... når man har for travlt til at skrive på bloggen mere end en gang om ugen. (Jeg savner at skrive hveranden dag.)
Tingene går lidt hurtigt for tiden. Lidt for hurtigt. Jeg nyder da både at undervise, at tænke på min bog (som jeg i hvert fald ikke er kommet i gang med endnu), at lave lejlighed, at se mine venner (hov, slet det - jeg ser jo ikke mine venner for tiden), at rette stile og ikke mindst at planlægge undervisning. Men når man vågner kl 03 ved at man er begyndt at planlægge undervisning i søvne og i øvrigt ikke kan falde i søvn igen før kl 05, fordi man ligger og tænker på 1: undervisning 2: det her er tegn på stress 3: jeg skal falde i søvn igen hurtigst muligt, så jeg er frisk til at undervise kl 08 i morgen - ja, så går det altså for hurtigt.
Hvad gør man så egentlig? Der er vel flere svar, men ærlig talt, så gider jeg ikke tænke over dem nu (og det kommer jeg til, hvis jeg skal skrive om dem).
OK, i dag er jeg muligvis den lidt ynkende gymnasielærer, men der er altså bare nogen dage, hvor det er ikke lige så fantastisk som andre. Når man har en dag, hvor man mest af alt vil sidde stille og roligt uden at tale med nogen, forholde sig til nogen eller afkræves lange og kloge forklaringer på svære problemer, er lærerjobbet ikke en dans på roser. Det fik jeg skåret ud i pap i går.
Blogs skulle efter sigende være katharsis-inducerende, så jeg må hellere slutte af med noget positivt - så har vi vist været de grove faser igennem. Åh ja, jeg kan jo sige, at jeg heldigvis har undervisningsfri i morgen, så der skal jeg ikke sige en lyd. Kun rette 34 stile. (Nej, nu gør den det igen. Den negative side vil bare have det sidste ord i dag.)
Jeg har lånt min venindes bil! Ha, det er en positiv ting! Det var så dejligt at kunne sove 20 minutter ekstra i morges, fordi jeg først skulle køre 07:20! Og det var så dejligt at komme hjem på 23 minutter mod de sædvanlige 48!
18 Sept 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment