Pyha - barometret er faldet igen

Jeg har haft en yderst produktiv formiddag og skrevet 5 sider på specialet. Jeg er i gang med kapitlet, der handler om min definition af retorisk læsning. Mens jeg skrev, kom udformningen af afsnittet faktisk af sig selv. (Som retoriker ved jeg, at vi erkender gennem sprog og derfor også ved at skrive, men det er dejligt, når det manifesterer sig så tydeligt.)

Kapitlet lige inden (ja, jeg kan ikke nummere dem endnu)handler om andre teoretikeres definition af retorisk læsning. Jeg er såmænd ret enige med dem, med undtagelsen af ét punkt. Langt de fleste teoretikere mener, at man skal lære elever at analysere en tekst retorisk, fordi de på den måde bliver bedre til selv at skrive. (OK, de nævner måske også nogle andre fordele, men der er ingen tvivl om, at skrivning er det primære formål. Hør selv her, hvordan Murphy udlægger Quintilians opfattelse: "The objective, of course, is to enable the student eventually to compose his own texts.") Derfor begynder jeg kapitlet med at forklare denne uenighed med den etablerede teori. Jeg er faktisk lidt i tvivl om det hellere skal afslutte kapitlet før, men det kan godt rokeres rundt uden at der går helt ged i den.

Bagefter gennemgår jeg princippet for min beskrivelse af retorisk læsning. Det er vigtigt for mig, at beskrivelsen dels lever op til den teoretiske standard, man kan forvente sig af et speciale. Det skal altså ikke være på et common sense-niveau. Dels vil jeg gerne lave en beskrivelse, der er operationaliserbar for en gymnasielærer, der vil springe ud i at følge min anbefaling.

Så følger den egentlige beskrivelse af den retoriske læsning. Den er delt op i to faser: en retoriske analyse og retoriske opgaver. Det giver god mening i undervisningssammenhæng at inddele processen i dels en (fælles) læsning af teksten og efterfølgende øvelser. Andre lærere laver tekst- og opgavesæt, der er opdelt i pre-reading, reading og post-reading . Opgaverne kan være skriftlige såvel som mundtlige, ligesom de kan løses alene såvel som i grupper. Der følger dog også opgaver med på analyse-planet, ligesom en del af de efterfølgende opgaver kan løses i plenum. Skellet mellem den retoriske analyse og de retoriske opgaver vil derfor ikke være så skarpt i praksis (og mine undervisningsvejledninger) som det vil være teoretisk.

Ah, dejligt - 5 sider og et nogenlunde overblik.

Dagens sumptal: 5

Nå, så du bemærkede, at jeg er i betydeligt bedre humør end i fredags, kære læser? Du har helt ret! Humøret skyldes to ting:

Efter et par måneder, hvor jeg har...hvad skal vi sige, haft en noget uregelmæssig døgnrytme, er jeg nu ved at være nogenlunde tilbage i gear. Det mærkede jeg i morges, da begge låse i hoveddøren var låst. Det betyder, at man er den første, der møder på kontoret om morgenen. (det forekom hyppigt i februar, men mærkeligt nok stort set ikke i marts og slet ikke i april!)

Den anden ting er Danmarks nye parti, ny alliance (skal det mon være med stort A?). Jeg har som humanistisk borgerlig længe gået og følt mig partiløs og sagt til gud og hvermand, at hvis bare man kunne tage de(t) bedste fra Radikale og de(t) bedste fra Konservative... Det kunne godt gå hen og ske nu. Måske skulle jeg den fra forgangne tider politiske virkelyst frem igen? (Lagde du mærke til nominalhypotagmen? Ret politikeragtigt, ik?)