Kursændring - til en lysere horisont

Kl 14:02 i går kom jeg ud fra Christian Kocks kontor med røde kinder, favnen fuld af papirer og en masse hurtige - og næsten ulæselige - noter på bagsiden af så mange papirer, som jeg kunne komme i nærheden af. De røde kinder skyldes ikke flovhed, men den hektiske, næsten eksamens-agtige tilstand man kommer i til vejledning. Professoren er min vejleder, og jeg vil jo gerne lyde, som om jeg har bare nogenlunde check på tingene, når jeg præsenterer ham for mine idéer. Det synes han heldigvis, at jeg havde - og ikke bare havde jeg styr på mine idéer, jeg havde også nogle rigtig gode idéer!

Som dagens overskrift antyder, foretog jeg (vi? Det var vist mest Christians forslag, som jeg gladeligt tog til mig) lidt af et kursskifte. Jeg har jo her på siden talt meget om prælectio, og du, kære læser, har vist stadig en forklaring til gode: Hvad er prælectio? Der var en grund til at jeg ikke havde fået skrevet den gode forklaring. Det er faktisk noget, vi lærer i løbet af det første semester på retorik:

Hvis der er noget, du har svært ved at formulere, kan det meget vel skyldes, at det er fordi, du har svært ved at forstå det!

Og jeg havde lidt svært ved at finde den definerende karakteristika ved prælectio; var det fordi det er lærerstyret undervisning? Nej, for det jeg vil anbefale, er ikke kun lærerstyret undervisning. (Eleverne skal også slev bidrage med guldkorn, eller i hvert fald forsøge). Det var altså ikke hvordan. Var det så hvad? Altså hvad man kigger på i teksten? Hmm, nej heller ikke det er særligt for prælectio. Jeg vil se på tekstens retoriske kvaliteter (og hvad det så er, skal der NOK komme et indlæg om - det er faktisk det, hele specialet handler om!), men det gør man ikke kun i prælectio-sammenhæng.

Så nu kan jeg fortælle lægmand hvad mit speciale handler om uden at bruge svære, gamle ord: Jeg kommer med et forslag til hvordan man kan læse sagprosa i gymnasiets engelskundervisning. Jeg foreslår en retorisk læsning af teksterne, hvor man fx ser på skribentens hensigt, tekstens funktion og de retoriske virkemidler, skribenten benytter sig af. (Det kan være argumention, definition af nøglebegreber, hvilken opfattelse af læseren der kan spores i teksten osv osv osv. Og ja, det kommer også til at handle om den gode, gamle metafor.)

Det var den korte version. Og det var faktisk slet ikke svært at formulere!

Sumpbarometer: 1 - kun fordi jeg sukker ved synet af de 15 oversættelser, jeg mangler til i morgen. Mine elever kan bare ikke forstå det med de relative pronominer.... Og det er virkelig træls af læse 25 oversættelser (der er 2 elever, der har gjort det korrekt), hvor sætningen "Det mest vidunderlige, jeg så, var en kamel, på hvis ryg der var to pukler" (ok, det er også en mærkværdig sætning!!) bliver oversat til:

"The most wonderfull i saw was a camel on which bag there was two humps."

Man ved ikke om man skal grine eller græde...

Panikken er afblæst

Alt er godt igen - nogenlunde godt, i hvert fald. Min musikerven Jonas sammensatte et ekspertteam af Aage Jensen-folk, der sammen fik min Mac tilbage til onsdag eftermiddag-tilstand. Jeg er vist ikke den mest populære person inde i AJ lige nu; lad mig citere Jonas' citat af sin kollega: "Hvad fanden har hun lavet? Kan du ikke bede din veninde om ikke at skrive med patterne? Og hvorfor fanden bruger hun Firefox? Hold kæft, jeg synes allerede hun er irriterende!"

Det, jeg havde lavet, har selvfølgelig ikke noget at gøre i hånd-og-fod-malere-kategorien. Jeg havde flyttet alle indstillinger og alle filer over i én mappe. Der lå alle de dejlige informationer om, hvilke kodeord, maskinen skal huske, hvad der skal ske i word, når jeg trykker æble+i (så skifter jeg sprog til engelsk), hvilke programmer der skal åbne, når jeg tænder osv osv osv.

Jeg følte det lidt, som jeg tror, folk har det, når deres hus er brændt ned. Ja, ja, måske en kende melodramatisk, men se bort fra overdrivelsen og hold fast i pointen: Mennesket er en redebygger, og det er virkelig ærgerligt når vores rede blæser væk i stormen (ok, kan jeg ikke forklare det her uden metaforer?!). Jeg kunne se frem til at sidde ved en Mac, der ikke helt føltes som min, fordi den jo bare...lignede alle de andre IKEA-hjem. Og når man bruger 8 timer på specialeskrivning (og overspringshandlinger) hver dag, skulle man gerne føle sig hjemme.

Panik!!!!!

Der er panik i det lille specialekontor. Ikke på grund af vejret, ikke på grund af manglende litteratur, ikke på grund af skriveblokering. Men af en eller anden grund er jeg ramt af nemesis. Jeg synes ellers ikke, at jeg begik hybris, da jeg købte en ekstern harddisk; nærmere tværimod. Det er jo netop udtryk for, at jeg erkender min egen (og min Macs!) dødelighed, at jeg sørger for en back up. Men tilværelsen har det jo med at være ulideligt paradoksal!

For i back up-processen går der et eller andet galt (sagde blondinen), så nu er min Mac tilbage i sin fødselsuniform. Alt det, jeg har customized, er gået tabt! Alle mine bogmærker i Firefox, alle gemte passwords, alle mine dejlige widgets... Et halvt års kærlighed lagt i Mac'en er et eller andet sted i cyberspace.

I situationer som disse kan man gøre 5 ting: 1) Sætte sig ned og græde 2) Finde sin tålmodige side frem og genopbygge det hele 3) Vente på at et mirakel sker næste gang, jeg tænder den, så alt er ved det gamle og 4) Vente på at et mirakel sker og frembringer en hjælpsom Mac-ekspert og 5) Sidde og stirre ind i skærmen indtil jeg kan gå hjem og udskyde problemet til i morgen.

Jeg gider ikke græde, jeg har ingen tålmodighed og jeg tror ikke på mirakler. Jeg får vist ikke lavet så meget i dag...

Sumpbarometer: 0

Panikbarometer: 82

Imitatio i anden potens

Specialet har ligget i dvale i en (velfortjenet) vinterferie, hvor jeg udforskede de belgiske kyster. Det har givet plads til eftertanke, og heldigvis har jeg ro i specialesindet. Det skyldes ikke mindst mine kolleger på gymnasiet. Før ferien sendte jeg et par spørgsmål ud om sagprosatekster: Hvordan bruger lærerne dem, hvad er teksternes forcer+ulemper, i hvilken didaktisk forbindelse er teksterne værdifulde? Svarene må jeg vente med til et frokostmøde på fredag, men interessen for mit projekt var ikke til at tage fejl af! Og det er lige, hvad jeg har brug for på nuværende tidspunkt; nogen, der har været out there in the jungle i årevis, og som alligevel synes, at der er guf på mit specialet. Som ikke bare synes, at det lugter af en gang akademisk P.I.S, som man overhovedet ikke kan bruge ude i det virkelige liv (er gymnasiet det virkelige liv?). Så tak kolleger, for at også I bakker op om mit projekt (selvom jeg stædig bliver ved med at bringe Bakhtin ind i det...)

Nu har jeg så oven i købet fået fingrene i et speciale, der handler om noget i samme boldgade som mit kommer til. Specialet er klausuleret, så jeg vil hverken nævne navn eller de specifikke detaljer, men det handler om at indføre imitatio i folkeskolens danskundervisning for på den måde at styrke deres skriftlige færdigheder. Hvor mit speciale handler om prælectio og dets fordele (hvor styrket skriftlighed blot er én af dem), handlede x's speciale altså om niveauet over prælectio. Prælectio er nemlig én af de øvelser, man kan lave i forbindelse med imitatio. (Nu bliver det nok en anelse teknisk for den retorisk ukyndige; se særskilt blogpost for min udlægning af de to termer.)

Og her var det så imitatio i anden potens kom ind i billedet. For det blev hurtigt skræmmende meta-agtigt at læse et speciale om imitatio for selv at skrive et bedre speciale... Og faktisk kan jeg tilføje tredje og fjerde potens: Specialet handler jo om undervisning, så det er ikke bare specialeskribenten, men også engelsklæreren, der sidder der og danner meta-tanker! "Hmm, jeg burde da egentlig også lave de her kontrastive eksempler, når jeg gennemgår en tekst. Har jeg tid til at forberede det til onsdag? Nej, men gud, hvor pinligt, at jeg ikke har overvejet det noget før, det er jo oplagt!" Er du forvirret, kærelæser? I så fald er du ikke den eneste.

Men det er jo gavnligt at lure af, hvordan andre har gjort det. Jeg kunne se, at jeg har styr på det meste af teorien (der er i det mindste ikke noget, der er helt nyt for mig), jeg har styr på litteraturen, og jeg har styr på min metodiske overvejelser. Så det var utroligt beroligende at læse specialet - så beroligende, at jeg belønnede mig selv med en time på messenger...

Forresten: Har også fået købt en ekstern harddisk, som står i den brune posthus-kasse ved siden af mig nu. Synes egentlig det var frås at have en harddisk bare til musik og film, indtil min venindes kæreste sagde: "Men vil det ikke være lidt ærgerligt, hvis du vælter på Kronanen 3/4 inde i dit speciale, og du ikke har en back up?" Ha! Der var min gode grund til at bruge 1000kr. på endnu en gadget!

Another day at the office

Dukkede op på specialekontoret 08:15 med god samvittighed i tasken. Til gengæld havde jeg glemt min mobil, min musemåtte og min tekande. Den plante, jeg har doneret til kontoret, starede dagen med at hoppe ud af mine hænder og ned på gulvet, så jeg hev støvsugeren frem allerede halv otte... Ikke den fedeste start på dagen. Den blev ikke bedre af min uvilje over for nye steder, hvor jeg endnu ikke har indrettet mig. Jeg skal lige lære lokalet at kende: Hvor er nærmeste stikdåse? (lige nu er jeg fx nødt til at sidde med Mac'en i en mærkelig skråstilling, fordi den skal lades op og der kun er stik skråt bag mig - og lidt for langt væk til at jeg kan sidde som jeg vil) Hvor falder lyset ind, så man intet kan se på sin skærm? Hvad skal termostaten stå på for at her er behageligt på den kølige måde? Reden skal lige rettes til inden fuglen føler sig tilpas.

Det hjalp, da to af mine medskribenter kom kl 10 - og nu er her faktisk helt hyggeligt:

"Du er én stor overspringshandling, Nanna!" citat: specialeskriver nr. 3.

Dagens sumpbarometer: 35