Afslutningspanik

Det er mærkeligt. Jeg er jo rigtig godt med, sådan speciale-wise: Mangler ikke så meget, har styr på det, er godt tilfreds. Og så alligevel. Jeg synes ikke, jeg har så forfærdeligt meget styr det, for jeg har ikke det store forkromede overblik over, om jeg mangler 15 eller 35 timers arbejde på det. Ja, jeg ved godt at det er et luksusproblem, for mine co-specialeskribenter mangler langt mere, og i hvert fald den ene passer også lige en chef-stilling ved siden af... Men lige nu er det lige før, jeg hellere ville have så travlt, at jeg ikke havde tid til alle de her overvejelser.

Er jeg nu også godt tilfreds? Har jeg gjort det så godt, som jeg kunne? Har det ikke bare været lidt for....nemt? (Oh, please Nemesis, ram mig ikke!) Burde jeg ikke lige bruge 10 timer mere på kapitel 2? Eller 3? Eller kapitel 5?

I dag sad jeg og skrev Frederiks rettelser ind (han er herligt pedantisk korrekturlæser), og da jeg havde omskrevet et afsnit og uddybe en pointe, kunne jeg pludselig ikke vurdere, om jeg havde

a. skrevet noget vrøvl
b. skrevet noget ligegyldigt
c. leveret kapitlets guldkorn

Det er da virkelig ikke særlig fedt...