Hvorfor er mine elever så kortfattede?

I dag har jeg fået stile både fra mit B- og A-niveauhold. B-niveauholdet skulle svare på to spørgsmål om en novelle, de har læst. Jeg bad dem om at skrive 2000 tegn; lidt under en almindelig computerside. A-niveau skulle dels skrive et referat på maks. 100 ord og desuden en diskussion (her regnede jeg med at få 300 ord).

Begge hold har fået 4 timer til opgaven. Hvor meget tror I man kan nå på 4 timer?

Not a lot, apparently!

I gennemsnit har jeg fået 200 ord. Nogle har skrevet 10 linjer. 10 linjer på 4 timer! Hvad sker der? B-niveau havde endda læst og arbejdet med novellen først, så det tæller ikke med i de 4 timer...

Alle skrivedidaktikere derude, hvordan kan man lave en omvendt "Teaching the Concise Style": Again, but twice as long?

Frk. Flindt: Forfatter og Foredragsholder eller: Myten om den Arbejdsløse Humanist

Det er ganske vist: Jeg skal udgive en bog.

Til næste år - sandsynligvis i august - udkommer min undervisningsbog om retorisk læsning af sagprosa. Det har 13 kapitler, hvoraf de 10 er (uddrag af) forskellige sagprosatekster med tilhørende spørgsmål og opgaver.

I onsdags var jeg til møde på Gyldendal, og det føltes ret surrealistisk at sidde foran min redaktør. Bare det at skrive min redaktør lyder for Carrie Bradshaw-agtigt til at jeg i mine slidte jeans og hættetrøje - jeg er forkølet - kan følge med. Flere gange havde jeg lyst til at hoppe og og ned i stolen og lave en Pretty Woman: 3000 Dolla-a-ars!!! (mens jeg stamper benene i gulvet) Ikke at jeg tjener bare i nærheden af 3000 $, but I'm sure you get the point. Kathrine does, anyway.

I går kunne min agent så fortælle mig... undskyld, lad os kalde hende MG... at engelsklærerforeningen gerne vil have mig ud og holde heldagsforedrag om retorisk læsning.

Hvordan har man overhovedet tid til at undervise med sådanne planer, spørger du måske? Tja, det ved jeg heller ikke. I første omgang har jeg lagt mig syg i bar panik. Ugens første tre dage gik med ondt i halsen og svimmelhed, nu er det så krøbet op i næsen, så jeg snotter mere end trolden i Harry Potter and the Philosopher's Stone.

Nå, og nu til den anden del af overskriften. Mine venner fra retorik, Gøgleren og Specialeskribent numero uno, har på et tidspunkt skrevet en artikel om, hvor sjældent man hører succesrige historier om humanister. Vi bliver som oftest fremstillet i medierne som nogle, der ikke gider blive færdige med vores specialer, som synes vi er gode til alt men i virkeligheden intet kan, og som i hvert fald ikke kan forvente et job, når vi endelig afleverer vores speciale, der sikkert handler om kvindesyn i 30'er-litteratur. OK, nu overdriver jeg artiklens indhold - de gjorde det lidt mere subtilt, but subtle has never been my strong side. Hvorom alting er, så er jeg jo godt i gang med at modbevise Myten om den Arbejdsløse Humanist. And damn, it feels good!

3 "fri"-dage

Jeg har tre fridage foran mig. Dvs. 3 undervisningsfri dage. Jeg sidder med lidt feber, kvalme og konstant gåsehud og skal samle op på de ting, der har fået lov til at ligge til efter specialeafleveringen:

- studieplaner. I teorien kan jeg indtaste de forløb, jeg vil læse med mine tre engelskhold indtil næste sommer. Jeg burde allerede nu i hvert fald indtaste store opgaver, så mine kolleger kan se, hvornår de (ikke) skal give eleverne noget andet stort for.

- forberede mig til møde med redaktøren på Gyldendal (jeg synes stadig det lyder for blæret og jinxende at sige "min redaktør"). På onsdag forventer hun tekstforeslag og opgaveforslag. Det lyder ikke umuligt, og det er det sådan set heller ikke. Alligevel er der flere forhindringer: Min Mac er til reparation; nu kunne den ikke holde til mere. To dage før aflevering opdager jeg en revne i nedenfor tastaturet der hvor jeg hviler hænderne... Humac har 10 arbejdsdage til at lave den. Det føles allerede som 10 år. Det er jo heller ikke noget problem i sig selv. Alligevel er det lidt problematisk, når man i sin afleveringseufori(over specialet, ikke Mac'en) får afleveret Mac'en (ikke specialet) uden at tage backup af samtlige dokumenter. Derfor har jeg nu kun en gammel udgave af mine undervisningsvejledninger og dermed også af mine opgaver... Nå, men jeg skal nok fortælle meget mere om mødet på onsdag - det føles stadig ikke helt virkeligt, og jeg er bange for at sætte mine forventninger for højt. Derfor går jeg stadig lidt stille med dørene om det.

- skrive et forsvarsskrift for retorik til chef. Rektor og vicerektor vil gerne høre, hvad retorik kan som valgfag - og hvilke kurser jeg vil kunne give elever såvel som lærere. Derfor har jeg i dag skrevet tre sider om retorikkens essens. Det er ikke blevet helt så skarpt som jeg havde håbet. Derfor er det nu sendt videre til en retoriker, Gøgleren der til tider kommenterer her på siden, og han kan forhåbentlig sætte fingeren på de svageste steder.

Øh, det her blev vist noget ukohærent, men jeg har altså lidt svært ved at samle tankerne. Vil helst ligge på sofaen med et tæppe på og se dokumentarserier fra BBC (hvilket jeg da også gjorde indtil for et kvarter siden).

Mere må følge en anden dag (hvor jeg kan nasse på kærestens computer - blogskrivning er jo også svært uden min Mac...suk)

New blog!

As of today, my blog has begun a completely new life.

As of today, I'm no longer writing a Master's thesis. (actually, that is as of last Wednesday, but who cares?)

As of today, the name of my blog is Teaching is Tricky.

As of today, I'll write about teaching: How do you do it? What did I do wrong? Why was this particular class so successful? So unsuccessful? What do you do with a student who hates poetry per definition? And so on, and so on.

Welcome, new readers!
Welcome back, old friends! Thank you for your comments so far.

(Og for jer, der bedst kan lide det på dansk: Bare rolig, bloggen er stadig tosproget.)

I'm back

Jeg vil bare lige citere en i min allernærmeste omgangskreds, der torsdag aften sagde: "Hvor er det bare dejligt at du er begyndt på arbejde igen, Nanna. Det er virkelig rart at have rigtige Nanna tilbage!"

Vi lader den lige stå et øjeblik...

I mellemtiden kan vi overveje Teaching is Tricky. Hvordan lyder det? Og hvad med en lækker undertitel, der kører på, at det også er sjovt?

Specialet blev skrevet...

Aaaaahhhh....

Kan du mærke den? Den rolige fornemmelse, der langsomt er ved at brede sig i kroppen? Det kan jeg. Siden i går kl 13 er jeg vokset 3 cm.

Specialet blev skrevet, kopieret, samlet og nu også afleveret.

Dagen blev først fejret med ERFA - mine retorikvenner. Desværre var to af os borte (en i Holbæk og en anden i Thailand), men fem af os mødtes på KUA. Tre afleverede specialer, to agerede support. Tak, ERFA-support! Dejlig Asti, dejlig hygge, u-hyggelige KUA. En passende coctail.

I går aftes blev jeg så forkælet på Saa Hvidt - fem retter og dertilhørende vinmenu. Mmmm! Det var lidt hårdt at underviser 08-12 i dag - men jeg blev atter bekræftet i, hvor meget jeg holder af at undervise: Når man selv kan nyde det efter 5 timers søvn og med blanke øjne, så er der noget rigtigt ved det!

Efter frokost hev rektor fat i mig, og vi havde en god samtale om min fremtid på Stenløse. Ingen løfter, men fra begge sider en tilkendegivelse af, at vi meget gerne vil fortsætte samarbejdet. Så nu skal jeg de næste par uger brygge et papir sammen, hvor jeg viser, hvor uundværlig retorik er i gymnasiet.

Denne post markerer også slutningen af frkflindt.blogspot.com som I kender det. Fra i morgen skal den hedde: Øh, og her skulle der så være en lækker titel, der antyder noget med retorik, engelsk og ikke mindst undervisning. Nogen gode forslag?

Kan du gætte...

...hvad der står?

Sidste post inden aflevering

Jeg har ikke skrevet i en uge. Jeg har en lille uge igen før aflevering. Og I får altså ikke flere posts inden jeg har afleveret. Jeg er ved at brække mig over fodnoter, sidetal, der ændrer sig selv tilbage til arabiske tal når jeg HAR lavet det til romertal tre gange, henvisninger, der ikke helt passer.

Jeg er egentlig færdig. Og så alligevel ikke. For specialet ligger endnu ikke i et print, og før det gør det, får jeg ikke ro. Ellers lyst til at skrive på bloggen. Så vent en uge til, så lover jeg at skrive når jeg har afleveret det!

Afslutningspanik

Det er mærkeligt. Jeg er jo rigtig godt med, sådan speciale-wise: Mangler ikke så meget, har styr på det, er godt tilfreds. Og så alligevel. Jeg synes ikke, jeg har så forfærdeligt meget styr det, for jeg har ikke det store forkromede overblik over, om jeg mangler 15 eller 35 timers arbejde på det. Ja, jeg ved godt at det er et luksusproblem, for mine co-specialeskribenter mangler langt mere, og i hvert fald den ene passer også lige en chef-stilling ved siden af... Men lige nu er det lige før, jeg hellere ville have så travlt, at jeg ikke havde tid til alle de her overvejelser.

Er jeg nu også godt tilfreds? Har jeg gjort det så godt, som jeg kunne? Har det ikke bare været lidt for....nemt? (Oh, please Nemesis, ram mig ikke!) Burde jeg ikke lige bruge 10 timer mere på kapitel 2? Eller 3? Eller kapitel 5?

I dag sad jeg og skrev Frederiks rettelser ind (han er herligt pedantisk korrekturlæser), og da jeg havde omskrevet et afsnit og uddybe en pointe, kunne jeg pludselig ikke vurdere, om jeg havde

a. skrevet noget vrøvl
b. skrevet noget ligegyldigt
c. leveret kapitlets guldkorn

Det er da virkelig ikke særlig fedt...