En æra er slut

I dag slutter en æra. Specialekontor-æraen.

Jeg er lige kommet tilbage fra 9F, hvor jeg ryddede min plads og afleverede mine nøgler. To af de andre var der også, og vi var enige om, at det var lidt trist. Lidt samme følelse som sidste skoledag. Man glæder sig til ferien, men det er også mærkeligt tomt at sige farvel til sine klassekammerater. Og dem, jeg har siddet med på 9F, er mine bedste venner gennem de sidste seks år, så det blir mærkeligt at undvære dem den næste måned.

Sagde jeg den næste måned? Fra nu af og altid. Vi skal ikke have undervisning sammen mere, vi skal ikke læse til eksamen sammen mere, og én er på vej til Jylland, så vi kan ikke engang spise middag sammen en gang om måneden mere... OK, enough of the corny stuff!

Med slutningen af mit 9F-ophold er slutspurten skudt igang. Jeg har seks uger tilbage at skrive speciale i. Så skal der ligger 80 sider om sagprosa i engelskundervisningen.

Jeg får lidt sug i maven ved tanken om det! Ikke fordi jeg er nervøs for, hvorvidt det lykkes mig, men fordi jeg ved, at det bliver seks hårde uger. Det er fuldstændig som et eksamensforløb: Man bliver klog(ere), men man er i en tilstand af lettere sindssyge mens det står på. Det tror jeg allerede, mine omgivelser kan skrive under på.

Jeg troede fx at den sommerfest, jeg skal til i aften med gymnasielærerne, var i går. Det var først i forgårs at jeg genlæste invitationen og så, at der rent faktisk stod fredag den 29. og ikke torsdag den 28., som jeg havde været helt overbevist om.

I går skulle jeg i biografen og troede et kort øjeblik, at min cykel var blevet stjålet. Indtil jeg kom i tanke om, at den stod på Nørrebro St., hvor jeg havde efterladt den 8 timer tidligere... I aften skal jeg så selv finde til Roskilde Havn, og jeg er en smule nervøs for, om jeg ender i Kalundborg, Nykøbing eller et andet sted, hvor der bestemt ikke er dækket op til gymnasiesommerfest...

Wish me luck!