18 Dec 2007

Hjernedød

For et par uger siden spurgte jeg om jeg var død.

Der kom intet svar.


Det plejer at betyde, at man ER død. Så nu erklærer jeg mig hjernedød i hvert fald indtil 21. januar. Så har jeg forhåbentlig bestået retorisk kritik og dermed fået min endelige kandidatgrad. Det kan dog også godt være, at det varer helt frem til uge 7. Så har jeg også afholdt mit første kursus i retorisk læsning af sagprosa (det sker onsdag i uge 6, og agenten siger, at der allerede er tre tilmeldte), og det kommer også til at tage tid.

Sidst, men allerallerstørst, så er jeg flyttet, når jeg vender tilbage fra de hjernedøde. Foreløbigt planlægger jeg med det endelige skift at postnummer den 26. januar. Ah, det bliver dejligt at kunne sidde ved skrivebordet selv om vinteren. Det kan man ikke her, hvor vinden suser ind gennem mine alt for gamle vinduer. Og med radiatoren i modsatte ende af rummet er der stort set aldrig varmt og vinteren. Men hov! Nu røg jeg over i den privatsfære, jeg ellers har forsvoret i dette forum.

Vi ses til januar - eller februar...