Will I stay or will I go?

Når denne uge er omme, ved jeg (forhåbentlig) hvor jeg befinder mig næste år. Måske har jeg også fået resultatet og udtalelsen for mit speciale.

Jeg render rundt med en spændingshovedpine, der ikke rigtig vil gå væk, og jeg mistænker, at det er fordi jeg ubevidst går rundt og venter og venter og venter.

Måske skulle jeg forklare det med mine fremtidsudsigter. For tre uger siden (+ -) holdt jeg et møde med vicerektor og min agent. Mødets formål var at diskutere, hvilke fremtidsmuligheder der er i mig - og i retorik. Det lød, som om skolen er parat til at satse ret stort og lade retorik sætte et præg på skolen, så alle elever har fået en eller anden form for retorisk undervisning i løbet af deres tre år på stedet. Det lyder jo rigtig dejligt, ik? Det er det sådan set også, men kræver, at skolen vil ansætte mig i en uddannelsesstilling, så jeg kan få pædagogikum. Og det er de ikke sikre på endnu. Eller rettere sagt var. For jeg måtte sætte foden for døren og sige, at de store planer er udmærkede, men jeg kan ikke bruge dem til noget, hvis jeg ikke ved med sikkerhed, at jeg bliver på skolen. Jeg har hverken lyst eller energi til at lægge store udviklingsplaner, som skolen så kan snuppe, mens jeg må se mig om efter et nyt årsvikariat.
Resultatet på mødet blev altså, at jeg inden efterårsferien skulle få at vide, hvorvidt de vil tilbyde mig en uddannelsesstilling. Dog med 99% sikkerhed. "Der kan jo komme et jordskælv, eller endnu værre: Vi kan få påbudt noget fra ministeriet." Det er altså LIDT nervepirrende at gå og vente på. Min Darcy siger (selvfølgelig), at jeg (selvfølgelig) får stillingen, at jeg kan tage det helt roligt. Sådan plejer det da også at gå; min familie vil kunne skrive kommentarer til dette indlæg med tusinde historier, hvor jeg har været heldigere end heldig. Tingene løser sig altid for mig. Men hvad hvis de ikke gør det denne gang?

Og så er der specialet. Det er en helt andet sag. Jeg har haft de første to drømme om, hvordan jeg kommer hjem fra arbejder og finder konvolutten. Den første gang fik jeg 12,4 pil op i karakter.... Hmmm, jeg bliver vist nødt til at skrue forventningerne ned... Det hjælper ikke på det, at jeg nu har fat i specialet igen nu hvor jeg skal skrive min bog - og jeg finder slåfejl hist og pist. Den sidste finish har vitterligt aldrig været min stærke side. (Det kan min familie også skrive mange historier om!)

Nå, nu må det være nok for i dag. Jeg har forberedt mig til i morgen, men måske skulle jeg få ordnet hele ugens forberedelserne, så jeg kunne være lidt til stede om aftenen...