27 Jul 2007

Hvad skal der ske her efter Specialet er skrevet?

Nu nærmer vi os vejs ende - tre uger to go, og jeg har ordnet mine noter og bilag. Wow, dette speciale har hevet en tjekket side frem fra mig, som var hidtil ukendt. Jo, jo, der står da i min Blå Bog, at "Nanna afleverer altid sine opgaver til tiden - hvis ikke en dag i forvejen," men det er altså ikke rigtig sket mellem gymnasiet og så specialet. OK, måske en enkelt gang med min Jane Austen-opgave. Men det var jo ikke planlagt, at opgaven skulle skrive sig selv. Hmm, måske er det tjekkede side ikke ukendt - måske har jeg bare gemt den væk på boheme-KUA?

Nå, denne post skulle slet ikke handle om mine struktureringsevner (-neuroser?), men om, hvad der skal ske med frkflindt.blogspot.com, når Specialet er skrevet?

Jeg er jo faktisk kommet til at holde af at skrive på bloggen. Det holder mig i kontakt med alle de mennesker, jeg ser alt for lidt til. (Selvom kontakten vist er noget ensidig - skriv nu nogle kommentater, så jeg ved, at I besøger min blog.)Det holder mine skrivefærdigheder i gang og mine forfatterdrømme i skak (men helt ærligt, hvem vil ikke gerne være den nye J.K.?).

Det mest nærliggende ville jo være at bruge bloggen til at fortælle og fundere over livet som gymnasielærer. Utallige bøger, film og sikkert også blogs beviser, at der er masser at skrive om. Men vil det være interessant? For mig? For jer?

Og kan jeg gøre det uden at bryde den tavshedspligt, jeg har?

2 comments:

Unknown said...

Selvfølgelig skal du fortsætte!!
Vi vil vide mere....

Anonymous said...

Du kan vel passende fortsætte med at blogge om den bog, du skal til at skrive. Og mon ikke tilsvarende blogbare projekter løbende vil byde sig til langt ud i fremtiden. Nu er du jo uddannet ved "boheme-KUA", så mon ikke du kommer til at supplere din løn fra gymnasieskolen med forskellige projektbaserede ansættelser.