Obama

Jeg er på vej på kursus - teo-pæd 3 - så jeg kan ikke nå at kommentere på Obamas inaugural. Jeg har allerede sms'et lidt med Pressechefen og Gøgleren, og indtil videre er vi ikke enige. Gøgleren er mere skeptisk end os andre. Kan det mon have noget at gøre med, at familien Obama er så superlækre, at selv hærdede kvindelige retorikere bare sidder og savler og tænker wow, I want her dress. I want her gloves. And I kinda want her husband. Nej, det kan det bestemt ikke, for Pressechefen og jeg er jo professionelle og har i øvrigt begge dejlige kærester.

Indtil jeg får læst talen og kan kommentere den rigtigt, vil jeg bare sige én ting, han gjorde godt: I stedet for at tale meget til/om de sorte og derved gøre dem til en selvstændign second persona, taler Obama om, hvordan alle amerikanere i tidens løb har arbejdet hårdt, været slaver og knoklet, knoklet, knoklet. De sorte føler, at han taler direkte om deres slid, men også de hvide føler, at han taler om deres forfædre. På den måde taler han de sorte ind i den fællesamerikanske historie, så vi får én historie i stedet for to parallelle: En angelsaksisk og en afroamerikansk. Og først til sidst nævner han så elefanten, som alle alligevel tænker på: Min far ville ikke blive betjent på en hvid diner, men her står jeg.

Hvad synes I?

På med jakken og til Karslunde. Der kommer mere.