Retoriske opgaver

Nu er det igen blevet tid til en post, hvor jeg fortæller mere konkret om, hvad mit speciale indeholder. De sidste par uger har det mest handlet om, hvorvidt jeg får lavet noget, at det er varmt udenfor og at specialet efterhånden har fået sit eget liv.

I dag skal det så handle om retoriske opgaver. Mit speciale går jo som sagt ud på, at jeg opfordrer til, at man læser sagprosa retorisk i gymnasiets engelskundervisning. På den måde kan man udnytte sagprosaen bedre, end man gør det i dag.

En stor del af mit speciale går derfor ud på, at jeg definerer og forklarer, hvad jeg præcist mener med retorisk læsning. Der er forskellige retorikere, der gennem tiden har udlagt retorisk læsning og retorisk analyse på forskellige måder, så jeg tager fat i tre af dem (Quintilian, Corbett og Kock - se afsnit her) og tager det, jeg kan bruge, for at komme med mit eget bud på retorisk læsning.

Nannas Retoriske Læsning er tredelt:

1. Den retoriske situation. Her må læreren hjælpe til, for det er de færreste elever, der kan give en fyldestgørende beskrivelse af situationen op til og omkring Martin Luther King Jr.s tale (for nu at en tale fra den retoriske eksempel-kanon, som jeg kalder den. De retoriske læsere vil vide præcis, hvad jeg taler om - ik'?)
2. Den retoriske analyse. Her dykker man så ned i teksten og analyserer den ud fra de tre niveauer, som jeg har omtalt før: retoriske virkemidler, kvaliteter og funktion.
3. Retoriske opgaver. Sidst har jeg lavet en række opgaver, som eleverne skal løse. Det er opgaver, der forudsætter en retorisk analyse, men som altså ikke samme umiddelbare formål som analysen: en vurdering af teksten. I stedet har de retoriske opgaver mere langsigtede mål. Det kan være bedre skriftlighed, sproglig bevidsthed eller grammatisk korrekthed.

Måske er det lidt plat at kalde det retoriske opgaver, for der er ikke noget unikt retorisk over dem. Jovist, flere af dem er progymnasmata-øvelser. Men de fleste af øvelserne er velkendte gymnasieøvelser. Jeg har bare sat dem ind i en anden ramme og med et andet forarbejde, der forhåbentlig gør, at de giver mere mening for eleverne. Men ja, jeg tror faktisk jeg vil droppe epiteten "retoriske" og slet og ret kalde dem opgaver. Det er ligesom folk, der - når de skal præsentere aftenens menu for gæster - siger hjemmelavet om alt det, de har lavet selv. Hvad med bare at sige brød, is og kartoffelsalat og så lade de kvalitetsbevidste selv smage sig frem til det hjemmelavede?

Nå, det var et sidespring. Jeg kom fra de ret... fra opgaverne. Indtil videre har jeg tre opgavertyper, og der kommer forhåbentlig flere på i løbet af de næste to uger (jeg venter bare lige på nogle fjernlånsbøger...).


Den første type opgave er grammatiske opgaver. Det har været min kæphest fra begyndelsen, at jeg gerne vil merge (arh, what do they call it in Danish?) grammatikundervisningen og tekstlæsning. I dag kan grammatik virke meget arbitrært for eleverne, og de lærer absolut intet af at sidde og lave aktivsætninger om til passiv. Tværtimod, mener Hanne Geist (min heltinde på dette punkt), så får mange elever den (forkerte) opfattelse, at det jo er ligemeget hvorvidt sætningen er i passiv eller aktiv, når man sådan bare kan lave det om. I stedet, siger Geist, skal grammatikundervisning i langt højere grad være perceptiv, end den er det i dag. Derfor sætter jeg eleverne til at finde adjektiver, kategorisere dem og skrive nye sætninger med dem. Jeg sætter dem til at sætte X og O - det er der utroligt mange, der ikke kan, hjælpeverber og den slags drilleord.

Den anden type opgave er oversættelsen. Det har I garanteret alle sammen prøvet i gymnasiet, og det har elever gjort siden antikken. Quintilian påpeger, hvordan oversættelsen er en af tre måder, vi kan tilegne os en tekst på; det får os simpelthen til at tage teksten til os, når vi har prøvet den af på vores eget sprog. Desuden skærper det bevidstheden om sprogets muligheder og begrænsninger - både vores modersmåls og fremmedsprogets.

Den sidste type opgave, jeg vil gennemgå i dag, er sætningskombination og -konstruktion. Det er to opgavetyper, der vandt frem i 60'erne, og begge skulle være mere end udmærket til at modne elevernes syntaks. Say what?! Jo, tænk på et 10-årigt barn, der skriver: korte ord, korte sætninger, ingen ledsætninger, korte afsnit. Så tænk på en journalist på WA: flere lange ord, længere sætninger, komplekse sætninger og længere afsnit - men stadig godt formidlet. Elever skal altså lære at tænke mere nuanceret end "Kort = godt, langt = dårligt)

Sætningskombination går ud på, at læreren giver eleverne to eller flere sætninger, som eleverne så skal kombinere. Fx

Daniel Radcliffe plays Harry Potter. Harry Potter is a wizard. He will be 17 years old in Harry Potter and The Deathly Hallows.

Det kan blive til: Daniel Radcliffe plays the wizard Harry Potter who will be 17 years old i Harry Potter and the Deathly Hallows.

Prøv selv - og skriv i kommentarfeltet. Der er flere muligheder end man tror.

Sætningskonstruktion går ud på at fylde informationer på en modelsætning. Fx

Nanna is writing her Master's thesis.

Det kan blive til:
Nanna, who is a young secondary school teacher, is writing her marvellous Master's thesis which is due on August 15.

Prøv selv.