Organisacious-kulturascious

Nu står tasken klar til næste pædagogikum-kursus (og jeg fortryder endnu en gang, at jeg aldrig fik købt den lille smarte weekendkuffert på hjul, for bøgerne er TUNGE). Denne gang er det på SDU i Odense og titlen er evaluering, organisationskultur og skoleudvikling. Jeg ved ikke, om det får dit pis i kog, men det gør altså ikke det store for mig. Mildt sagt. Jeg sag hjemme og læste i går formiddags, og det er længe siden, jeg har haft brug for så mange overspringshandlinger. Der blev vasket op, tjekket Facebook ca. 37 gange og så sendt mails til min redaktør om dumme Jamie Oliver, som har forbudt mig at bruge et interview med ham i On Purpose. OK, han bliver fremstillet virkelig usympatisk, men det havde været perfekt til at vise ethos kontra persona. Det er en længere historie, men det korte af den lange er, at jeg nu bruger et interview fra Der Spiegel med Arnold Schwarzenegger. Hans ehtos clasher måske også en smule med den miljøbevidste persona, han forsøger at skabe: 'I had General Motors customize one of them into a hydrogen Hummer.' Lagde I mærke til one of them? The guy has several...!

Men det bliver jo dejligt at komme afsted på kursus i det hele taget. Og når jeg så kommer hjem, skal vi have internt engelsklærerkusus på skolen. Det er som oftest lig masser af sladder, hygge og te - og et ordentligt skudt relevant stof, som er lige til at bruge i hverdagen. Ugen efter står den så på kursus på DPU i Classroom Management. Det er med det gode firkløver: Agenten, Vejlederen (aka. Agent II) og den anden pædagogikumkandidat: Kemikeren. To måneder efter drager vi fire til Odense, hvor vi skal på kursus i Cooperative Learning. Jeg vil gerne forklare de to ting (CM og CL) - men det bliver ikke nu. Jeg skal liiige læse et kapitel til i Towelhead, som er rasende sjov! Kan absolut anbefales, hvis man kan lide romaner om teenagepiger med en irsk mor og libanesisk far (de er skilte), som (altså piger) sendes over til at bo hos faren, fordi moren ikke kan styre hende. Hun er ved at opdage, at der sker noget sjovt, hvis hun klemmer benene hårdt sammen og med den viden går hun på opdagelse i kvarteret. Til farens store fortrydelse; han holder sin datter i kort, kort snor, mens han selv forsøger at finde ud af, om han er amerikaner (han vil godt selv date) eller libaneser (han må godt slå sin datter). Siger du, at der da ikke findes mange bøger af den her slags? Nå, men så må du jo bare læse præcis den her!

Ciao