1. interview med lærerkollega

I dag har jeg talt med den første af mine kolleger, der har testet en af mine tekster. Faktisk to, for hun har undervist i de to blog-tekster. Nu har jeg transskriberet 8 siders tætskrevet samtale. Det er ret intensivt arbejde, og jeg er lidt balret i hovedet.

Men jeg er også helt kæk, for hun sagde alle de rigtige ting, og der er flere gode citater til specialet. Hør bare her:

"Da jeg havde skrevet pentagonen op på tavlen, spurgte en af eleverne, hvad jeg havde gang i. Jeg ved ikke, om det siger så meget om den her metode. Jeg tror mere det siger noget om, at det her i 1.g, og det er nyt, en ny metode for dem, og de er endnu ikke så trænede i at analysere tekster efter en bestemt model."
- Næ, det er de ikke - men det bliver de forhåbentlig!

"nu underviser jeg jo også selv i dansk – og der synes jeg, det er indlysende at de to fag [dansk og engelsk] arbejder sammen og bruger det her." Tak!

"Der har vi nok været vant til at tage tekster fra the Observer og Newsweek, som jo altså er sprogligt og indholdsmæssigt noget sværere. . Det har de (eleverne)altså lidt vanskeligt ved. Så man kan måske godt sige, at det... Og så vil jeg sige, at alligevel College Humor er ikke særlig let, selvom den på overfladen virker let, da vi gennemgik de her spørgsmål, så havde de svært ved – og jeg havde svært ved, eller jeg ved ikke om jeg vil sige, at jeg har svært ved, jeg tror nok jeg har en idé om det, men jeg var da nødt til at læse det flere gange, fordi hvad er hun? Er hun bare dum? Eller er hun lidt mere spidsfindig? Jeg måtte jo så også pege på den sidste sætning, ik, er det ikke her, hun afslører, at det er selvironi, og hun faktisk selv erkender, at selvfølgelig er hun ligeså fordomsfuld eller hvad ved jeg, ik?"
Ja, hvis man nærlæser teksten og ser på sproget, bliver det lettere at forstå indholdet. Derfor kan den retoriske læsning hjælpe eleverne til at forstå de svære tekster i the Observer og Newsweek. Og en tekst er ikke nødvendigvis let fordi det er let at sige, hvad den handler om.

"Altså, Fidler On The Roof, det passer til temaet om - ja, to temaer, det ene er fast food og fedme, og der passer den selvfølgelig ind, og så har vi kørt single life med Bridget Jones’ Diary, hvor et af hendes problemer er vægttab, ikke? Genremæssigt passer den jo også ind, for hun skriver jo dagbog, og det her er jo også en dagbog. Collegehumor, ja hvad skulle det være? Tja, jeg har haft noget med the American dream, men ja... Men der kunne det jo være bigotry...Det kunne være et tema om ja... Værdier, dobbeltmoral, ja, jeg ved ikke...Altså det kan det sikkert, hvis man kører et om amerikansk, amerikansk ungdom. "
Det her viser, hvor forskelligt vi tænker i temaer. Jeg tænker meget tema som et genretræk, der går igen. Det kan både være form (oral texts, hvor vi kun har læst tekster, der skal fremføres oralt - musiktekster, taler, skuespil) eller indhold (the two Americas, hvor det gennemgående tema er social uretfærdighed). Men her er fællestrækket ved alle de temaforløb, hun nævner, netop temaet - eller plottet, som jeg også kalder det. Og der vil min analysemetode åbne for nogle temaopdelinger, der går på tværs af det nuværende.

Og lidt om, hvordan sagprosa bliver brugt i dag:
"Jamen, der har vi meget gjort det, at vi netop fordi det altid har været en genre, de synes er svær, det har været uoverskueligt, har vi bedt dem om at dele teksten ind i afsnit og give hvert afsnit et overskrift, som afspejlede indholdet. Og så skrive stikord til det. Og så har vi set meget på, hvad er det for synspunkter, der kommer frem? Er der nogle argumenter? Og så har vi prøvet at sammenholde det med emnet...Altså emnet har vi selvfølgelig talt om, det er jo det første, vi kigger på. Og hvad er det så for synspunkter, der kommer frem i teksten og argumenter, og det der med...Det har meget kørt med holdninger og det er selvfølgelig altid læst ind i et større emne." Så mon ikke, der er nogle lærere og elever, der bliver glade for den retoriske læsning?

Og så mit favorit-citat - det handler om, hvad den største forskel er mellem den måde, de arbejder med sagprosa på i dag, og så den retoriske læsning:
"Men jeg synes også at der kommer et andet perspektiv ind i det fordi vi har jo altid sagt, at ”Ja, men hvad gør vi til eksamen? Er der nok kød på? Fordi når vi har konstateret, hvad det er for holdninger, så har vi ligesom været færdige. Hvor her kommer du jo ned i nogle sproglige detaljer, ik. Og det passer godt til det nye krav om sproglig opmærksomhed, og tonen i teksten. Og stilniveauet. Og så man også kan se på, om budskabet kommer ud. Så egentlig synes jeg at vi kommer dybere ned, det bliver mere interessant at arbejde med det. "

Jubii, der ER brug for mit speciale!