Ikke et ord om næste år

Nu har jeg klaret det ene af ugens to store spørgsmål. Det vil sige, jeg har ikke ligefrem klaret spørgsmålet. For jeg har ikke fået noget klart svar. Derfor ikke et ord om næste år. Jeg ved derfor endnu ikke, om jeg får pædagogikum på SG. Og hvis jeg gjorde, måtte jeg ikke sige noget om det, for de andre årsvikarer skal også have en chance. Men det er faktisk ikke løgn; jeg har ikke fået en definitivt, positivt tilsagn, Vicerektor har åbenbart været alt for letsindig, da han - kom til - at love mig et klart svar inden efterårsferien. Jeg kan formode, men ikke vide. Vide får jeg først lov til i marts-april. Indtil da må jeg så se, om jeg vil opføre mig, som om jeg bliver på SH (dvs. blive ved med at være proaktiv, som jeg forsøger at være nu), eller om jeg skal søge hen, hvor græsset er grønnere. Muligvis forhøjer mit kursus, der går i gang i uge 6, de sjællandske gymnasiers viden om min eksistens. Som altid, fristes jeg til at sige med fare for at komme til at lyde utaknemmelig, bakker mine kolleger mig op og håber som jeg på at vi bliver ved med at være kolleger en rum tid endnu.

Og det andet spørgsmål? Ikke en lyd. Hver dag, når postbudet kommer, sidder jeg med bankende hjerte. Og hver dag, når det kun er NordVestAvisen eller et brev fra ejendomsadministratoren, bliver jeg skuffet.

På mandag skal jeg ind til rundbordsdiskussionen om at blogge. Noget af det, jeg sagde til hende Nana fra Gads analyse, var, at jeg aldrig skrev noget personligt på bloggen. (Jeg er hævet over den slags! Ligesom jeg aldrig læser sladderblade) Men nu vil jeg alligevel skrive lidt personligt. Om ikke andet kan jeg retfærdiggøre det ved at skrive, at det er noget, der kommer til at påvirke mit arbejde de næste tre måneders tid - eller visheden om, at i hvert fald én af jer faste læsere har indrømmet, at han/du springer det faglige over og går lige til sladderen.

I går sagde jeg min lejlighed op. Det var en ret definitivt skridt på vej til Duevej, men hvor føltes det godt! I dag har jeg så snakket med min vicevært om, hvorvidt jeg skal Polyfillere (det er et af mine nyopfundne ord) huller. Næ, det behøver jeg ikke. Dejligt. Efter 20 minutters viceværtssnak med jokes om radiatorer, træk fra vinduer og folks farvevalg, gik jeg glad og tilfreds op til 4. sal og begyndte at skrive på en liste med alle de ting, jeg skal sælge. Så hvis du mangler et møbel, må du endelig sige til! Jeg har en seng, sofa, sofabord, køleskab, reol, skrivebord, lænestol, spisebord og 4 stole, jeg skal af med. Og før du spørger: Jo, jeg skal også have nogle af mine egne ting med - de vigtigste ting: køkkenting!