Specialeknuden er gået op

Jeg har været lidt speciale-nede de sidste par dage. (no kidding! siger du måske - jer, der har dyrket omgang med mig, har måske lagt mærke til, at jeg har været lidt ugidelig.)

Men nu ser det - igen - ud til at vende. I går interviewede jeg den sidste kollega, og hun havde - igen - mange gode råd til litteratur. Hendes råd om Hanne Geists tekst om, hvordan man bør undervise i grammatik, kan glide ubemærket ind i mit afsnit om den retoriske læsnings fordele. Eller, ikke ubemærket, faktisk yderst bemærket. Nu har jeg nemlig autoriteter til at bakke alle mine påstande op. Og det fik specialeknuden i maven til at gå op!

Så mens jeg endnu skriver på det laaange diskussionsafsnit, former jeg det næste i hovedet. Og det er jo ikke det værste endda. Jeg vil godt fortælle jer om de fordele og hvem jeg har til at bakke mig om, men lige nu har jeg så meget vibe på, at det skal udnyttes.

Men lige en anden ting: Tre af mine retorik-venner står lige nu i den lange check-in-kø i Kastrup. De skal på argumentations-konference i Windsor, Canada og holde oplæg. En gang, da specialet endnu kun var et foster i mit hoved, skulle jeg have været med, men jeg blev en kylling og tog den sikre vej foran Mac'en. I dag fortryder jeg. Lidt. God tur, halvdelen af ERFA!