Aaaaahhhh....
Kan du mærke den? Den rolige fornemmelse, der langsomt er ved at brede sig i kroppen? Det kan jeg. Siden i går kl 13 er jeg vokset 3 cm.
Specialet blev skrevet, kopieret, samlet og nu også afleveret.
Dagen blev først fejret med ERFA - mine retorikvenner. Desværre var to af os borte (en i Holbæk og en anden i Thailand), men fem af os mødtes på KUA. Tre afleverede specialer, to agerede support. Tak, ERFA-support! Dejlig Asti, dejlig hygge, u-hyggelige KUA. En passende coctail.
I går aftes blev jeg så forkælet på Saa Hvidt - fem retter og dertilhørende vinmenu. Mmmm! Det var lidt hårdt at underviser 08-12 i dag - men jeg blev atter bekræftet i, hvor meget jeg holder af at undervise: Når man selv kan nyde det efter 5 timers søvn og med blanke øjne, så er der noget rigtigt ved det!
Efter frokost hev rektor fat i mig, og vi havde en god samtale om min fremtid på Stenløse. Ingen løfter, men fra begge sider en tilkendegivelse af, at vi meget gerne vil fortsætte samarbejdet. Så nu skal jeg de næste par uger brygge et papir sammen, hvor jeg viser, hvor uundværlig retorik er i gymnasiet.
Denne post markerer også slutningen af frkflindt.blogspot.com som I kender det. Fra i morgen skal den hedde: Øh, og her skulle der så være en lækker titel, der antyder noget med retorik, engelsk og ikke mindst undervisning. Nogen gode forslag?
16 Aug 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment