Hvad er retorik?

Det spørgsmål har folk stillet mig jævnligt de sidste... ja, 6 år bliver det jo efterhånden.

For 6 år siden kunne jeg næsten citere studiebeskrivelsen ordret. Folk blev muligvis ikke svært klogere, men omvendt var jeg heller ikke selv så klog på det tidspunkt, så jeg syntes egentlig, at det var fair nok.

For 5 år siden brugte jeg eksempler fra vores meget konkrete undervisning i argumentation, skriftlig formidling og det at skrive og holde taler. Det kunne folk godt forstå. Jeg citerede også en underviser, der havde fortalt os, at "på Handelshøjskolen [som det stadig hed dengang] ser de på, hvad der virker nu og her. På retorik ser vi på, hvad der har virket de sidste 2000 år."

For 4 år siden var jeg træt af retorik og svarede "skåål!" Det kunne folk også godt forstå.

For 3 år siden begyndte forklaringerne så at blive lange. Jeg var lige begyndt på engelsk og kontrasten gav mig en idé om, hvad jeg egentlig kunne som mine medstuderende på engelsk ikke kunne. Jeg synes oftest, at det var meget sjovere at fortælle folk forskellen mellem udtalen af det engelske "hot" og "hut". (Der var på det tidspunkt en reklame, for Hot'n'Sweet, hvor de praktisk taget siger Hytte og Sød...) Jeg kunne også godt lide at forklare transitive og intrasitive verber.

For 2 år siden havde jeg netop afsluttet retorikkens teori og historie. Det var en kæmpe øjenåbner for mig. Pludselig elskede jeg antik retorik. Tænk, at man for 2000 år siden tænkte på undervisningsdifferentiering! Samtidig begyndte vi i min lille retorikklike (de fleste sad også på 9F med mig) at diskutere retorikkens etiske aspekt. Derfor ofrede jeg meget tid på at forklare, at retorik er normativ, at vores uddannelse tager udgangspunkt i antikken og derfor principielt bygger videre på de principper. Det frelste var ikke til at tage fejl af. Til gengæld står jeg stadig inde for alle de moralprædiker, jeg er kommet med i denne periode.

For 1 år siden havde alle mine venner efterhånden fundet ud af, at jeg læste retorik. Nogle få af dem havde endda også forstået, hvad faget går ud på - de andre havde vist bare vænnet sig til at lade være med at spørge. Hvis der endelig var én, der spurgte koncentrerede jeg mig om at fortælle, hvilke job retorikere typisk får: kommunikationsmedarbejder, kommunikationsrådgiver (aka. spindoctor), konsulent, underviser. Folk havde lidt svært ved at se, hvor forskellen mellem retorikere og cand.comm'ere lå. Så talte jeg ikke mere med dem dén aften.

Nu spørger folk ikke mere, hvad retorik er. For når jeg møder nye mennesker, siger jeg bare, at jeg er gymnasielærer. Det er meget lettere. Eventuelt kan jeg forklare, hvad mit speciale går ud på.

Men hvad er så problemet? Jo, nu er jeg i gang med at skrive på et kapitel til min bog, hvor jeg skal forklare, hvad retorik er.

Og hvordan får jeg forklaret det, så 1: Gymnasieelever kan forstå det. 2: Jeg yder retfærdighed mod faget og mine fagfæller. 3: Jeg får min egen retoriske dagsorden med?

Indtil videre er jeg kommet frem til, at kapitlet må indeholde:
- et indblik i, at retorikken stammer fra det antikke Grækenland. Jeg dropper altså det med retssagerne på Sicilien. Er det acceptabelt?
- En forklaring af, at retorik er kunsten at producere og evaluere kommunikation. (Hov! Her skal jeg huske, at det er i konkrete situationer - det har jeg vist glemt indtil videre.)
- Retorikkens demokratiske mål og det etiske aspekt. Det vil altså sige en forklaring af, hvad det betyder, at retorikken er normativ.
- endelig en sondring mellem den teoretiske retoriker (sådan en som mig) og den praktiske retoriker (alle jer, der (bevidst) udøver retorik).