I dag har mit højniveau-hold læst det første kapitel i min bog. (Det lyder altså så surrealistisk; kan ikke helt vænne mig til at sige min bog) Og det var rigtig, rigtig fedt! På to måder:
1. Jeg fik god feedback, som jeg kan bruge til noget. De slog ned på præcis de steder, hvor jeg i ugens løb havde siddet ved skærmen og tænkt "aah, this is a bit too corny" eller "Hmm, I wonder if they will understand this sophist-business"? Det viste jo så også, at jeg efterhånden har et ret godt tag på at skrive ukompliceret; en af drengene sagde (uopfordret) at teksten var ret let. Jeg skal lade hans motiv være usagt, men jeg blev jo glad, for er der noget, jeg har øvet på denne blog, så er det at tale ukompliceret om komplicerede ting. Men altså, jeg kom fra at sige, at jeg har fået rigtig god og dermed brugbar feedback; nu ved jeg lige, hvordan første kapitel kommer til at se ud. Nu skal indholdet dog liiige godkendes af ERFA, mine flueelskende retoriker-venner, som nok skal komme med gode ændringsforslag.
2. Det var fedt, både for mig og for eleverne, at de kunne hjælpe mig. De voksede lige 10 cm i stolene, da jeg bad dem og deres uforbeholdne mening. Det klæder på elever og lærere, at de kan føle sig ligeværdige ind imellem. Det gjorde vi i dag, synes jeg, og det var en god oplevelse. (Og så har der aldrig været så stille og koncentreret på alle sider af hesteskoen, som der var i dag.)
I morgen færdiggør vi snakken om kapitel 1 (What is rhetoric?) og så tager vi hul på kritik af kapitel 2: What is retorical analysis? Jeg glæder mig.
Og så blev jeg ringet op af en Nana/Nanna fra et eller andet analyseinstitut. De skulle køre en fokusgruppe om blogs. Om jeg har en internetblog? Ja, jeg har fire. Ok, hvad blogger du om? Og så snakkede jeg ellers tyve minutter, hvorefter Nana/Nanna takkede mig meget for at jeg ville stille op til fokusgruppeinterview. Yes, I found a talker!!! Ja, jeg er jo ikke helt til at stoppe, når jeg får lov til at 1. tale om retorik 2. tale om mig selv. (vi er jo alle narcissister)
Hun blev godt nok lidt stille, da hun spurgte, hvad jeg brugte bloggen til. Altså, du skal måske lige vide, at jeg er kandidat i retorik [ok, det er jo ikke helt sandt, men hvad], og jeg har undervist i skrivning, og hvordan man kan bruge blogs i sin skriveproces. Min specialeblog var altså et meget bevidst valg om at bruge bloggen som en ideskabende ressource. OK, så har du måske ikke brugt den så meget til at skrive om personlige ting? Hvis du nu købte et nyt tørklæde, ville du så skrive det på bloggen?
Vi lader den lige stå et øjeblik...
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment