Organisacious-kulturascious

Nu står tasken klar til næste pædagogikum-kursus (og jeg fortryder endnu en gang, at jeg aldrig fik købt den lille smarte weekendkuffert på hjul, for bøgerne er TUNGE). Denne gang er det på SDU i Odense og titlen er evaluering, organisationskultur og skoleudvikling. Jeg ved ikke, om det får dit pis i kog, men det gør altså ikke det store for mig. Mildt sagt. Jeg sag hjemme og læste i går formiddags, og det er længe siden, jeg har haft brug for så mange overspringshandlinger. Der blev vasket op, tjekket Facebook ca. 37 gange og så sendt mails til min redaktør om dumme Jamie Oliver, som har forbudt mig at bruge et interview med ham i On Purpose. OK, han bliver fremstillet virkelig usympatisk, men det havde været perfekt til at vise ethos kontra persona. Det er en længere historie, men det korte af den lange er, at jeg nu bruger et interview fra Der Spiegel med Arnold Schwarzenegger. Hans ehtos clasher måske også en smule med den miljøbevidste persona, han forsøger at skabe: 'I had General Motors customize one of them into a hydrogen Hummer.' Lagde I mærke til one of them? The guy has several...!

Men det bliver jo dejligt at komme afsted på kursus i det hele taget. Og når jeg så kommer hjem, skal vi have internt engelsklærerkusus på skolen. Det er som oftest lig masser af sladder, hygge og te - og et ordentligt skudt relevant stof, som er lige til at bruge i hverdagen. Ugen efter står den så på kursus på DPU i Classroom Management. Det er med det gode firkløver: Agenten, Vejlederen (aka. Agent II) og den anden pædagogikumkandidat: Kemikeren. To måneder efter drager vi fire til Odense, hvor vi skal på kursus i Cooperative Learning. Jeg vil gerne forklare de to ting (CM og CL) - men det bliver ikke nu. Jeg skal liiige læse et kapitel til i Towelhead, som er rasende sjov! Kan absolut anbefales, hvis man kan lide romaner om teenagepiger med en irsk mor og libanesisk far (de er skilte), som (altså piger) sendes over til at bo hos faren, fordi moren ikke kan styre hende. Hun er ved at opdage, at der sker noget sjovt, hvis hun klemmer benene hårdt sammen og med den viden går hun på opdagelse i kvarteret. Til farens store fortrydelse; han holder sin datter i kort, kort snor, mens han selv forsøger at finde ud af, om han er amerikaner (han vil godt selv date) eller libaneser (han må godt slå sin datter). Siger du, at der da ikke findes mange bøger af den her slags? Nå, men så må du jo bare læse præcis den her!

Ciao

hvad skal jeg blogge om i dag?

Jeg sidder her, alene hjemme med fjernsynet kørende, og vil gerne skrive et blogindlæg. Jeg har siddet og tænkt på gode titler. Citater fra Macbeth, som jeg læser i min vejleders klasse for tiden. 'Tomorrow, and tomorrow, and tomorrow.' (det kunne være om personalefesten i morgen, men det er ikke interessant på sådan en faglig blog) 'Fill me from the crown to the toe, top-full of direst cruelty' (så ond en lærerinde er jeg jo heller ikke) 'Come ye spirits, un-sex me here!' (Nej, det vil jeg jo faktisk ikke, at de gør!!) Jeg kunne jo også bare skrive om, hvor fantastisk det har været at se min vejleder undervise i Shakespeare, og hvordan jeg står og citerer Lady Macbeth i badet om morgenen. Og hvordan jeg bliver virkelig sur og skuffet og fornærmet og vred når Darcy siger, at han ville kede sig bravt i samme timer. Det ved han jo ikke en skid om, vel?!

Jeg kunne også lave en overskrift som web-spasser, part II og skrive om, hvordan Gøgleren var her og hjalp mig med hjemmesiden. Han brugte ca. 15 ord i minuttet, som jeg ikke kendte: (og her prøver jeg at komme i tanke om nogle af dem, men de er af gode grunde smuttet igen...) Til gengæld kunne jeg så instruere ham i Mac: 'For satan, hvor forsvandt vinduet nu hen?' Siden er langt fra færdig, og jeg må indse - eller rettere sagt: Jeg er blevet mindet om, hvor dårlig jeg er til at beslutte mig om de mindste detaljer:

Gøgleren: HVordan vil du gerne have at den ser ud?
Mig: øh.... Det ved jeg ikke...
Gøgleren: OK, jeg ville vælge den her, hvis jeg var dig.
Mig: Jeps, så snupper vi den!

Men jeg kan alligevel ikke helt finde ud af, hvad denne post skal være om - og det er en dårlig ide at arbejde i elocutio-fasen inden man overhovedet ved, om man har noget at sige. Så: God weekend, når I når til den!

19

Vinterferien er i fuld gang, og jeg har lavet et forsæt om at lave+spise god mad, drikke god vin, slappe af og snakke mest muligt om alt andet end undervisning. Indtil videre er det blevet til lange gåture, et glas rødvin og... Nå, nej, forkert genre. Det er ikke en kontaktannonce, jeg skal skrive.

Undskyld, hvis jeg er lidt forvirret. Jeg har lige været tre timer i kurbad, så jeg er helt mat i koderne (og har den blødeste hud, men det er en helt anden sag, der vist ikke hører sig til her!).

Tallet i overskriften hentyder til det antal elever, jeg skal have på næste års retorik-valghold. Det gør mig glad i låget!!!! Jeg havde frygtet, at vi ikke kom op over de syv, der skal til for at holdet oprettes. Men 19!! Det er et rigtig pænt valghold, det er.

I går ringede Jyden og fortalte om livets gang som universitetsunderviser på Århus Uni, og vi fik en god snak om, hvad retorik i gymnasiet egentlig er, hvad eleverne kan lære, og hvad den gode retorikundervisning indebærer. Hun skal holde kursus for gymnasielærere om netop det emne og skulle lige høre, hvad jeg kunne byde ind med. (Hold da op, sneen tager til derude! Godt jeg ikke skal cykle så langt, når jeg skal til middag hos Pressechefen i aften) Vi blev enige om, Jyden og jeg, at retorik: Er alment dannende i allerhøjeste grad (når man ser dannelse som kritisk reflektion), eleverne bliver bedre til at skrive, bedre til at gå til eksamen og bedre til genrekendskab og -analyse. I det hele taget bliver de jo bare bedre mennesker. Konkluderede vi og var tavse i tre sekunder, før en af os sagde (jeg husker ikke hvem): 'Ja, vi er jo lidt religiøse. Gid alle andre også ville se lyset.' (Citationstegnene er faktisk ikke fair, for jeg kan sgu ikke huske de præcise ord. Du må nøjes med et pseudocitat.) Og det er jo ikke første gang, vi taler om retorik på den måde og få er ikke de gange, hvor jeg har fået at vide: 'Jamen, så er I da også helt utroligt idealistiske, hvis I retorikere ser verden på den måde!' Jaah, det er vi nok. 'Og,' sagde den lille 4-årige pige med hænderne i siden, 'hva' så?'

Web-site-spasser

Mit hoved er ved at eksplodere! Nu har jeg i 29 minutter forsøgt at forstå, hvordan jeg får en Wordpress-skabelon op på min nye hjemmeside på sagprosa.dk, og det funker bare ikke! For min udbyder arbejder da kun sammen med PC! Så hver gang, jeg trykker på et eller anden i menuen, der åbner et pop-up-vindue, står der 'Beklager. Denne service virker kun på Internet Explorer version lort.lort.' Ok, det var måske lidt lavt med det fækale, men jeg er sur. Virkelig sur. Og frustreret. Og jeg føler mig dum. Virkelig dum.

Så lad være med at gå ind på min hjemmeside lige foreløbig - der står bare navnet på den udbyder, som jeg bestemt ikke er tilfreds med so far. Hrmph!

Obama

Jeg er på vej på kursus - teo-pæd 3 - så jeg kan ikke nå at kommentere på Obamas inaugural. Jeg har allerede sms'et lidt med Pressechefen og Gøgleren, og indtil videre er vi ikke enige. Gøgleren er mere skeptisk end os andre. Kan det mon have noget at gøre med, at familien Obama er så superlækre, at selv hærdede kvindelige retorikere bare sidder og savler og tænker wow, I want her dress. I want her gloves. And I kinda want her husband. Nej, det kan det bestemt ikke, for Pressechefen og jeg er jo professionelle og har i øvrigt begge dejlige kærester.

Indtil jeg får læst talen og kan kommentere den rigtigt, vil jeg bare sige én ting, han gjorde godt: I stedet for at tale meget til/om de sorte og derved gøre dem til en selvstændign second persona, taler Obama om, hvordan alle amerikanere i tidens løb har arbejdet hårdt, været slaver og knoklet, knoklet, knoklet. De sorte føler, at han taler direkte om deres slid, men også de hvide føler, at han taler om deres forfædre. På den måde taler han de sorte ind i den fællesamerikanske historie, så vi får én historie i stedet for to parallelle: En angelsaksisk og en afroamerikansk. Og først til sidst nævner han så elefanten, som alle alligevel tænker på: Min far ville ikke blive betjent på en hvid diner, men her står jeg.

Hvad synes I?

På med jakken og til Karslunde. Der kommer mere.

Faglig ferie /sommerferiejob

Nu er første ferie/sommerferiejob planlagt: Jeg skal på fagligt kursus i London i en uge i juli med min jyske (med stort jåj) studie/årsvikarsbuddy, som i år er på Efterslægten. (Hmm, hun skal også have et kaldenavn herinde. Hvad skal vi kalde hende? Historielærerinden, tror jeg) Jeg får allerede kriller i maven af at læse programmet: nyere britisk litteratur, using poetry in the classroom, en tur på The Globe, undervisning i creative writing og meget, meget mere!

Og det bedste: Ingeniørens lillebror læser i London i år, men han skal tilfældigvis hjem og høre Metallica lige præcis den uge, vi er derovre. Så vi kan da bo i hans studio i Kensington... Han er selvfølgelig også godt på vej til at blive ingeniør, så der er fysikbøger overalt, siger han, men who cares? We're going to London, we're going to London...!

Og på onsdag skal jeg på teo-pæd 3-kursus i Karlsunde. Tre dage med hyggeligt samvær med de andre, fri slush-ice, kæmpe frokostbuffet og et badeværelse, der er dobbelt så stort som her på Duevej. Jo, det er altså meget fedt at være i pædagogikum! Nårh, jo, det faglige er også meget godt...

BTW

Rektor: Nanna, jeg skal gøre det kort. [...]Når du er færdig med pædagogikum, vil vi rigtig gerne ansætte dig.

Mig: Jeg vil også rigtig gerne ansættes.

Rektor: Det er jo frem for alt en hensigtserklæring. Jeg øh..

Mig: Ja, jeg kan ikke komme løbende efter dig med en advokat, hvis det ikke bliver til noget.

Rektor: Nej, men der skal falde et godt stykke ned af himlen for at det ikke bliver til noget.

Mig: Tak, det er jeg glad for. Vi skal vel også snakke om, hvordan vi skal bruge retorik ud over som valgfag?

Rektor: Ja, det skal vi i hvert fald. Vi holder et møde snart. [...]

Always the goodie girl

Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg i lang tid ikke har haft noget, jeg gad skrive om. Lige nu synes jeg, emnerne vælter ind over hinanden. I dag vil jeg fx skrive om 1) mit (lidt for) utroligt veludviklede samvittighedsgen, 2) min kursusvirksomhed og 3) lidt om fobier (men det bliver mest for at skrive lidt sjovt til sidst, så I tænker, at I er nødt til at vende tilbage til Frk. Flindt...) Så kan du jo vælge at scrolle direkte ned til fobierne, hvis de andre emner ikke trækker så voldsomt i overjeg'et.

Efter et efterår, hvor jeg mødte kl 08 fire dage om ugen har jeg i dette forår vundet i skemalotteriet (undskyld klichéen), for jeg har kun timer mellem 10 og 14. Det er sådan et skema gymnasielærere kan gå i årevis og sukke efter. Især, hvis man underviser i valgfag, der altid ligger i ydermoduler. Men appelsinen er endnu en gang faldet ned i min turban(undskyld, men klichéerne står i kø her på Duevej, så jeg kan lige så godt få brugt nogle af dem med det samme), og især her i januar er det jo dejligt at slippe for at skulle afsted kl 07. Skulle man tro. For effekten på mig: Dagligt dårlig samvittighed over ikke at komme tidligt op og lave noget med det samme. Eller, jeg står da nogenlunde tidligt op og får som regel arbejdet en time inden jeg så kører kl 09 for at være i Stenløse 09:45. Alligevel er der noget, der nager i baghovedet. Evige Miss Goodie Girl får dæleme dårlig samvittighed over... ja, over hvad egentlig? Det er da neurotisk og pessimistisk om noget. I går forsøgte jeg at visualisere mig ud af det. For mig så jeg fem-seks af fyrene fra pædagogikumkurserne og tænkte på, hvad de ville gøre, hvis de først skulle møde kl 10. Jeg tror, at de mageligt ville sove til kvart over 8, drikke en kop kaffe og daske ned til toget, lykkelige for at gøre det eneste, man har lyst til i januar: At sove længe. Ja, de vil endda slet ikke føle, at de har sovet længe! Eller hvad tror I?

Nå, så var der min kursusvirksomhed. Nu har jeg holdt mit første kursus, som jeg selv har aftalt, selv har plangt osv uden hjælp fra Engelsklærerforeningen og ikke mindst min agent. Jeg vil på forhånd advare om selvfedhed i dette afsnit, så hvis du har svært ved det, kære læser, er det helt i orden, at du scroller ned til fobi-afsnittet! En fyr fra pædagogikum kom forbi og sagde hej og spurgte, om det da ikkevar mærkeligt at undervise gymnasielærere. Næ, det er ikke så anderledes end at undervise eleverne.. Fx var der to - mandlige - dansklærere, der levede op til myten om den fallosfikserede dansklærer. De fik lynhurtigt brugt topik og Christian Kock som inventio til en tegning af to mandlige aflange legemsdelene (det fanger mine kloge læsere, er jeg sikker på) og en fodnote: Se Kock.
Men hvor bliver det selvfede af? spørger du måske. Her: I går fik jeg en mail fra
engelsklæreren fra Frk.Borg Gym, som bestilte kurset hos mig. Hun havde været med på det kursus, jeg holdt på Stenløse, og ville gerne have mig til Hillerød og holde samme kursus for både engelsk- og dansklærere. Og hun sagde, at der var enighed om, at de aldrig havde haft et kursus, de havde fået så meget ud af. Vi lader den lige stå et øjeblik, mens jeg nyder det.

Tak, Mutti, for fobi-link! Der er vist noget i vejen med websitet, linkene er i hvert fald ikke aktive på min computer, så jeg kan ikke se de græske navne, men bare de danske er sjove nok: fobi for højre side af kroppen, fobi for mænd, fobi for viden, hollændere og ikke mindst tåge (de har et problem lige i dag!). Til alle jer, der ikke så Muttis kommentar; tjek siden ud her.

OK, så får I da en historie...

Darcy sidder egentlig og er utålmodig, fordi vi skal ind til byen og gøre noget, i hvert fald jeg ikke er særligt glad for - men som jeg gør tit og ofte: Bytte de sidste julegaver. Hvad er det nu fobien hedder, hvor man ikke bryder sig om mange mennesker på ét sted? Fx Tivoli i december, lufthavnen i juli og Købmagergade kl 17?

Men jeg vil nu alligevel godt lige fortælle om min nye hjemmeside, som jeg skal designe i weekenden. Når nu min bog udkommer til maj (ja, den er forsinket igen, igen, og den historie kan I få en anden dag. Det er absolut ikke glamorøst at være fagbogsforfatter, skulle jeg hilse og sige.), vil jeg gerne have, at der på bagsiden er en web-adresse, fordi... Come on, det skal man jo have! Jeg vil gerne have, at de på hjemmesiden kan læse om de kurser, jeg holder (stjernekurset hedder Bliv Bedre til Non-fiction), se hvem jeg egentlig er (Guud, er hun så ung?!) og især, hvor jeg kan lægge flere opgaver ud til teksterne.

I lang tid overvejede jeg, hvilket domæne, jeg skulle købe. (Og det har jeg så haft laaang tid til, fordi bogen bliver udskudt igen og igen og.) frkflindt.dk? nannaquist.dk? nannaflindt? retorisklaesning.dk? retoriskanalyse? gymnasieretorik.dk? Den skulle ikke være på engelsk, for jeg får også efterspørgsler på mit kursus af dansk-, fransk- og tysk-lærere. På den anden side kommer jeg nok ikke til at lave noget andet end om sagprosa lige foreløbigt, fordi der virkelig er et stort videnshul. Og tænk dig! sagprosa.dk var ledigt! Det havde jeg alligevel ikke troet. Så det nappede jeg og skal nu beslutte, om jeg vil bruge iWeb (jeg er jo Mac-bruger) eller hvad. Gode råd modtages med kyshånd - i hvert fald indtil jeg får ringet til Gøgleren og plaget ham.

Og en lille historie til: I dag har jeg prøvet at sælge retorik som valgfag til skolens valgfagsbazar. Hmm, i første runde var de sgu ikke særligt begejstrede for idéen. Altså, jeg er sgu lidt skuffet u, for jeg havde glædet mig rigtig meget til at høre om det her, men du får det bare til at lyde som udvidet dansk med analyse af tekster, tekster, tekster. F..., det var jo ikke meningen.(Pardon my French, men det tænkte jeg altså) Dårlig retoriker, dåårlig retoriker! Men næste hold var mere begejstrede (det hjalp, at jeg nævnte navnet Obama et par gange...), og de klappede ligefrem, da min 20 minutters session var ovre. Der var i hvert fald fem, til tilkendegav, at de ville vælge det. Jeg tror nok, at der skal 10 til et hold, så jeg krydser fingre! Det er virkelig svært at skulle få faget til at lyde som det fedeste i verden på 20 minutter samtidig med, at jeg ikke vil love dem guld og grønne skove - og bruge ord, som de forstår. Det kan ikke nytte noget at tale alt for meget om exigence, sponsorshipeffect og actio.

Nu kalder Dacry - vi skal ind til byen og sno os uden om dem alle sammen. God weekend!

Jeg kryber langs tastaturet...

...fordi jeg er lidt flov over, hvor længe siden det er, siden jeg sidst har skrevet. Jeg har faktisk haft lyst til at skrive, siden Anonymous spurgte mig, om bloggen var hele nede eller hvad. Nej. Jo. Jeg ved det ikke! Først havde jeg tænkt mig at skrive, at nej, selvfølgelig var den ikke det. Så indså jeg, at jo, den var jo helt nede. Til sidst var der gået så lang tid, at det virkede pinligt at svare. Det er ligesom ikke en af bloggens genrekonventioner, at man kan være flere uger, endsige måneder om at svare.

Det er nu ellers ikke fordi, jeg mangler ting at skrive om. Så hvorfor skriver jeg så sjældent? Den bedste undskyldning, jeg kan komme på nu, er 1) Jeg er flov over så mange gange, jeg efterhånden har sagt, at nu skal jeg nok skrive to gange om ugen. Jeg tror ikke på dén slags forhold, hvor man slår op og så kommer sammen igen. Mit valg af ord viser, hvilken aldersgruppe, jeg mener dén slags opførsel hører sig til. Hvorfor skulle jeg så gøre det samme med min blog? 2) Da jeg skrev speciale, fik jeg masser af opmuntrende oplæg, men efterhånden som bloggen blev mere og mere...Hmm, ja, mere og mere hvad?!...blev der længere og længere mellem kommentarerne. Da selv Mr. Darcy holdt op med at kommentere, vidste jeg, at den var gal.

Så: Kan vi ikke lave en deal? Hvis jeg får 5 kommentarer på dette indlæg, er der stadig en håndfuld læsere derude, og så gider jeg godt skrive videre? No strings attached - jeg skal aldrig kræve kommentarer igen (før næste gang, jeg bliver suicidal).

Hvis vi fortsætter, kan I både få lov til at høre om, hvordan de udbyder retorik på mit gymnasium (yipiii!!!!), hvilket betyder, at de jo nok fastansætter mig (endnu mere yipiii!!!!!). I kan høre om, hvordan jeg i morgen skal holde kursus for både engelsk- og dansklærere på Frederiksborg Gymnasium (det bliver sjovt!), hvordan jeg netop har købt domænet sagprosa.dk (hvordan kan det stadig være ledigt?! - hjemmesiden er ikke lavet endnu, så jeg kan ikke linke dertil. Og jeg håber at få hjælp fra Gøgleren, som er mere end ferm til den slags. Nu må jeg hellere slutte i parentesen...), hvordan jeg på fredag skal holde valgfagsbazar og derfor skal vise retorik(eren) fra sin bedste side.

Alt dette får du for bare én kommentar.