I dag slutter en æra. Specialekontor-æraen.
Jeg er lige kommet tilbage fra 9F, hvor jeg ryddede min plads og afleverede mine nøgler. To af de andre var der også, og vi var enige om, at det var lidt trist. Lidt samme følelse som sidste skoledag. Man glæder sig til ferien, men det er også mærkeligt tomt at sige farvel til sine klassekammerater. Og dem, jeg har siddet med på 9F, er mine bedste venner gennem de sidste seks år, så det blir mærkeligt at undvære dem den næste måned.
Sagde jeg den næste måned? Fra nu af og altid. Vi skal ikke have undervisning sammen mere, vi skal ikke læse til eksamen sammen mere, og én er på vej til Jylland, så vi kan ikke engang spise middag sammen en gang om måneden mere... OK, enough of the corny stuff!
Med slutningen af mit 9F-ophold er slutspurten skudt igang. Jeg har seks uger tilbage at skrive speciale i. Så skal der ligger 80 sider om sagprosa i engelskundervisningen.
Jeg får lidt sug i maven ved tanken om det! Ikke fordi jeg er nervøs for, hvorvidt det lykkes mig, men fordi jeg ved, at det bliver seks hårde uger. Det er fuldstændig som et eksamensforløb: Man bliver klog(ere), men man er i en tilstand af lettere sindssyge mens det står på. Det tror jeg allerede, mine omgivelser kan skrive under på.
Jeg troede fx at den sommerfest, jeg skal til i aften med gymnasielærerne, var i går. Det var først i forgårs at jeg genlæste invitationen og så, at der rent faktisk stod fredag den 29. og ikke torsdag den 28., som jeg havde været helt overbevist om.
I går skulle jeg i biografen og troede et kort øjeblik, at min cykel var blevet stjålet. Indtil jeg kom i tanke om, at den stod på Nørrebro St., hvor jeg havde efterladt den 8 timer tidligere... I aften skal jeg så selv finde til Roskilde Havn, og jeg er en smule nervøs for, om jeg ender i Kalundborg, Nykøbing eller et andet sted, hvor der bestemt ikke er dækket op til gymnasiesommerfest...
Wish me luck!
29 Jun 2007
26 Jun 2007
speciale-stress
I dag har speciale-stress manifesteret sig ved en hovedpine, der sidder lige bag panden. Måske kender du følelsen? Jeg kan være ret sikker på spændingshovedpine, når jeg ikke helt har overblik - og det har jeg ikke lige i den her uge.
Det går jo i og for sig ret godt med specialet. Men jeg har svært ved at se, hvor meget, jeg egentlig mangler. Og jeg skriver hver dag på fire forskellige afsnit, fordi en ændring i ét afsnit gør, at jeg skal ændre noget i et andet.
Så skal jeg ud og aflevere skrivedidaktik-opgaven i morgen, og den hænger som en sort sky over mig, indtil den ligger på eksamenssekretærens skrivebord. I tre eksemplarer og 20 siders bilag.
Mine kolleger på Stenløse er begyndt at planlægge næste skoleår. På torsdag skal jeg til møde hele dagen, hvor vi både skal planlægge AP-forløb, bestille bøger og tale om, hvad der skal ske i hvert enkelt klasse. Og det er nok her, jeg skal finde kernen i min hovedpine. For jeg er jo overhovedet ikke klar til at tænke på næste skoleår. Vent, vent! I skal lige lade det ligge et par måneder endnu, så skal jeg nok være med. Men indtil videre har jeg end ikke overvejet, hvad jeg gerne vil lave med mine tre hold... Så jeg må spille med åbne kort og håbe på sympati med mine kolleger. Og så ellers fake den over for eleverne og håbe på, at de ikke opdager min formidable evne til at improvisere...
Det går jo i og for sig ret godt med specialet. Men jeg har svært ved at se, hvor meget, jeg egentlig mangler. Og jeg skriver hver dag på fire forskellige afsnit, fordi en ændring i ét afsnit gør, at jeg skal ændre noget i et andet.
Så skal jeg ud og aflevere skrivedidaktik-opgaven i morgen, og den hænger som en sort sky over mig, indtil den ligger på eksamenssekretærens skrivebord. I tre eksemplarer og 20 siders bilag.
Mine kolleger på Stenløse er begyndt at planlægge næste skoleår. På torsdag skal jeg til møde hele dagen, hvor vi både skal planlægge AP-forløb, bestille bøger og tale om, hvad der skal ske i hvert enkelt klasse. Og det er nok her, jeg skal finde kernen i min hovedpine. For jeg er jo overhovedet ikke klar til at tænke på næste skoleår. Vent, vent! I skal lige lade det ligge et par måneder endnu, så skal jeg nok være med. Men indtil videre har jeg end ikke overvejet, hvad jeg gerne vil lave med mine tre hold... Så jeg må spille med åbne kort og håbe på sympati med mine kolleger. Og så ellers fake den over for eleverne og håbe på, at de ikke opdager min formidable evne til at improvisere...
25 Jun 2007
Der er grænser for, hvad jeg kan magte ...
... og det er helt i orden. Det fandt jeg ud af i fredags, da vi diskuterede specialernes status på kontoret. Kl. kvart i to gav opgav vi at skrive mere og åbnede den flaske Riesling, som en af de frafaldne engle så gavmildt havde efterladt i køleskabet. Jeg fik dårlig samvittighed og foreslog, at vi brugte tiden lidt fornuftigt til at give støtte og gode råd.
Jeg fortalte om mit diskussionskapitel, hvor jeg gør følgende fire ting: Jeg præsenterer for det første mine undervisningsvejledninger og fortæller, hvad formålet er med dem. For det andet præsenterer jeg de fire sagprosatekster og de kriterier, der har ligget bag udvælgelsen af dem. For det tredje diskuterer jeg rationalet bag de opgaver, jeg stiller eleverne, og til sidst diskuterer jeg de ændringsforslag, mine kolleger havde.
Især den tredje afsnit har voldt mig problemer: Hvilke opgaver har jeg stillet - og ikke mindst hvorfor? Jeg fortalte Christian om min frustration og sagde, at det dels var fordi jeg synes, afsnit af denne type er dræbende kedelige at skrive: Jeg har valgt øvelse x, fordi teori y siger, at den er god.
Jeg havde forestillet mig at bruge en hel masse fremmedsprogspædagogik, der kunne fortælle mig, hvilken typer aktiviteter, der er gode i læsesammenhæng. Men jeg kunne ikke rigtig finde noget, jeg var helt tilfreds med. De fleste teoretikere skriver om, hvordan man kan træne eleverne til at blive bedre til at læse for at forstå det leksikalske indhold, men det er jo ikke dét, jeg er efter. Jeg har jo for f..... ikke siddet og læst 1000 sider inden jeg har lavet en undervisningsplan - det er 50% gefühl, 30% erfaring og 20% af noget, som jeg ikke aner, hvad er!
Men mine 9F-co-skribenter sagde, at jeg jo givetvis ikke kan finde nogen, der anbefaler opgaver, der vil være passende til den retoriske læsning, fordi dén i sig selv er nyskabende. Og det er jo en pointe i sig selv! Jeg kan derfor - hvis ikke læne mig tilbage, så i hvert fald slappe mere af - og sige, at jeg kan redegøre for, hvilket kriterium, opgaverne og aktiviteterne skal leve op til: De skal kombinere nærgående sproglig opmærksomhed med retorisk funktionalitet.
Med andre ord skal eleverne i alle opgaver tænke over sprog på det lokale plan (hvilken ordklasse har vi her? Hvilket stillleje er det? Hvordan hænger argumentet sammen?) og på det globale plan (hvilken genre er teksten? Hvad er dens funktion? Hvor godt klarer skribenten det ift. funktionen?).
De tre øvelser, jeg skitserede forleden (med den irriterende font) bliver altså tre eksempler på opgaver, som jeg mener, lever op til mit kriterium.
Jeg fortalte om mit diskussionskapitel, hvor jeg gør følgende fire ting: Jeg præsenterer for det første mine undervisningsvejledninger og fortæller, hvad formålet er med dem. For det andet præsenterer jeg de fire sagprosatekster og de kriterier, der har ligget bag udvælgelsen af dem. For det tredje diskuterer jeg rationalet bag de opgaver, jeg stiller eleverne, og til sidst diskuterer jeg de ændringsforslag, mine kolleger havde.
Især den tredje afsnit har voldt mig problemer: Hvilke opgaver har jeg stillet - og ikke mindst hvorfor? Jeg fortalte Christian om min frustration og sagde, at det dels var fordi jeg synes, afsnit af denne type er dræbende kedelige at skrive: Jeg har valgt øvelse x, fordi teori y siger, at den er god.
Jeg havde forestillet mig at bruge en hel masse fremmedsprogspædagogik, der kunne fortælle mig, hvilken typer aktiviteter, der er gode i læsesammenhæng. Men jeg kunne ikke rigtig finde noget, jeg var helt tilfreds med. De fleste teoretikere skriver om, hvordan man kan træne eleverne til at blive bedre til at læse for at forstå det leksikalske indhold, men det er jo ikke dét, jeg er efter. Jeg har jo for f..... ikke siddet og læst 1000 sider inden jeg har lavet en undervisningsplan - det er 50% gefühl, 30% erfaring og 20% af noget, som jeg ikke aner, hvad er!
Men mine 9F-co-skribenter sagde, at jeg jo givetvis ikke kan finde nogen, der anbefaler opgaver, der vil være passende til den retoriske læsning, fordi dén i sig selv er nyskabende. Og det er jo en pointe i sig selv! Jeg kan derfor - hvis ikke læne mig tilbage, så i hvert fald slappe mere af - og sige, at jeg kan redegøre for, hvilket kriterium, opgaverne og aktiviteterne skal leve op til: De skal kombinere nærgående sproglig opmærksomhed med retorisk funktionalitet.
Med andre ord skal eleverne i alle opgaver tænke over sprog på det lokale plan (hvilken ordklasse har vi her? Hvilket stillleje er det? Hvordan hænger argumentet sammen?) og på det globale plan (hvilken genre er teksten? Hvad er dens funktion? Hvor godt klarer skribenten det ift. funktionen?).
De tre øvelser, jeg skitserede forleden (med den irriterende font) bliver altså tre eksempler på opgaver, som jeg mener, lever op til mit kriterium.
21 Jun 2007
Blogspot fumler...
... så jeg kan desværre ikke rette op på fint-fejlen i sidste post. Jeg har forsøgt forgæves i en times tid nu, men uanset hvad jeg gør, kommer ændringerne ikke frem på skærmen....
Retoriske opgaver
Nu er det igen blevet tid til en post, hvor jeg fortæller mere konkret om, hvad mit speciale indeholder. De sidste par uger har det mest handlet om, hvorvidt jeg får lavet noget, at det er varmt udenfor og at specialet efterhånden har fået sit eget liv.
I dag skal det så handle om retoriske opgaver. Mit speciale går jo som sagt ud på, at jeg opfordrer til, at man læser sagprosa retorisk i gymnasiets engelskundervisning. På den måde kan man udnytte sagprosaen bedre, end man gør det i dag.
En stor del af mit speciale går derfor ud på, at jeg definerer og forklarer, hvad jeg præcist mener med retorisk læsning. Der er forskellige retorikere, der gennem tiden har udlagt retorisk læsning og retorisk analyse på forskellige måder, så jeg tager fat i tre af dem (Quintilian, Corbett og Kock - se afsnit her) og tager det, jeg kan bruge, for at komme med mit eget bud på retorisk læsning.
Nannas Retoriske Læsning er tredelt:
Nå, det var et sidespring. Jeg kom fra de ret... fra opgaverne. Indtil videre har jeg tre opgavertyper, og der kommer forhåbentlig flere på i løbet af de næste to uger (jeg venter bare lige på nogle fjernlånsbøger...).
Den første type opgave er grammatiske opgaver. Det har været min kæphest fra begyndelsen, at jeg gerne vil merge (arh, what do they call it in Danish?) grammatikundervisningen og tekstlæsning. I dag kan grammatik virke meget arbitrært for eleverne, og de lærer absolut intet af at sidde og lave aktivsætninger om til passiv. Tværtimod, mener Hanne Geist (min heltinde på dette punkt), så får mange elever den (forkerte) opfattelse, at det jo er ligemeget hvorvidt sætningen er i passiv eller aktiv, når man sådan bare kan lave det om. I stedet, siger Geist, skal grammatikundervisning i langt højere grad være perceptiv, end den er det i dag. Derfor sætter jeg eleverne til at finde adjektiver, kategorisere dem og skrive nye sætninger med dem. Jeg sætter dem til at sætte X og O - det er der utroligt mange, der ikke kan, hjælpeverber og den slags drilleord.
Den anden type opgave er oversættelsen. Det har I garanteret alle sammen prøvet i gymnasiet, og det har elever gjort siden antikken. Quintilian påpeger, hvordan oversættelsen er en af tre måder, vi kan tilegne os en tekst på; det får os simpelthen til at tage teksten til os, når vi har prøvet den af på vores eget sprog. Desuden skærper det bevidstheden om sprogets muligheder og begrænsninger - både vores modersmåls og fremmedsprogets.
Den sidste type opgave, jeg vil gennemgå i dag, er sætningskombination og -konstruktion. Det er to opgavetyper, der vandt frem i 60'erne, og begge skulle være mere end udmærket til at modne elevernes syntaks. Say what?! Jo, tænk på et 10-årigt barn, der skriver: korte ord, korte sætninger, ingen ledsætninger, korte afsnit. Så tænk på en journalist på WA: flere lange ord, længere sætninger, komplekse sætninger og længere afsnit - men stadig godt formidlet. Elever skal altså lære at tænke mere nuanceret end "Kort = godt, langt = dårligt)
Sætningskombination går ud på, at læreren giver eleverne to eller flere sætninger, som eleverne så skal kombinere. Fx
Daniel Radcliffe plays Harry Potter. Harry Potter is a wizard. He will be 17 years old in Harry Potter and The Deathly Hallows.
Det kan blive til: Daniel Radcliffe plays the wizard Harry Potter who will be 17 years old i Harry Potter and the Deathly Hallows.
Prøv selv - og skriv i kommentarfeltet. Der er flere muligheder end man tror.
Sætningskonstruktion går ud på at fylde informationer på en modelsætning. Fx
Nanna is writing her Master's thesis.
Det kan blive til:
Nanna, who is a young secondary school teacher, is writing her marvellous Master's thesis which is due on August 15.
Prøv selv.
I dag skal det så handle om retoriske opgaver. Mit speciale går jo som sagt ud på, at jeg opfordrer til, at man læser sagprosa retorisk i gymnasiets engelskundervisning. På den måde kan man udnytte sagprosaen bedre, end man gør det i dag.
En stor del af mit speciale går derfor ud på, at jeg definerer og forklarer, hvad jeg præcist mener med retorisk læsning. Der er forskellige retorikere, der gennem tiden har udlagt retorisk læsning og retorisk analyse på forskellige måder, så jeg tager fat i tre af dem (Quintilian, Corbett og Kock - se afsnit her) og tager det, jeg kan bruge, for at komme med mit eget bud på retorisk læsning.
Nannas Retoriske Læsning er tredelt:
- Den retoriske situation. Her må læreren hjælpe til, for det er de færreste elever, der kan give en fyldestgørende beskrivelse af situationen op til og omkring Martin Luther King Jr.s tale (for nu at en tale fra den retoriske eksempel-kanon, som jeg kalder den. De retoriske læsere vil vide præcis, hvad jeg taler om - ik'?)
- Den retoriske analyse. Her dykker man så ned i teksten og analyserer den ud fra de tre niveauer, som jeg har omtalt før: retoriske virkemidler, kvaliteter og funktion.
- Retoriske opgaver. Sidst har jeg lavet en række opgaver, som eleverne skal løse. Det er opgaver, der forudsætter en retorisk analyse, men som altså ikke samme umiddelbare formål som analysen: en vurdering af teksten. I stedet har de retoriske opgaver mere langsigtede mål. Det kan være bedre skriftlighed, sproglig bevidsthed eller grammatisk korrekthed.
Måske er det lidt plat at kalde det retoriske opgaver, for der er ikke noget unikt retorisk over dem. Jovist, flere af dem er progymnasmata-øvelser. Men de fleste af øvelserne er velkendte gymnasieøvelser. Jeg har bare sat dem ind i en anden ramme og med et andet forarbejde, der forhåbentlig gør, at de giver mere mening for eleverne. Men ja, jeg tror faktisk jeg vil droppe epiteten "retoriske" og slet og ret kalde dem opgaver. Det er ligesom folk, der - når de skal præsentere aftenens menu for gæster - siger hjemmelavet om alt det, de har lavet selv. Hvad med bare at sige brød, is og kartoffelsalat og så lade de kvalitetsbevidste selv smage sig frem til det hjemmelavede?
Nå, det var et sidespring. Jeg kom fra de ret... fra opgaverne. Indtil videre har jeg tre opgavertyper, og der kommer forhåbentlig flere på i løbet af de næste to uger (jeg venter bare lige på nogle fjernlånsbøger...).
Den første type opgave er grammatiske opgaver. Det har været min kæphest fra begyndelsen, at jeg gerne vil merge (arh, what do they call it in Danish?) grammatikundervisningen og tekstlæsning. I dag kan grammatik virke meget arbitrært for eleverne, og de lærer absolut intet af at sidde og lave aktivsætninger om til passiv. Tværtimod, mener Hanne Geist (min heltinde på dette punkt), så får mange elever den (forkerte) opfattelse, at det jo er ligemeget hvorvidt sætningen er i passiv eller aktiv, når man sådan bare kan lave det om. I stedet, siger Geist, skal grammatikundervisning i langt højere grad være perceptiv, end den er det i dag. Derfor sætter jeg eleverne til at finde adjektiver, kategorisere dem og skrive nye sætninger med dem. Jeg sætter dem til at sætte X og O - det er der utroligt mange, der ikke kan, hjælpeverber og den slags drilleord.
Den anden type opgave er oversættelsen. Det har I garanteret alle sammen prøvet i gymnasiet, og det har elever gjort siden antikken. Quintilian påpeger, hvordan oversættelsen er en af tre måder, vi kan tilegne os en tekst på; det får os simpelthen til at tage teksten til os, når vi har prøvet den af på vores eget sprog. Desuden skærper det bevidstheden om sprogets muligheder og begrænsninger - både vores modersmåls og fremmedsprogets.
Den sidste type opgave, jeg vil gennemgå i dag, er sætningskombination og -konstruktion. Det er to opgavetyper, der vandt frem i 60'erne, og begge skulle være mere end udmærket til at modne elevernes syntaks. Say what?! Jo, tænk på et 10-årigt barn, der skriver: korte ord, korte sætninger, ingen ledsætninger, korte afsnit. Så tænk på en journalist på WA: flere lange ord, længere sætninger, komplekse sætninger og længere afsnit - men stadig godt formidlet. Elever skal altså lære at tænke mere nuanceret end "Kort = godt, langt = dårligt)
Sætningskombination går ud på, at læreren giver eleverne to eller flere sætninger, som eleverne så skal kombinere. Fx
Daniel Radcliffe plays Harry Potter. Harry Potter is a wizard. He will be 17 years old in Harry Potter and The Deathly Hallows.
Det kan blive til: Daniel Radcliffe plays the wizard Harry Potter who will be 17 years old i Harry Potter and the Deathly Hallows.
Prøv selv - og skriv i kommentarfeltet. Der er flere muligheder end man tror.
Sætningskonstruktion går ud på at fylde informationer på en modelsætning. Fx
Nanna is writing her Master's thesis.
Det kan blive til:
Nanna, who is a young secondary school teacher, is writing her marvellous Master's thesis which is due on August 15.
Prøv selv.
14 Jun 2007
Kapitaliser dit speciale...
... lød en overskrift i Minerva, Magisterforeningens studenterblad. Jeg fik det ind ad dørsprækken i fredags, og samme dag fik jeg en mail fra en redaktør om, at hun da måske var interesseret i at udgive en elevbog om retorisk læsning af sagprosa.
Jeg ved endnu ikke om det bliver til noget. Hun var til redaktionsmøde i onsdags, hvor hun havde min synops og en indholdsfortegnelse med. Uanset hvad er det rigtig spændende.
Og så går jeg muligvis også en fremtid i møde som foredragsholder (eller hvad vi nu skal kalde det.). Der er flere inden for både gymnasie- og universitetsverdenen, der kan se potentialet i min speciale, så forhåbentlig kan jeg til foråret '08 gå i gang med Nannas roadshow: "How Rhetoric Saved My Life"
Det er altså derfor, jeg ikke får skrevet så meget på bloggen - jeg har svært ved at få armene ned i tastaturhøjde!
Jeg ved endnu ikke om det bliver til noget. Hun var til redaktionsmøde i onsdags, hvor hun havde min synops og en indholdsfortegnelse med. Uanset hvad er det rigtig spændende.
Og så går jeg muligvis også en fremtid i møde som foredragsholder (eller hvad vi nu skal kalde det.). Der er flere inden for både gymnasie- og universitetsverdenen, der kan se potentialet i min speciale, så forhåbentlig kan jeg til foråret '08 gå i gang med Nannas roadshow: "How Rhetoric Saved My Life"
Det er altså derfor, jeg ikke får skrevet så meget på bloggen - jeg har svært ved at få armene ned i tastaturhøjde!
What do you do...
...when you are to hand in a 30 page paper, and you have 40 pages?
(The rhetorician asked)
(The rhetorician asked)
13 Jun 2007
Walking poster
As of today, I'm a walking poster for my own blog. (Does that make me a poster girl?)
During one of my countless breaks, I bought this hoody on the web. It's mostly for fun, but it's actually warm and cosy, too.
The picture lies (and not because it adds 10 pounds - this is what I look like!) - my Mac flips the pictures, so this is a mirror image. In reality, the writing is mirrored on the front and normal on the back.
Thus, on my Mac, my back is mirrored: (Nice rhyme, huh?)
So when you see a yellow girlgo and tell her it's your world
She'll be done before she knows
happy that she has a nose
for things revolving 'round a school
This could end up kinda cool.
12 Jun 2007
Specialet holder ferie - jeg gør ikke
Det kommer nok til at være lidt sløvt med indlæg i denne uge. Jeg sidder og færdiggør den opgave i skrivedidaktik, som jeg skrev om forleden dag.
Så specialet holder ferie i det dejlige vejr, mens jeg sidder i nogle-og-tredive-grader og skriver. Til gengæld holder jeg så rette-årsprøver-ferie i næste weekend - hvor vejrudsigten siger regn og tyve grader. Hvem sagde, at gud var død? Han var bare en syg form for humor!
Så specialet holder ferie i det dejlige vejr, mens jeg sidder i nogle-og-tredive-grader og skriver. Til gengæld holder jeg så rette-årsprøver-ferie i næste weekend - hvor vejrudsigten siger regn og tyve grader. Hvem sagde, at gud var død? Han var bare en syg form for humor!
10 Jun 2007
Søndag indendøre
Jeg snupper mig en søndag indendøre for at færdiggøre et kapitel, så jeg kan sende det til Christian i morgen. Jeg skal til vejledning på fredag, og hele næste uge ligger specialet i dvale, fordi jeg har en eksamensopgave, jeg skal have skrevet færdigt. Det er i skrivedidaktik, og den har ligget og ventet siden januar, hvor jeg skrev det meste af opgaven. Virkelig dumt at jeg ikke lavede det færdigt i vinter - og det var jeg også udmærket klar over på tidspunktet. Der kom bare lige et speciale, der var meget mere spændende. Sådan har jeg det i øvrigt stadigvæk, så jeg glæder mig ikke til næste uge.
Nå, Canada-folkene vil høre mere? Ja, jeg er ikke gravid kan jeg sige til dem, der var overbeviste om, at dét var den gode nyhed, jeg var bange for at jinxe...
Næ, det er noget om en udgivelse, som slet ikke er sikker endnu. Jeg tror heller ikke jeg må sige noget om det - da slet ikke sådan et offentligt sted som min blog. I teorien kan alle og enhver jo læse den. (I praksis er I vel en 15-20 læsere derude....) Men jeg kan sige, at det involverer en gammel arbejdsplads. Nudge, nudge.
Nå, Canada-folkene vil høre mere? Ja, jeg er ikke gravid kan jeg sige til dem, der var overbeviste om, at dét var den gode nyhed, jeg var bange for at jinxe...
Næ, det er noget om en udgivelse, som slet ikke er sikker endnu. Jeg tror heller ikke jeg må sige noget om det - da slet ikke sådan et offentligt sted som min blog. I teorien kan alle og enhver jo læse den. (I praksis er I vel en 15-20 læsere derude....) Men jeg kan sige, at det involverer en gammel arbejdsplads. Nudge, nudge.
7 Jun 2007
Lykkens pamfilius
I dag er en god dag. Men jeg tror ikke jeg kan eller tør fortælle om det endnu.
Kan fordi jeg nok skal være lidt taktisk.
Tør fordi jeg nødig vil jinxe det.
Men bare vent. I skal forhåbentlig snart høre nogle rigtig gode nyheder!
Kan fordi jeg nok skal være lidt taktisk.
Tør fordi jeg nødig vil jinxe det.
Men bare vent. I skal forhåbentlig snart høre nogle rigtig gode nyheder!
5 Jun 2007
Det er så fedt at have flere vejledere!
Det er så fedt at have flere vejledere! Jeg er nødt til at gentage overskriften, for det passer! (selvom det ikke rimer)
Jeg har Christian. Han er den officielle vejleder.
Jeg har erfa (dem fra specialekontoret+1). De er mine proces-vejledere. De sørger for, at jeg ikke går død, at jeg har et socialt liv og at jeg får frokost. De sørger også for at vejlede de små problemer, der opstår undervejs. Det er luksus at kunne stoppe midt i en sætning og sige: Hov, I skal hjælpe mig, holder det her argument? Eller: Hvordan synes I det giver bedst mening at strukturere det her afsnit?
Jeg har mine kolleger fra Stenløse. De sørger for at holde mig ude af den retoriske boble, hvor vi synes at den eneste rigtige måde at tænke på er den retoriske. De sørger for at holde projektet realistisk: Eleverne skal have gentaget tingene 1000 gange før de fatter, hvad tekstens funktion er.
I skal vide, at jeg sætter pris på jer!
Jeg har Christian. Han er den officielle vejleder.
Jeg har erfa (dem fra specialekontoret+1). De er mine proces-vejledere. De sørger for, at jeg ikke går død, at jeg har et socialt liv og at jeg får frokost. De sørger også for at vejlede de små problemer, der opstår undervejs. Det er luksus at kunne stoppe midt i en sætning og sige: Hov, I skal hjælpe mig, holder det her argument? Eller: Hvordan synes I det giver bedst mening at strukturere det her afsnit?
Jeg har mine kolleger fra Stenløse. De sørger for at holde mig ude af den retoriske boble, hvor vi synes at den eneste rigtige måde at tænke på er den retoriske. De sørger for at holde projektet realistisk: Eleverne skal have gentaget tingene 1000 gange før de fatter, hvad tekstens funktion er.
I skal vide, at jeg sætter pris på jer!
Specialeknuden er gået op
Jeg har været lidt speciale-nede de sidste par dage. (no kidding! siger du måske - jer, der har dyrket omgang med mig, har måske lagt mærke til, at jeg har været lidt ugidelig.)
Men nu ser det - igen - ud til at vende. I går interviewede jeg den sidste kollega, og hun havde - igen - mange gode råd til litteratur. Hendes råd om Hanne Geists tekst om, hvordan man bør undervise i grammatik, kan glide ubemærket ind i mit afsnit om den retoriske læsnings fordele. Eller, ikke ubemærket, faktisk yderst bemærket. Nu har jeg nemlig autoriteter til at bakke alle mine påstande op. Og det fik specialeknuden i maven til at gå op!
Så mens jeg endnu skriver på det laaange diskussionsafsnit, former jeg det næste i hovedet. Og det er jo ikke det værste endda. Jeg vil godt fortælle jer om de fordele og hvem jeg har til at bakke mig om, men lige nu har jeg så meget vibe på, at det skal udnyttes.
Men lige en anden ting: Tre af mine retorik-venner står lige nu i den lange check-in-kø i Kastrup. De skal på argumentations-konference i Windsor, Canada og holde oplæg. En gang, da specialet endnu kun var et foster i mit hoved, skulle jeg have været med, men jeg blev en kylling og tog den sikre vej foran Mac'en. I dag fortryder jeg. Lidt. God tur, halvdelen af ERFA!
Men nu ser det - igen - ud til at vende. I går interviewede jeg den sidste kollega, og hun havde - igen - mange gode råd til litteratur. Hendes råd om Hanne Geists tekst om, hvordan man bør undervise i grammatik, kan glide ubemærket ind i mit afsnit om den retoriske læsnings fordele. Eller, ikke ubemærket, faktisk yderst bemærket. Nu har jeg nemlig autoriteter til at bakke alle mine påstande op. Og det fik specialeknuden i maven til at gå op!
Så mens jeg endnu skriver på det laaange diskussionsafsnit, former jeg det næste i hovedet. Og det er jo ikke det værste endda. Jeg vil godt fortælle jer om de fordele og hvem jeg har til at bakke mig om, men lige nu har jeg så meget vibe på, at det skal udnyttes.
Men lige en anden ting: Tre af mine retorik-venner står lige nu i den lange check-in-kø i Kastrup. De skal på argumentations-konference i Windsor, Canada og holde oplæg. En gang, da specialet endnu kun var et foster i mit hoved, skulle jeg have været med, men jeg blev en kylling og tog den sikre vej foran Mac'en. I dag fortryder jeg. Lidt. God tur, halvdelen af ERFA!
Subscribe to:
Posts (Atom)
