was a lot harder than expected. Previously, I had imagined the conclusion to sort of write itself. I mean, it had been that easy to write the preface, to why shouldn't it be the same with the conclusion? This morning it struck me.
Most other conclusions I have written have been the conclusions of papers that I don't particularly care about. They have been a sum up-cake with a heavy on-the-one-hand-on-the-other-frosting. And of you know your cake isn't all the good, you don't really bother with the frosting, do you?
But now, I actually do have something to say with my text; I hope it will make a difference; and that I can say something valuable about the 80 pages I just put the reader through.
So, I figured as I ate my breakfast: The whole point with the blog is to write yourself out of writing problems. Miraculously, the solution pops up while writing the blog. When I planned to write this particular post, I had decided to simply write my conclusion here, and then take what I could and copy-paste it into my document. My subconsciousness quickly stoppd that by having me write in English, though.
And now I remembered that I also have to work some more on my teaching guides. I think I forgot to tell you this, but I decided to include two versions of the four teaching guides. Versions A are the old ones (that I made when I was so young and innocent five months ago), and versions B are the new ones (that I have to finish today).
Perhaps I'll write the conclusion tomorrow...
Most other conclusions I have written have been the conclusions of papers that I don't particularly care about. They have been a sum up-cake with a heavy on-the-one-hand-on-the-other-frosting. And of you know your cake isn't all the good, you don't really bother with the frosting, do you?
But now, I actually do have something to say with my text; I hope it will make a difference; and that I can say something valuable about the 80 pages I just put the reader through.
So, I figured as I ate my breakfast: The whole point with the blog is to write yourself out of writing problems. Miraculously, the solution pops up while writing the blog. When I planned to write this particular post, I had decided to simply write my conclusion here, and then take what I could and copy-paste it into my document. My subconsciousness quickly stoppd that by having me write in English, though.
And now I remembered that I also have to work some more on my teaching guides. I think I forgot to tell you this, but I decided to include two versions of the four teaching guides. Versions A are the old ones (that I made when I was so young and innocent five months ago), and versions B are the new ones (that I have to finish today).
Perhaps I'll write the conclusion tomorrow...
18 Jul 2007
En indholdsfortegnelse - uden konklusion og perspectivascious
Jeg beklager den grimme typografi - den kunne ikke helt klar copy-pastingen fra word...
1. Indledning 2
2. Sagprosa: nuværende praksis 9
Gymnasiebekendtgørelsen 9
Lærernes brug af sagprosa 12
Hvor stammer sagprosas lavstatus fra? 17
3. Retorisk analyse 21
Quintilian 23
Edward P. J. Corbett: analyse og genesis 28
Christian Kock: imitatiolæsning og retorisk analyse 30
Opsamling 33
4. Retorisk læsning 35
Den retoriske situation 36
Den retoriske pentagon 37
Retorisk analyse 40
Funktion: 40
Tekstens kvaliteter: 40
Retoriske virkemidler: 40
Opgaver: 42
5. Fordelene ved retorisk læsning 45
Større ordforråd og mere varieret sprogbrug 45
Integreret grammatikundervisning 47
Sproglig bevidsthed 50
Synergi mellem fire aktiviteter: læse, skrive, tale, lytte 52
Argumentative evner 54
Dannende funktion 55
6. Fire konkrete undervisningsforslag 58
Undervisningsvejledninger 58
Sagprosateksterne 60
Opgaver 67
Grammatik 67
Oversættelse 68
Kombination og konstruktion 69
Skriftlige opgaver 71
Ændringsforslag fra kolleger 73
Eksplicitering af retoriske termer 73
En ubemærket del af undervisningen eller selvstændigt studieforløb? 77
Vejledningerne samlet set 79
1. Indledning 2
2. Sagprosa: nuværende praksis 9
Gymnasiebekendtgørelsen 9
Lærernes brug af sagprosa 12
Hvor stammer sagprosas lavstatus fra? 17
3. Retorisk analyse 21
Quintilian 23
Edward P. J. Corbett: analyse og genesis 28
Christian Kock: imitatiolæsning og retorisk analyse 30
Opsamling 33
4. Retorisk læsning 35
Den retoriske situation 36
Den retoriske pentagon 37
Retorisk analyse 40
Funktion: 40
Tekstens kvaliteter: 40
Retoriske virkemidler: 40
Opgaver: 42
5. Fordelene ved retorisk læsning 45
Større ordforråd og mere varieret sprogbrug 45
Integreret grammatikundervisning 47
Sproglig bevidsthed 50
Synergi mellem fire aktiviteter: læse, skrive, tale, lytte 52
Argumentative evner 54
Dannende funktion 55
6. Fire konkrete undervisningsforslag 58
Undervisningsvejledninger 58
Sagprosateksterne 60
Opgaver 67
Grammatik 67
Oversættelse 68
Kombination og konstruktion 69
Skriftlige opgaver 71
Ændringsforslag fra kolleger 73
Eksplicitering af retoriske termer 73
En ubemærket del af undervisningen eller selvstændigt studieforløb? 77
Vejledningerne samlet set 79
145.000 tegn
Det ser meget godt ud, gør det ikke? Bare følelsen af at være over 100.000 tegn.
Og som vi før har lært i Frk. Flindts søndagsskole, er der 2000 tegn pr. side. Dvs. sige 72,5 siders speciale - ej, lad os sige 74 sider, for jeg har faktisk ikke klippet den foreløbige konklusion ind i det dokument, der hedder Samlet1.
I forgårs begyndte jeg at samle kapitlerne i ét dokument og printe ud, så min mor kunne begynde at læse korrektur. Hun har den grønne pen, og på lørdag kan min kæreste så overtage udprintet og begynde med en rød print. Jeg har planlagt det så snedigt, at han kan læse mit speciale i løbet af weekenden, mens jeg selv læser Harry Potter and the Deathly Hallows. Men shh, han ved det ikke endnu.
Nu lyder det, som om jeg er lige ved at være færdig med Sagprosa - hvad skal vi med det? (tror jeg det kommer til at hedde - men forslag modtages med kyshånd!) Jeg er altså ikke helt så færdig - nu kommer det sure arbejde med at ordne bilag (der bliver vel en 40 sider, fordi jeg har 2x4 undervisningsvejledninger), tjekke alle noter igennem (i uhyggeligt mange står der bilag xx - og de skal jo have et nummer på et tidspunkt) og endelig skal jeg liige have lavet den pentagon grafisk, hvor jeg tilføjer intention i midten. Men OK, det skulle kunne klares i løbet af tre uger.
Husk titelforslag!
Og som vi før har lært i Frk. Flindts søndagsskole, er der 2000 tegn pr. side. Dvs. sige 72,5 siders speciale - ej, lad os sige 74 sider, for jeg har faktisk ikke klippet den foreløbige konklusion ind i det dokument, der hedder Samlet1.
I forgårs begyndte jeg at samle kapitlerne i ét dokument og printe ud, så min mor kunne begynde at læse korrektur. Hun har den grønne pen, og på lørdag kan min kæreste så overtage udprintet og begynde med en rød print. Jeg har planlagt det så snedigt, at han kan læse mit speciale i løbet af weekenden, mens jeg selv læser Harry Potter and the Deathly Hallows. Men shh, han ved det ikke endnu.
Nu lyder det, som om jeg er lige ved at være færdig med Sagprosa - hvad skal vi med det? (tror jeg det kommer til at hedde - men forslag modtages med kyshånd!) Jeg er altså ikke helt så færdig - nu kommer det sure arbejde med at ordne bilag (der bliver vel en 40 sider, fordi jeg har 2x4 undervisningsvejledninger), tjekke alle noter igennem (i uhyggeligt mange står der bilag xx - og de skal jo have et nummer på et tidspunkt) og endelig skal jeg liige have lavet den pentagon grafisk, hvor jeg tilføjer intention i midten. Men OK, det skulle kunne klares i løbet af tre uger.
Husk titelforslag!
15 Jul 2007
Skriveferie!
Det er over en uge siden, jeg har skrevet. Jeg har nemlig befundet mig langt oppe i Jammerbugten uden tv, komfur, centralvarme og da slet ikke noget så moderne som internet. Heldigvis. For det har virkelig været godt for min skrivelyst at holde fem dages pause i Barkær.
I fredags tog jeg så lidt mere sydpå for at holde en uges skriveferie hos mine forældre. De bor meget idyllisk uden for Hadsund:
Dejligt, ikke sandt? Jeg sidder på den terasse, man kan se på billedet, og har altså udsigt til grønne træer, der suser, marken, der snart skal høstes og en flok svaler, der leger i vinden. Tal om poetisk inspiration!
Nu skal jeg godt nok ikke skrive poesi, men gennemskrive 72 siders speciale. Men det kan også godt kræve divine inspiration, kan jeg love dig, kære læser! Men indtil videre går det derudaf. Jeg har gennemlæst og -skrevet kapitel 1 og 2. I dag har jeg så læst kapitel 3, der er den teoretiske gennemgang af Quintilian, Corbett og Kock. For det første var det kedelig genlæsning, for det andet kunne jeg ikke heeelt huske, hvorfor jeg synes det var så genialt at have Corbett med, og for det tredje havde jeg baserede kapitlet på termen prælectio, som jeg siden er gået bort fra at bruge, fordi jeg har fundet ud af, at samtlige teoretikere, der bruger den, faktisk bruger termen forkert. Med andre ord var det sej læsning - men bestemt ikke nyttesløs. Så nu skal jeg til at skrive alle de røde ændringer i dokumentet.
Forresten, det med de løse ender må vi tage hen ad vejen. Eller rettere sagt: Nu tager jeg dem fra en ende af. Det er nemlig meget interessant at læse specialet som et samlet dokument. I kapitel 3 siger jeg, at jeg i kapitel 7 vil vende tilbage til Hillocks' Environmental Learning. Men gør hun det?
God søndag!
I fredags tog jeg så lidt mere sydpå for at holde en uges skriveferie hos mine forældre. De bor meget idyllisk uden for Hadsund:
Dejligt, ikke sandt? Jeg sidder på den terasse, man kan se på billedet, og har altså udsigt til grønne træer, der suser, marken, der snart skal høstes og en flok svaler, der leger i vinden. Tal om poetisk inspiration!
Nu skal jeg godt nok ikke skrive poesi, men gennemskrive 72 siders speciale. Men det kan også godt kræve divine inspiration, kan jeg love dig, kære læser! Men indtil videre går det derudaf. Jeg har gennemlæst og -skrevet kapitel 1 og 2. I dag har jeg så læst kapitel 3, der er den teoretiske gennemgang af Quintilian, Corbett og Kock. For det første var det kedelig genlæsning, for det andet kunne jeg ikke heeelt huske, hvorfor jeg synes det var så genialt at have Corbett med, og for det tredje havde jeg baserede kapitlet på termen prælectio, som jeg siden er gået bort fra at bruge, fordi jeg har fundet ud af, at samtlige teoretikere, der bruger den, faktisk bruger termen forkert. Med andre ord var det sej læsning - men bestemt ikke nyttesløs. Så nu skal jeg til at skrive alle de røde ændringer i dokumentet.
Forresten, det med de løse ender må vi tage hen ad vejen. Eller rettere sagt: Nu tager jeg dem fra en ende af. Det er nemlig meget interessant at læse specialet som et samlet dokument. I kapitel 3 siger jeg, at jeg i kapitel 7 vil vende tilbage til Hillocks' Environmental Learning. Men gør hun det?
God søndag!
6 Jul 2007
Loose ends
I had just started a document called loose ends when I realised this is something I should write about on the blog. Perhaps - hopefully - in my dreams - you will provide me with the needed advice to put the missing pieces in the right places.
Warning! This post may contain words, phrases and thoughts that are unfit for non-rhetoricians.
1. Genre discussion. My whole thesis presupposes my support for explicit genre teaching. Thus, I do what every other good rhetorician does and disagree with Freedman who runs a lost cause in Show and tell?, but who nevertheless gets cited in just about every paper handed in at the Rhetoric Department. So, my question is: I really don't care about this discussion, and I know that my professor and I share the same view: Rhetorical teaching is genre teaching since both is about the function of a text and what to do with it. This makes the discussion superfluous, in my honest opinion. But am I just being a rhetorical prat here?
2. OK, the genre thing kinda made me forget the other loose ends... I'll have to get back to you.
Warning! This post may contain words, phrases and thoughts that are unfit for non-rhetoricians.
1. Genre discussion. My whole thesis presupposes my support for explicit genre teaching. Thus, I do what every other good rhetorician does and disagree with Freedman who runs a lost cause in Show and tell?, but who nevertheless gets cited in just about every paper handed in at the Rhetoric Department. So, my question is: I really don't care about this discussion, and I know that my professor and I share the same view: Rhetorical teaching is genre teaching since both is about the function of a text and what to do with it. This makes the discussion superfluous, in my honest opinion. But am I just being a rhetorical prat here?
2. OK, the genre thing kinda made me forget the other loose ends... I'll have to get back to you.
5 Jul 2007
Yet another chapter
I have just finished the draft of yet another chapter. Chapter 5 is about the advantages of rhetorical reading, 11 pages long and full of references to different theories about rhetoric, EFL, grammar and fun stuff like that. (Yes, I know - but some of us actually do think grammar is fun!)
Now I'm all perky and energized, hence the English post. (I have to be in a special mood to do this in English - otherwise, it feels pretentious and phony.)
With another 11 pages, I must be at about 70 pages by now. And that means that I'll land somewhere at 75 pages with the two remaining chapters.
That means the swamp-o-metre is low today, despite the rain: 10
A 10 because no matter how perky I am right now, I still have this lead-ish feeling in my head. Something huge is holding me down, making sure I don't think of something else than my thesis for too long at a time...
Now I'm all perky and energized, hence the English post. (I have to be in a special mood to do this in English - otherwise, it feels pretentious and phony.)
With another 11 pages, I must be at about 70 pages by now. And that means that I'll land somewhere at 75 pages with the two remaining chapters.
That means the swamp-o-metre is low today, despite the rain: 10
A 10 because no matter how perky I am right now, I still have this lead-ish feeling in my head. Something huge is holding me down, making sure I don't think of something else than my thesis for too long at a time...
3 Jul 2007
Nyt fra hjemmekontoret
I søndags begyndte hjemmekontors-æraen. Min kæreste satte elegant en hylde op over skrivebordet, hvor jeg kan have mine specialebøger stående, så jeg hverken skal bruge mine to bord-kvm til bøger eller løbe ind i stuen, hver gang jeg skal tjekke en note.
"Min kæreste satte en hylde op" - kan det blive mere en kliché? Jeg havde forsvoret, at jeg skulle blive én af de kvinder, der lod mændene om det. Men når man nu selv synes det er kedeligt, og han faktisk synes det er sjovt - what can you do, my friend?
Nå, men vi er her jo ikke for at tale kønsroller, men speciale. Og nu har jeg taget hul på sjette kapitel ud af otte. Jeg sidder og skriver på kapitel 5, der handler om de fordele, der er ved retorisk læsning: Bedre grammatiske evner, sproglig bevidsthed, dannelse, bedre argumentative evner og ikke mindst bedre skriftlige evner.
De sidste to kapitler er konklusion og perspektivering (eller perspectivascious, som det hedder - øh, hed - på NIF), og dem burde jeg kunne skrive i en ruf. Jeg er allerede begyndt på min perspectivascious. Der sker nemlig noget sjovt og frustrerende, når man har været i gang med specialet i fem måneders tid. Man opdager nye veje, nye vinkler og nye perspektiver. PÅ den ene side har man lyst til at skrive om dem alle sammen, men på den anden side orker man bare ikke at ændre retning, sætte sig ind i nyt og bearbejde mere stof. Løsning: et perspektiverende kapitel. Voilà!
"Min kæreste satte en hylde op" - kan det blive mere en kliché? Jeg havde forsvoret, at jeg skulle blive én af de kvinder, der lod mændene om det. Men når man nu selv synes det er kedeligt, og han faktisk synes det er sjovt - what can you do, my friend?
Nå, men vi er her jo ikke for at tale kønsroller, men speciale. Og nu har jeg taget hul på sjette kapitel ud af otte. Jeg sidder og skriver på kapitel 5, der handler om de fordele, der er ved retorisk læsning: Bedre grammatiske evner, sproglig bevidsthed, dannelse, bedre argumentative evner og ikke mindst bedre skriftlige evner.
De sidste to kapitler er konklusion og perspektivering (eller perspectivascious, som det hedder - øh, hed - på NIF), og dem burde jeg kunne skrive i en ruf. Jeg er allerede begyndt på min perspectivascious. Der sker nemlig noget sjovt og frustrerende, når man har været i gang med specialet i fem måneders tid. Man opdager nye veje, nye vinkler og nye perspektiver. PÅ den ene side har man lyst til at skrive om dem alle sammen, men på den anden side orker man bare ikke at ændre retning, sætte sig ind i nyt og bearbejde mere stof. Løsning: et perspektiverende kapitel. Voilà!
29 Jun 2007
En æra er slut
I dag slutter en æra. Specialekontor-æraen.
Jeg er lige kommet tilbage fra 9F, hvor jeg ryddede min plads og afleverede mine nøgler. To af de andre var der også, og vi var enige om, at det var lidt trist. Lidt samme følelse som sidste skoledag. Man glæder sig til ferien, men det er også mærkeligt tomt at sige farvel til sine klassekammerater. Og dem, jeg har siddet med på 9F, er mine bedste venner gennem de sidste seks år, så det blir mærkeligt at undvære dem den næste måned.
Sagde jeg den næste måned? Fra nu af og altid. Vi skal ikke have undervisning sammen mere, vi skal ikke læse til eksamen sammen mere, og én er på vej til Jylland, så vi kan ikke engang spise middag sammen en gang om måneden mere... OK, enough of the corny stuff!
Med slutningen af mit 9F-ophold er slutspurten skudt igang. Jeg har seks uger tilbage at skrive speciale i. Så skal der ligger 80 sider om sagprosa i engelskundervisningen.
Jeg får lidt sug i maven ved tanken om det! Ikke fordi jeg er nervøs for, hvorvidt det lykkes mig, men fordi jeg ved, at det bliver seks hårde uger. Det er fuldstændig som et eksamensforløb: Man bliver klog(ere), men man er i en tilstand af lettere sindssyge mens det står på. Det tror jeg allerede, mine omgivelser kan skrive under på.
Jeg troede fx at den sommerfest, jeg skal til i aften med gymnasielærerne, var i går. Det var først i forgårs at jeg genlæste invitationen og så, at der rent faktisk stod fredag den 29. og ikke torsdag den 28., som jeg havde været helt overbevist om.
I går skulle jeg i biografen og troede et kort øjeblik, at min cykel var blevet stjålet. Indtil jeg kom i tanke om, at den stod på Nørrebro St., hvor jeg havde efterladt den 8 timer tidligere... I aften skal jeg så selv finde til Roskilde Havn, og jeg er en smule nervøs for, om jeg ender i Kalundborg, Nykøbing eller et andet sted, hvor der bestemt ikke er dækket op til gymnasiesommerfest...
Wish me luck!
Jeg er lige kommet tilbage fra 9F, hvor jeg ryddede min plads og afleverede mine nøgler. To af de andre var der også, og vi var enige om, at det var lidt trist. Lidt samme følelse som sidste skoledag. Man glæder sig til ferien, men det er også mærkeligt tomt at sige farvel til sine klassekammerater. Og dem, jeg har siddet med på 9F, er mine bedste venner gennem de sidste seks år, så det blir mærkeligt at undvære dem den næste måned.
Sagde jeg den næste måned? Fra nu af og altid. Vi skal ikke have undervisning sammen mere, vi skal ikke læse til eksamen sammen mere, og én er på vej til Jylland, så vi kan ikke engang spise middag sammen en gang om måneden mere... OK, enough of the corny stuff!
Med slutningen af mit 9F-ophold er slutspurten skudt igang. Jeg har seks uger tilbage at skrive speciale i. Så skal der ligger 80 sider om sagprosa i engelskundervisningen.
Jeg får lidt sug i maven ved tanken om det! Ikke fordi jeg er nervøs for, hvorvidt det lykkes mig, men fordi jeg ved, at det bliver seks hårde uger. Det er fuldstændig som et eksamensforløb: Man bliver klog(ere), men man er i en tilstand af lettere sindssyge mens det står på. Det tror jeg allerede, mine omgivelser kan skrive under på.
Jeg troede fx at den sommerfest, jeg skal til i aften med gymnasielærerne, var i går. Det var først i forgårs at jeg genlæste invitationen og så, at der rent faktisk stod fredag den 29. og ikke torsdag den 28., som jeg havde været helt overbevist om.
I går skulle jeg i biografen og troede et kort øjeblik, at min cykel var blevet stjålet. Indtil jeg kom i tanke om, at den stod på Nørrebro St., hvor jeg havde efterladt den 8 timer tidligere... I aften skal jeg så selv finde til Roskilde Havn, og jeg er en smule nervøs for, om jeg ender i Kalundborg, Nykøbing eller et andet sted, hvor der bestemt ikke er dækket op til gymnasiesommerfest...
Wish me luck!
26 Jun 2007
speciale-stress
I dag har speciale-stress manifesteret sig ved en hovedpine, der sidder lige bag panden. Måske kender du følelsen? Jeg kan være ret sikker på spændingshovedpine, når jeg ikke helt har overblik - og det har jeg ikke lige i den her uge.
Det går jo i og for sig ret godt med specialet. Men jeg har svært ved at se, hvor meget, jeg egentlig mangler. Og jeg skriver hver dag på fire forskellige afsnit, fordi en ændring i ét afsnit gør, at jeg skal ændre noget i et andet.
Så skal jeg ud og aflevere skrivedidaktik-opgaven i morgen, og den hænger som en sort sky over mig, indtil den ligger på eksamenssekretærens skrivebord. I tre eksemplarer og 20 siders bilag.
Mine kolleger på Stenløse er begyndt at planlægge næste skoleår. På torsdag skal jeg til møde hele dagen, hvor vi både skal planlægge AP-forløb, bestille bøger og tale om, hvad der skal ske i hvert enkelt klasse. Og det er nok her, jeg skal finde kernen i min hovedpine. For jeg er jo overhovedet ikke klar til at tænke på næste skoleår. Vent, vent! I skal lige lade det ligge et par måneder endnu, så skal jeg nok være med. Men indtil videre har jeg end ikke overvejet, hvad jeg gerne vil lave med mine tre hold... Så jeg må spille med åbne kort og håbe på sympati med mine kolleger. Og så ellers fake den over for eleverne og håbe på, at de ikke opdager min formidable evne til at improvisere...
Det går jo i og for sig ret godt med specialet. Men jeg har svært ved at se, hvor meget, jeg egentlig mangler. Og jeg skriver hver dag på fire forskellige afsnit, fordi en ændring i ét afsnit gør, at jeg skal ændre noget i et andet.
Så skal jeg ud og aflevere skrivedidaktik-opgaven i morgen, og den hænger som en sort sky over mig, indtil den ligger på eksamenssekretærens skrivebord. I tre eksemplarer og 20 siders bilag.
Mine kolleger på Stenløse er begyndt at planlægge næste skoleår. På torsdag skal jeg til møde hele dagen, hvor vi både skal planlægge AP-forløb, bestille bøger og tale om, hvad der skal ske i hvert enkelt klasse. Og det er nok her, jeg skal finde kernen i min hovedpine. For jeg er jo overhovedet ikke klar til at tænke på næste skoleår. Vent, vent! I skal lige lade det ligge et par måneder endnu, så skal jeg nok være med. Men indtil videre har jeg end ikke overvejet, hvad jeg gerne vil lave med mine tre hold... Så jeg må spille med åbne kort og håbe på sympati med mine kolleger. Og så ellers fake den over for eleverne og håbe på, at de ikke opdager min formidable evne til at improvisere...
25 Jun 2007
Der er grænser for, hvad jeg kan magte ...
... og det er helt i orden. Det fandt jeg ud af i fredags, da vi diskuterede specialernes status på kontoret. Kl. kvart i to gav opgav vi at skrive mere og åbnede den flaske Riesling, som en af de frafaldne engle så gavmildt havde efterladt i køleskabet. Jeg fik dårlig samvittighed og foreslog, at vi brugte tiden lidt fornuftigt til at give støtte og gode råd.
Jeg fortalte om mit diskussionskapitel, hvor jeg gør følgende fire ting: Jeg præsenterer for det første mine undervisningsvejledninger og fortæller, hvad formålet er med dem. For det andet præsenterer jeg de fire sagprosatekster og de kriterier, der har ligget bag udvælgelsen af dem. For det tredje diskuterer jeg rationalet bag de opgaver, jeg stiller eleverne, og til sidst diskuterer jeg de ændringsforslag, mine kolleger havde.
Især den tredje afsnit har voldt mig problemer: Hvilke opgaver har jeg stillet - og ikke mindst hvorfor? Jeg fortalte Christian om min frustration og sagde, at det dels var fordi jeg synes, afsnit af denne type er dræbende kedelige at skrive: Jeg har valgt øvelse x, fordi teori y siger, at den er god.
Jeg havde forestillet mig at bruge en hel masse fremmedsprogspædagogik, der kunne fortælle mig, hvilken typer aktiviteter, der er gode i læsesammenhæng. Men jeg kunne ikke rigtig finde noget, jeg var helt tilfreds med. De fleste teoretikere skriver om, hvordan man kan træne eleverne til at blive bedre til at læse for at forstå det leksikalske indhold, men det er jo ikke dét, jeg er efter. Jeg har jo for f..... ikke siddet og læst 1000 sider inden jeg har lavet en undervisningsplan - det er 50% gefühl, 30% erfaring og 20% af noget, som jeg ikke aner, hvad er!
Men mine 9F-co-skribenter sagde, at jeg jo givetvis ikke kan finde nogen, der anbefaler opgaver, der vil være passende til den retoriske læsning, fordi dén i sig selv er nyskabende. Og det er jo en pointe i sig selv! Jeg kan derfor - hvis ikke læne mig tilbage, så i hvert fald slappe mere af - og sige, at jeg kan redegøre for, hvilket kriterium, opgaverne og aktiviteterne skal leve op til: De skal kombinere nærgående sproglig opmærksomhed med retorisk funktionalitet.
Med andre ord skal eleverne i alle opgaver tænke over sprog på det lokale plan (hvilken ordklasse har vi her? Hvilket stillleje er det? Hvordan hænger argumentet sammen?) og på det globale plan (hvilken genre er teksten? Hvad er dens funktion? Hvor godt klarer skribenten det ift. funktionen?).
De tre øvelser, jeg skitserede forleden (med den irriterende font) bliver altså tre eksempler på opgaver, som jeg mener, lever op til mit kriterium.
Jeg fortalte om mit diskussionskapitel, hvor jeg gør følgende fire ting: Jeg præsenterer for det første mine undervisningsvejledninger og fortæller, hvad formålet er med dem. For det andet præsenterer jeg de fire sagprosatekster og de kriterier, der har ligget bag udvælgelsen af dem. For det tredje diskuterer jeg rationalet bag de opgaver, jeg stiller eleverne, og til sidst diskuterer jeg de ændringsforslag, mine kolleger havde.
Især den tredje afsnit har voldt mig problemer: Hvilke opgaver har jeg stillet - og ikke mindst hvorfor? Jeg fortalte Christian om min frustration og sagde, at det dels var fordi jeg synes, afsnit af denne type er dræbende kedelige at skrive: Jeg har valgt øvelse x, fordi teori y siger, at den er god.
Jeg havde forestillet mig at bruge en hel masse fremmedsprogspædagogik, der kunne fortælle mig, hvilken typer aktiviteter, der er gode i læsesammenhæng. Men jeg kunne ikke rigtig finde noget, jeg var helt tilfreds med. De fleste teoretikere skriver om, hvordan man kan træne eleverne til at blive bedre til at læse for at forstå det leksikalske indhold, men det er jo ikke dét, jeg er efter. Jeg har jo for f..... ikke siddet og læst 1000 sider inden jeg har lavet en undervisningsplan - det er 50% gefühl, 30% erfaring og 20% af noget, som jeg ikke aner, hvad er!
Men mine 9F-co-skribenter sagde, at jeg jo givetvis ikke kan finde nogen, der anbefaler opgaver, der vil være passende til den retoriske læsning, fordi dén i sig selv er nyskabende. Og det er jo en pointe i sig selv! Jeg kan derfor - hvis ikke læne mig tilbage, så i hvert fald slappe mere af - og sige, at jeg kan redegøre for, hvilket kriterium, opgaverne og aktiviteterne skal leve op til: De skal kombinere nærgående sproglig opmærksomhed med retorisk funktionalitet.
Med andre ord skal eleverne i alle opgaver tænke over sprog på det lokale plan (hvilken ordklasse har vi her? Hvilket stillleje er det? Hvordan hænger argumentet sammen?) og på det globale plan (hvilken genre er teksten? Hvad er dens funktion? Hvor godt klarer skribenten det ift. funktionen?).
De tre øvelser, jeg skitserede forleden (med den irriterende font) bliver altså tre eksempler på opgaver, som jeg mener, lever op til mit kriterium.
21 Jun 2007
Blogspot fumler...
... så jeg kan desværre ikke rette op på fint-fejlen i sidste post. Jeg har forsøgt forgæves i en times tid nu, men uanset hvad jeg gør, kommer ændringerne ikke frem på skærmen....
Retoriske opgaver
Nu er det igen blevet tid til en post, hvor jeg fortæller mere konkret om, hvad mit speciale indeholder. De sidste par uger har det mest handlet om, hvorvidt jeg får lavet noget, at det er varmt udenfor og at specialet efterhånden har fået sit eget liv.
I dag skal det så handle om retoriske opgaver. Mit speciale går jo som sagt ud på, at jeg opfordrer til, at man læser sagprosa retorisk i gymnasiets engelskundervisning. På den måde kan man udnytte sagprosaen bedre, end man gør det i dag.
En stor del af mit speciale går derfor ud på, at jeg definerer og forklarer, hvad jeg præcist mener med retorisk læsning. Der er forskellige retorikere, der gennem tiden har udlagt retorisk læsning og retorisk analyse på forskellige måder, så jeg tager fat i tre af dem (Quintilian, Corbett og Kock - se afsnit her) og tager det, jeg kan bruge, for at komme med mit eget bud på retorisk læsning.
Nannas Retoriske Læsning er tredelt:
Nå, det var et sidespring. Jeg kom fra de ret... fra opgaverne. Indtil videre har jeg tre opgavertyper, og der kommer forhåbentlig flere på i løbet af de næste to uger (jeg venter bare lige på nogle fjernlånsbøger...).
Den første type opgave er grammatiske opgaver. Det har været min kæphest fra begyndelsen, at jeg gerne vil merge (arh, what do they call it in Danish?) grammatikundervisningen og tekstlæsning. I dag kan grammatik virke meget arbitrært for eleverne, og de lærer absolut intet af at sidde og lave aktivsætninger om til passiv. Tværtimod, mener Hanne Geist (min heltinde på dette punkt), så får mange elever den (forkerte) opfattelse, at det jo er ligemeget hvorvidt sætningen er i passiv eller aktiv, når man sådan bare kan lave det om. I stedet, siger Geist, skal grammatikundervisning i langt højere grad være perceptiv, end den er det i dag. Derfor sætter jeg eleverne til at finde adjektiver, kategorisere dem og skrive nye sætninger med dem. Jeg sætter dem til at sætte X og O - det er der utroligt mange, der ikke kan, hjælpeverber og den slags drilleord.
Den anden type opgave er oversættelsen. Det har I garanteret alle sammen prøvet i gymnasiet, og det har elever gjort siden antikken. Quintilian påpeger, hvordan oversættelsen er en af tre måder, vi kan tilegne os en tekst på; det får os simpelthen til at tage teksten til os, når vi har prøvet den af på vores eget sprog. Desuden skærper det bevidstheden om sprogets muligheder og begrænsninger - både vores modersmåls og fremmedsprogets.
Den sidste type opgave, jeg vil gennemgå i dag, er sætningskombination og -konstruktion. Det er to opgavetyper, der vandt frem i 60'erne, og begge skulle være mere end udmærket til at modne elevernes syntaks. Say what?! Jo, tænk på et 10-årigt barn, der skriver: korte ord, korte sætninger, ingen ledsætninger, korte afsnit. Så tænk på en journalist på WA: flere lange ord, længere sætninger, komplekse sætninger og længere afsnit - men stadig godt formidlet. Elever skal altså lære at tænke mere nuanceret end "Kort = godt, langt = dårligt)
Sætningskombination går ud på, at læreren giver eleverne to eller flere sætninger, som eleverne så skal kombinere. Fx
Daniel Radcliffe plays Harry Potter. Harry Potter is a wizard. He will be 17 years old in Harry Potter and The Deathly Hallows.
Det kan blive til: Daniel Radcliffe plays the wizard Harry Potter who will be 17 years old i Harry Potter and the Deathly Hallows.
Prøv selv - og skriv i kommentarfeltet. Der er flere muligheder end man tror.
Sætningskonstruktion går ud på at fylde informationer på en modelsætning. Fx
Nanna is writing her Master's thesis.
Det kan blive til:
Nanna, who is a young secondary school teacher, is writing her marvellous Master's thesis which is due on August 15.
Prøv selv.
I dag skal det så handle om retoriske opgaver. Mit speciale går jo som sagt ud på, at jeg opfordrer til, at man læser sagprosa retorisk i gymnasiets engelskundervisning. På den måde kan man udnytte sagprosaen bedre, end man gør det i dag.
En stor del af mit speciale går derfor ud på, at jeg definerer og forklarer, hvad jeg præcist mener med retorisk læsning. Der er forskellige retorikere, der gennem tiden har udlagt retorisk læsning og retorisk analyse på forskellige måder, så jeg tager fat i tre af dem (Quintilian, Corbett og Kock - se afsnit her) og tager det, jeg kan bruge, for at komme med mit eget bud på retorisk læsning.
Nannas Retoriske Læsning er tredelt:
- Den retoriske situation. Her må læreren hjælpe til, for det er de færreste elever, der kan give en fyldestgørende beskrivelse af situationen op til og omkring Martin Luther King Jr.s tale (for nu at en tale fra den retoriske eksempel-kanon, som jeg kalder den. De retoriske læsere vil vide præcis, hvad jeg taler om - ik'?)
- Den retoriske analyse. Her dykker man så ned i teksten og analyserer den ud fra de tre niveauer, som jeg har omtalt før: retoriske virkemidler, kvaliteter og funktion.
- Retoriske opgaver. Sidst har jeg lavet en række opgaver, som eleverne skal løse. Det er opgaver, der forudsætter en retorisk analyse, men som altså ikke samme umiddelbare formål som analysen: en vurdering af teksten. I stedet har de retoriske opgaver mere langsigtede mål. Det kan være bedre skriftlighed, sproglig bevidsthed eller grammatisk korrekthed.
Måske er det lidt plat at kalde det retoriske opgaver, for der er ikke noget unikt retorisk over dem. Jovist, flere af dem er progymnasmata-øvelser. Men de fleste af øvelserne er velkendte gymnasieøvelser. Jeg har bare sat dem ind i en anden ramme og med et andet forarbejde, der forhåbentlig gør, at de giver mere mening for eleverne. Men ja, jeg tror faktisk jeg vil droppe epiteten "retoriske" og slet og ret kalde dem opgaver. Det er ligesom folk, der - når de skal præsentere aftenens menu for gæster - siger hjemmelavet om alt det, de har lavet selv. Hvad med bare at sige brød, is og kartoffelsalat og så lade de kvalitetsbevidste selv smage sig frem til det hjemmelavede?
Nå, det var et sidespring. Jeg kom fra de ret... fra opgaverne. Indtil videre har jeg tre opgavertyper, og der kommer forhåbentlig flere på i løbet af de næste to uger (jeg venter bare lige på nogle fjernlånsbøger...).
Den første type opgave er grammatiske opgaver. Det har været min kæphest fra begyndelsen, at jeg gerne vil merge (arh, what do they call it in Danish?) grammatikundervisningen og tekstlæsning. I dag kan grammatik virke meget arbitrært for eleverne, og de lærer absolut intet af at sidde og lave aktivsætninger om til passiv. Tværtimod, mener Hanne Geist (min heltinde på dette punkt), så får mange elever den (forkerte) opfattelse, at det jo er ligemeget hvorvidt sætningen er i passiv eller aktiv, når man sådan bare kan lave det om. I stedet, siger Geist, skal grammatikundervisning i langt højere grad være perceptiv, end den er det i dag. Derfor sætter jeg eleverne til at finde adjektiver, kategorisere dem og skrive nye sætninger med dem. Jeg sætter dem til at sætte X og O - det er der utroligt mange, der ikke kan, hjælpeverber og den slags drilleord.
Den anden type opgave er oversættelsen. Det har I garanteret alle sammen prøvet i gymnasiet, og det har elever gjort siden antikken. Quintilian påpeger, hvordan oversættelsen er en af tre måder, vi kan tilegne os en tekst på; det får os simpelthen til at tage teksten til os, når vi har prøvet den af på vores eget sprog. Desuden skærper det bevidstheden om sprogets muligheder og begrænsninger - både vores modersmåls og fremmedsprogets.
Den sidste type opgave, jeg vil gennemgå i dag, er sætningskombination og -konstruktion. Det er to opgavetyper, der vandt frem i 60'erne, og begge skulle være mere end udmærket til at modne elevernes syntaks. Say what?! Jo, tænk på et 10-årigt barn, der skriver: korte ord, korte sætninger, ingen ledsætninger, korte afsnit. Så tænk på en journalist på WA: flere lange ord, længere sætninger, komplekse sætninger og længere afsnit - men stadig godt formidlet. Elever skal altså lære at tænke mere nuanceret end "Kort = godt, langt = dårligt)
Sætningskombination går ud på, at læreren giver eleverne to eller flere sætninger, som eleverne så skal kombinere. Fx
Daniel Radcliffe plays Harry Potter. Harry Potter is a wizard. He will be 17 years old in Harry Potter and The Deathly Hallows.
Det kan blive til: Daniel Radcliffe plays the wizard Harry Potter who will be 17 years old i Harry Potter and the Deathly Hallows.
Prøv selv - og skriv i kommentarfeltet. Der er flere muligheder end man tror.
Sætningskonstruktion går ud på at fylde informationer på en modelsætning. Fx
Nanna is writing her Master's thesis.
Det kan blive til:
Nanna, who is a young secondary school teacher, is writing her marvellous Master's thesis which is due on August 15.
Prøv selv.
14 Jun 2007
Kapitaliser dit speciale...
... lød en overskrift i Minerva, Magisterforeningens studenterblad. Jeg fik det ind ad dørsprækken i fredags, og samme dag fik jeg en mail fra en redaktør om, at hun da måske var interesseret i at udgive en elevbog om retorisk læsning af sagprosa.
Jeg ved endnu ikke om det bliver til noget. Hun var til redaktionsmøde i onsdags, hvor hun havde min synops og en indholdsfortegnelse med. Uanset hvad er det rigtig spændende.
Og så går jeg muligvis også en fremtid i møde som foredragsholder (eller hvad vi nu skal kalde det.). Der er flere inden for både gymnasie- og universitetsverdenen, der kan se potentialet i min speciale, så forhåbentlig kan jeg til foråret '08 gå i gang med Nannas roadshow: "How Rhetoric Saved My Life"
Det er altså derfor, jeg ikke får skrevet så meget på bloggen - jeg har svært ved at få armene ned i tastaturhøjde!
Jeg ved endnu ikke om det bliver til noget. Hun var til redaktionsmøde i onsdags, hvor hun havde min synops og en indholdsfortegnelse med. Uanset hvad er det rigtig spændende.
Og så går jeg muligvis også en fremtid i møde som foredragsholder (eller hvad vi nu skal kalde det.). Der er flere inden for både gymnasie- og universitetsverdenen, der kan se potentialet i min speciale, så forhåbentlig kan jeg til foråret '08 gå i gang med Nannas roadshow: "How Rhetoric Saved My Life"
Det er altså derfor, jeg ikke får skrevet så meget på bloggen - jeg har svært ved at få armene ned i tastaturhøjde!
What do you do...
...when you are to hand in a 30 page paper, and you have 40 pages?
(The rhetorician asked)
(The rhetorician asked)
13 Jun 2007
Walking poster
As of today, I'm a walking poster for my own blog. (Does that make me a poster girl?)
During one of my countless breaks, I bought this hoody on the web. It's mostly for fun, but it's actually warm and cosy, too.
The picture lies (and not because it adds 10 pounds - this is what I look like!) - my Mac flips the pictures, so this is a mirror image. In reality, the writing is mirrored on the front and normal on the back.
Thus, on my Mac, my back is mirrored: (Nice rhyme, huh?)
So when you see a yellow girlgo and tell her it's your world
She'll be done before she knows
happy that she has a nose
for things revolving 'round a school
This could end up kinda cool.
12 Jun 2007
Specialet holder ferie - jeg gør ikke
Det kommer nok til at være lidt sløvt med indlæg i denne uge. Jeg sidder og færdiggør den opgave i skrivedidaktik, som jeg skrev om forleden dag.
Så specialet holder ferie i det dejlige vejr, mens jeg sidder i nogle-og-tredive-grader og skriver. Til gengæld holder jeg så rette-årsprøver-ferie i næste weekend - hvor vejrudsigten siger regn og tyve grader. Hvem sagde, at gud var død? Han var bare en syg form for humor!
Så specialet holder ferie i det dejlige vejr, mens jeg sidder i nogle-og-tredive-grader og skriver. Til gengæld holder jeg så rette-årsprøver-ferie i næste weekend - hvor vejrudsigten siger regn og tyve grader. Hvem sagde, at gud var død? Han var bare en syg form for humor!
10 Jun 2007
Søndag indendøre
Jeg snupper mig en søndag indendøre for at færdiggøre et kapitel, så jeg kan sende det til Christian i morgen. Jeg skal til vejledning på fredag, og hele næste uge ligger specialet i dvale, fordi jeg har en eksamensopgave, jeg skal have skrevet færdigt. Det er i skrivedidaktik, og den har ligget og ventet siden januar, hvor jeg skrev det meste af opgaven. Virkelig dumt at jeg ikke lavede det færdigt i vinter - og det var jeg også udmærket klar over på tidspunktet. Der kom bare lige et speciale, der var meget mere spændende. Sådan har jeg det i øvrigt stadigvæk, så jeg glæder mig ikke til næste uge.
Nå, Canada-folkene vil høre mere? Ja, jeg er ikke gravid kan jeg sige til dem, der var overbeviste om, at dét var den gode nyhed, jeg var bange for at jinxe...
Næ, det er noget om en udgivelse, som slet ikke er sikker endnu. Jeg tror heller ikke jeg må sige noget om det - da slet ikke sådan et offentligt sted som min blog. I teorien kan alle og enhver jo læse den. (I praksis er I vel en 15-20 læsere derude....) Men jeg kan sige, at det involverer en gammel arbejdsplads. Nudge, nudge.
Nå, Canada-folkene vil høre mere? Ja, jeg er ikke gravid kan jeg sige til dem, der var overbeviste om, at dét var den gode nyhed, jeg var bange for at jinxe...
Næ, det er noget om en udgivelse, som slet ikke er sikker endnu. Jeg tror heller ikke jeg må sige noget om det - da slet ikke sådan et offentligt sted som min blog. I teorien kan alle og enhver jo læse den. (I praksis er I vel en 15-20 læsere derude....) Men jeg kan sige, at det involverer en gammel arbejdsplads. Nudge, nudge.
7 Jun 2007
Lykkens pamfilius
I dag er en god dag. Men jeg tror ikke jeg kan eller tør fortælle om det endnu.
Kan fordi jeg nok skal være lidt taktisk.
Tør fordi jeg nødig vil jinxe det.
Men bare vent. I skal forhåbentlig snart høre nogle rigtig gode nyheder!
Kan fordi jeg nok skal være lidt taktisk.
Tør fordi jeg nødig vil jinxe det.
Men bare vent. I skal forhåbentlig snart høre nogle rigtig gode nyheder!
5 Jun 2007
Det er så fedt at have flere vejledere!
Det er så fedt at have flere vejledere! Jeg er nødt til at gentage overskriften, for det passer! (selvom det ikke rimer)
Jeg har Christian. Han er den officielle vejleder.
Jeg har erfa (dem fra specialekontoret+1). De er mine proces-vejledere. De sørger for, at jeg ikke går død, at jeg har et socialt liv og at jeg får frokost. De sørger også for at vejlede de små problemer, der opstår undervejs. Det er luksus at kunne stoppe midt i en sætning og sige: Hov, I skal hjælpe mig, holder det her argument? Eller: Hvordan synes I det giver bedst mening at strukturere det her afsnit?
Jeg har mine kolleger fra Stenløse. De sørger for at holde mig ude af den retoriske boble, hvor vi synes at den eneste rigtige måde at tænke på er den retoriske. De sørger for at holde projektet realistisk: Eleverne skal have gentaget tingene 1000 gange før de fatter, hvad tekstens funktion er.
I skal vide, at jeg sætter pris på jer!
Jeg har Christian. Han er den officielle vejleder.
Jeg har erfa (dem fra specialekontoret+1). De er mine proces-vejledere. De sørger for, at jeg ikke går død, at jeg har et socialt liv og at jeg får frokost. De sørger også for at vejlede de små problemer, der opstår undervejs. Det er luksus at kunne stoppe midt i en sætning og sige: Hov, I skal hjælpe mig, holder det her argument? Eller: Hvordan synes I det giver bedst mening at strukturere det her afsnit?
Jeg har mine kolleger fra Stenløse. De sørger for at holde mig ude af den retoriske boble, hvor vi synes at den eneste rigtige måde at tænke på er den retoriske. De sørger for at holde projektet realistisk: Eleverne skal have gentaget tingene 1000 gange før de fatter, hvad tekstens funktion er.
I skal vide, at jeg sætter pris på jer!
Specialeknuden er gået op
Jeg har været lidt speciale-nede de sidste par dage. (no kidding! siger du måske - jer, der har dyrket omgang med mig, har måske lagt mærke til, at jeg har været lidt ugidelig.)
Men nu ser det - igen - ud til at vende. I går interviewede jeg den sidste kollega, og hun havde - igen - mange gode råd til litteratur. Hendes råd om Hanne Geists tekst om, hvordan man bør undervise i grammatik, kan glide ubemærket ind i mit afsnit om den retoriske læsnings fordele. Eller, ikke ubemærket, faktisk yderst bemærket. Nu har jeg nemlig autoriteter til at bakke alle mine påstande op. Og det fik specialeknuden i maven til at gå op!
Så mens jeg endnu skriver på det laaange diskussionsafsnit, former jeg det næste i hovedet. Og det er jo ikke det værste endda. Jeg vil godt fortælle jer om de fordele og hvem jeg har til at bakke mig om, men lige nu har jeg så meget vibe på, at det skal udnyttes.
Men lige en anden ting: Tre af mine retorik-venner står lige nu i den lange check-in-kø i Kastrup. De skal på argumentations-konference i Windsor, Canada og holde oplæg. En gang, da specialet endnu kun var et foster i mit hoved, skulle jeg have været med, men jeg blev en kylling og tog den sikre vej foran Mac'en. I dag fortryder jeg. Lidt. God tur, halvdelen af ERFA!
Men nu ser det - igen - ud til at vende. I går interviewede jeg den sidste kollega, og hun havde - igen - mange gode råd til litteratur. Hendes råd om Hanne Geists tekst om, hvordan man bør undervise i grammatik, kan glide ubemærket ind i mit afsnit om den retoriske læsnings fordele. Eller, ikke ubemærket, faktisk yderst bemærket. Nu har jeg nemlig autoriteter til at bakke alle mine påstande op. Og det fik specialeknuden i maven til at gå op!
Så mens jeg endnu skriver på det laaange diskussionsafsnit, former jeg det næste i hovedet. Og det er jo ikke det værste endda. Jeg vil godt fortælle jer om de fordele og hvem jeg har til at bakke mig om, men lige nu har jeg så meget vibe på, at det skal udnyttes.
Men lige en anden ting: Tre af mine retorik-venner står lige nu i den lange check-in-kø i Kastrup. De skal på argumentations-konference i Windsor, Canada og holde oplæg. En gang, da specialet endnu kun var et foster i mit hoved, skulle jeg have været med, men jeg blev en kylling og tog den sikre vej foran Mac'en. I dag fortryder jeg. Lidt. God tur, halvdelen af ERFA!
31 May 2007
Person-parabel
Antallet af det perfekte studerende på et specialekontor er en parabel med ligningen:
graden af koncentration= -x^2
hvor x er antallet af personer på specialekontoret
Så vist jeg husker er en parabel sådan et U - i dette tilfælde et omvendt U. Graden af koncentration er altså lav, når der er 0 studerende og når der er 4. Men når der er 2 eller 3 studerende, er koncentrationen høj.
I dag var X=O. Solen var til gengæld = bragende. Hmm, hvad gør en klog? (som en klog veninde ville sige)Man går hjem kl 13 og lægger sig med en bog i gården. Og så lægger man en plan om at arbejde indenfor 16-18. Det er så det, jeg er i færd med nu.
Nu opererer jeg altså med to målinger:
Graden af koncentration
Sumpbarometer
Nej, lad os sige tre målinger:
Graden af koncentration: O
Antallet af skrevne sider: 39
Sumpbarometeret: 39 (men jeg håber ikke det stiger i takt med de skrevne sider)
OK, nu er det efterhånden tydeligt for alle mine læsere, at jeg stadigvæk ikke kan koncentrere mig og helst bare vil fjolleskrive...
graden af koncentration= -x^2
hvor x er antallet af personer på specialekontoret
Så vist jeg husker er en parabel sådan et U - i dette tilfælde et omvendt U. Graden af koncentration er altså lav, når der er 0 studerende og når der er 4. Men når der er 2 eller 3 studerende, er koncentrationen høj.
I dag var X=O. Solen var til gengæld = bragende. Hmm, hvad gør en klog? (som en klog veninde ville sige)Man går hjem kl 13 og lægger sig med en bog i gården. Og så lægger man en plan om at arbejde indenfor 16-18. Det er så det, jeg er i færd med nu.
Nu opererer jeg altså med to målinger:
Graden af koncentration
Sumpbarometer
Nej, lad os sige tre målinger:
Graden af koncentration: O
Antallet af skrevne sider: 39
Sumpbarometeret: 39 (men jeg håber ikke det stiger i takt med de skrevne sider)
OK, nu er det efterhånden tydeligt for alle mine læsere, at jeg stadigvæk ikke kan koncentrere mig og helst bare vil fjolleskrive...
30 May 2007
Uden overskrift
I dag kan jeg ikke finde på en overskrift. Jeg ved ikke, om det mon er fordi jeg endnu ikke helt har fundet ud af, hvad denne post skal handle om. Men jeg trænger til at skrive. Og jeg trænger til en overspringshandling. (hey, what are blogs for?)
Perhaps I should write in English. That usually helps when I get the thesis-blues. I have had two days with the spleeny feeling that I don't know what I'm supposed to do today. Should I write? Should I read? If so, what should I read?
I have two chapters to write and several to finish. The ones I have written are:
So English teachers out there - where did you learn what exercises and drills to do?
Perhaps I should write in English. That usually helps when I get the thesis-blues. I have had two days with the spleeny feeling that I don't know what I'm supposed to do today. Should I write? Should I read? If so, what should I read?
I have two chapters to write and several to finish. The ones I have written are:
- Preface - nearly done.
- Discussion of what the problem is, why there is one, and what my colleagues have to say about it. Far from done - but the scheleton is there.
- Theories on rhetorical analysis. Quite done. I still have to find the Latin quotes on Quintilian (Christian thought this might be a good idea since I discuss the text rather thoroughly)
- My own definition of rhetorical reading. It consists of the rhetorical situation, the rhetorical analysis and rhetorical tasks and drills for the students.
- The advantages of rhetorical reading. What skills does the rhetorical reading train?
- A discussion of the four non-fiction teaching suggestions. Why have I chosen these texts? These exercises? What did the teachers say about teaching non-fiction this way?
So English teachers out there - where did you learn what exercises and drills to do?
28 May 2007
Specialeidéer
Jeg er nødt til at skrive endnu en post.
Min far gav mig en idé til et speciale, som han gerne ville have, at jeg gav videre til andre retorikstuderende:
En analyse af transkriptioner af specialevejledninger. Hvad skal der til for at den studerende kan bruge vejledningen til noget? Hvor svært er det at følge med i vejlederens tankerække? Er retoriske vejledere mere retoriske end vejledere fra historie?
Og lige før fik jeg endnu en idé: Hvad kendetegner de overskrifter, man finder på en blog? Er der bestemte genretræk, der gør sig gældende? (er der fx en relativ overvægt af parenteser og tankestreger - selv i overskriften?)
Min far gav mig en idé til et speciale, som han gerne ville have, at jeg gav videre til andre retorikstuderende:
En analyse af transkriptioner af specialevejledninger. Hvad skal der til for at den studerende kan bruge vejledningen til noget? Hvor svært er det at følge med i vejlederens tankerække? Er retoriske vejledere mere retoriske end vejledere fra historie?
Og lige før fik jeg endnu en idé: Hvad kendetegner de overskrifter, man finder på en blog? Er der bestemte genretræk, der gør sig gældende? (er der fx en relativ overvægt af parenteser og tankestreger - selv i overskriften?)
Vejledning - og godt nyt!
Jeg har en god nyhed og.... flere gode nyheder. Jeg kan ikke gøre for det. Min mor undrer sig over, hvorfor jeg dog er så heldig for tiden. Hun mener, at det er min kærestes skyld - siden han kom ind i billedet, strømmer det ind med gode ting. Der må jeg dog rette hende, og sige, at han jo også var en af de gode ting - så det må være noget andet, der er årsagen.
Hvorom alting er, så er der sket en del på speciale/job-fronten i weekenden. Sidst jeg skrev var jeg ked af at have sagt farvel til mine elever. Siden har jeg sendt ansøgninger af sted til CPH West (i retorik) og til Skt. Annæ (engelsk). Men i fredags ringede min rektor (altså på Stenløse) og sagde, at han havde to lærere med for mange timer næste år. Det betyder, at to engelskhold står uden lærer. Den ene hold kender du, Nanna - det er din hf-klasse. Det andet hold er 1.y. Har du lyst?
Om jeg havde lyst? Jeg har hoppet rundt hele weekenden! dels af glæde, dels af panik over, at jeg nu afleverer specialet efter jeg er gået i gang med at undervise igen. Bye, bye, holiday! (Ej, det er vist et luksusproblem - forget I ever mentioned it! Men undskyld til alle dem, der havde forventet i sensommerbesøg af en afslappet Nanna.)
Nå, det var den gode nyhed (skulle du være i tvivl). I fredags var jeg også til vejledning. Jeg er lige blevet færdig med at transkribere halvanden times intensiv samtale med Christian Kock. 12 sider blev det til. De sider er et levende (ok, halvdødt) bevis på, at sætningsstrukturer bryder sammen i mundtlig dansk. Men der er guldkorn ind imellem, og jeg er meget tilfreds med de ting, jeg fik med derfra. Bl.a. et afsnit, som jeg af gud ved hvilke grunde ikke liiige selv havde overvejet: et diskuterende afsnit, hvor jeg argumenterer for, hvorfor mine undervisningsvejledninger ser ud, som de gør, hvorfor jeg har lavet de opgaver, jeg har gjort, og hvad de lærere, der har testet teksterne, siger til det hele. Jeg glæder mig meget til at skrive det afsnit. Det begynder jeg på i morgen - i dag skal jeg lave skriftlige årsprøver til hf-erne.
Der skal nok komme flere vejlednings-guldkorn i løbet af ugen. Men man får altså lidt vertigo, når man skal rumme en vejledning i en mundfuld. Og du gider nok heller ikke læse mere på sådan en højhellig 2. pinsedag.
Hvorom alting er, så er der sket en del på speciale/job-fronten i weekenden. Sidst jeg skrev var jeg ked af at have sagt farvel til mine elever. Siden har jeg sendt ansøgninger af sted til CPH West (i retorik) og til Skt. Annæ (engelsk). Men i fredags ringede min rektor (altså på Stenløse) og sagde, at han havde to lærere med for mange timer næste år. Det betyder, at to engelskhold står uden lærer. Den ene hold kender du, Nanna - det er din hf-klasse. Det andet hold er 1.y. Har du lyst?
Om jeg havde lyst? Jeg har hoppet rundt hele weekenden! dels af glæde, dels af panik over, at jeg nu afleverer specialet efter jeg er gået i gang med at undervise igen. Bye, bye, holiday! (Ej, det er vist et luksusproblem - forget I ever mentioned it! Men undskyld til alle dem, der havde forventet i sensommerbesøg af en afslappet Nanna.)
Nå, det var den gode nyhed (skulle du være i tvivl). I fredags var jeg også til vejledning. Jeg er lige blevet færdig med at transkribere halvanden times intensiv samtale med Christian Kock. 12 sider blev det til. De sider er et levende (ok, halvdødt) bevis på, at sætningsstrukturer bryder sammen i mundtlig dansk. Men der er guldkorn ind imellem, og jeg er meget tilfreds med de ting, jeg fik med derfra. Bl.a. et afsnit, som jeg af gud ved hvilke grunde ikke liiige selv havde overvejet: et diskuterende afsnit, hvor jeg argumenterer for, hvorfor mine undervisningsvejledninger ser ud, som de gør, hvorfor jeg har lavet de opgaver, jeg har gjort, og hvad de lærere, der har testet teksterne, siger til det hele. Jeg glæder mig meget til at skrive det afsnit. Det begynder jeg på i morgen - i dag skal jeg lave skriftlige årsprøver til hf-erne.
Der skal nok komme flere vejlednings-guldkorn i løbet af ugen. Men man får altså lidt vertigo, når man skal rumme en vejledning i en mundfuld. Og du gider nok heller ikke læse mere på sådan en højhellig 2. pinsedag.
23 May 2007
Først på kontoret! - og farvel til eleverne
Jeg er nødt til at begynde dagen med et blog-indlæg. Jeg var nemlig først på kontoret i dag. Jep! Den øverste lås var låst - jeg havde nær glemt, hvordan man kom ind, når man kommer som den første! Så nu sidder jeg på min plads og føler mig meget overskudsagtig.
I forgårs sendte jeg 24 sider afsted til Christian (min vejleder), og med min søsters og mors søde kommentarer er jeg nu helt tryg ved situationen. (Kameraet panorerer over en grøn græsplæne, hvor en mor og hendes to døtre sidder med en kande limonade ved en gammelt hvidt bord. Den ene datter rækker de to andre hver sin plade Merci-chokolade. I baggrunden hører vi stille violin-musik.)
Min kollega kalder det akademisk forfængelighed, at man ikke kan lide at vise andre sit work-in-progress. Han har så evigt ret. Jeg har intet imod at blotte mig over for mine speciale-co-skribenter - vi har set hinandens halvfærdige produkter i snart 6 år, så vi ved efterhånden godt, hvor morgengrimme vores tekster kan være. Men over for professoren - ja, der vil jeg altså gerne have, at mine tekster ikke møder op med bollehår og sorte rande under øjnene. Uanset hvor godt specialet så ser ud til den store fest.
Det var dagens første emne. Nu til dagens andet emne: mine elever. Nu har jeg sagt farvel og "hav et godt liv" til min klasse på Stenløse. De kvitterede med en orkidé, rødvin og et sødt kort. Jeg kom op efter spisepausen og dér stod det på katederet. Pludselig blev jeg meget bevidst om, at jeg stod op og foran mig sad 27 mennesker og gloede på mig. Så da en af drengene kækt spurgte "Er du rørt nu, Nanna?", kunne jeg næsten ikke få et ord frem. Tak, 1.p! Jeg havde dem en hel dag - 8:10-15:30, så jeg havde bagt svenske kanelbullar til dem. Det var et hit. Især fordi en af eleverne også havde bagt. Så vi fik kanelbullar til morgenmadssnack og den mest klistrede (på den gode måde) chokoladekage til filmen. Jo, selvfølgelig skal man se film, når man skal have engelsk i fire moduler. Vi så Snatch. Forinden havde de læst noget af screenplay'et. Jeg måtte nok indse, at niveauet var lige en tand for højt for halvdelen af klassen. Den anden halvdel kunne godt se det sjove i 'zee Germans'.
Ak. En æra er forbi. (Skal vi mon have gang i de tyske reklametricks igen?) Nej, jeg ved godt, at jeg nok skal få endnu en klasse, som er verdens bedste. Men lige nu savner jeg faktisk allerede min arbejde. Det bliver en lang sommer. På specialekontoret.
I forgårs sendte jeg 24 sider afsted til Christian (min vejleder), og med min søsters og mors søde kommentarer er jeg nu helt tryg ved situationen. (Kameraet panorerer over en grøn græsplæne, hvor en mor og hendes to døtre sidder med en kande limonade ved en gammelt hvidt bord. Den ene datter rækker de to andre hver sin plade Merci-chokolade. I baggrunden hører vi stille violin-musik.)
Min kollega kalder det akademisk forfængelighed, at man ikke kan lide at vise andre sit work-in-progress. Han har så evigt ret. Jeg har intet imod at blotte mig over for mine speciale-co-skribenter - vi har set hinandens halvfærdige produkter i snart 6 år, så vi ved efterhånden godt, hvor morgengrimme vores tekster kan være. Men over for professoren - ja, der vil jeg altså gerne have, at mine tekster ikke møder op med bollehår og sorte rande under øjnene. Uanset hvor godt specialet så ser ud til den store fest.
Det var dagens første emne. Nu til dagens andet emne: mine elever. Nu har jeg sagt farvel og "hav et godt liv" til min klasse på Stenløse. De kvitterede med en orkidé, rødvin og et sødt kort. Jeg kom op efter spisepausen og dér stod det på katederet. Pludselig blev jeg meget bevidst om, at jeg stod op og foran mig sad 27 mennesker og gloede på mig. Så da en af drengene kækt spurgte "Er du rørt nu, Nanna?", kunne jeg næsten ikke få et ord frem. Tak, 1.p! Jeg havde dem en hel dag - 8:10-15:30, så jeg havde bagt svenske kanelbullar til dem. Det var et hit. Især fordi en af eleverne også havde bagt. Så vi fik kanelbullar til morgenmadssnack og den mest klistrede (på den gode måde) chokoladekage til filmen. Jo, selvfølgelig skal man se film, når man skal have engelsk i fire moduler. Vi så Snatch. Forinden havde de læst noget af screenplay'et. Jeg måtte nok indse, at niveauet var lige en tand for højt for halvdelen af klassen. Den anden halvdel kunne godt se det sjove i 'zee Germans'.
Ak. En æra er forbi. (Skal vi mon have gang i de tyske reklametricks igen?) Nej, jeg ved godt, at jeg nok skal få endnu en klasse, som er verdens bedste. Men lige nu savner jeg faktisk allerede min arbejde. Det bliver en lang sommer. På specialekontoret.
Subscribe to:
Posts (Atom)
