5 Sept 2007

Min Mac er tilbage!

Ahhh... I går cyklede jeg ind til Gl. Mønt og og hentede min Mac, der har været til rep. Jeg må være et fattigt menneske, for det føles, som om jeg nu er blevet hel igen. Hvad hvad siger det lige om mig?

Og hvad siger det om mig, at jeg faktisk har lidt svært ved at have fået nyt keyboard og det cover, der omringer keyboardet? Det føles lidt anderledes, jeg skal trykke en anelse hårdere, og det gør, at der ryger et par bogstaver her og der. Irritascious...

Til gengæld er det dejligt, at min blog i går viste sit værd. Hvis I læser kommentaren på indlægget om de tavse elever, vil I se, at min svenske veninde Moa har skrevet en kommentar med sin mailadresse. Vi læste statskundskab i Lund sammen for (gisp!) snart 7 år siden, og efter et par flittige mail-år mistede vi kontakten. Men nu har jeg skrevet løs på svensk - så indtil videre har i hvert fald ¨-tasten løsnet lidt op. Jeg tror, hun er overrasket over, at jeg er blevet gymnasielærer; det lå på ingen måde i kortene dengang (jeg skulle jo være international diplomat). Til gengæld fik jeg en stor kompliment: Hun havde regnet med, at jeg ville markere mig på en eller anden måde - og var (som journalist) rigtig glad for, at det bliver med en bog. (Det er min blog, så jeg må gerne rose mig selv - ik?)

Tilbage står nu dagens opgave: At forberede et 60-minutters oplæg om retorik for 90 1.g'ere. I mandags holdt jeg retorikdag for en 1.HF, hvor jeg lavede et lignende oplæg. Et jævnt PP-show med efter min mening Rhetoric's Greatest for Young Students: Den retoriske pentagon - og de tre appelformer. Sidstnævnte mest fordi det er et ønske fra mange af de andre lærere, at eleverne lærer om ethos, logos og pathos. Selv har jeg både svært ved at forklare det meget kort - og svært ved at få dem til at bruge det på en konstruktiv måde, så man ikke ender i: "Det var rigtig godt, da du brugte pathos."

Men udfordringen i dag bliver at finde på en tale, som jeg kan tage udgangspunkt i for den receptive del af mit foredrag - jeg skal altså supplere teorien med eksempler, hvor jeg bruger pentagonen til analyse. Det skal jeg vist lige nørkle lidt med...

Og så løbe DHL-stafet i aften. Go teachers!

No comments: