Jeg nåede min deadline...

...og nu kan jeg se frem til 10 dages påskeferie uden et snert af dårlig samvittighed. Lige nu sidder jeg på en terasse i Jylland og nyder den sidste sol mens min mor er i gang med at lave drinks-

Bloggen får lov til at ligge stille den næste uge (Der er jo alligevel ingen, der læser den. Hvis du gør, vil du så ikke skrive kommentarer - de luner altså), men du kan jo passende bruge ventetiden på at læse, hvad jeg har skrevet til mine kolleger om retorisk læsning. Jeg har skrevet en vejledning til dem, og den kan jeg jo passende lægge herud. Den skulle give en ret klar idé om, hvad mit mål er med specialet (læs: hvad kernen i min retoriske propaganda (det er vist et oxymoron) er).

God læselyst! Spørgsmål modtages med kyshånd. HUSK: Der findes ingen dumme spørgsmål - kun dårlige lærere.

Retorisk læsning
Den retoriske analyses formål er at bedømme en teksts kvalitet. Hvor godt udfører teksten (og skribenten) sin opgave? Det handler altså ikke bare om at tale flot, men at løse den opgave, man som skribent står over for, på den bedst mulige måde.

Det nødvendiggør en analyse af den retoriske situation:
• Hvem er taleren (og hvordan er hans ry)?
• Hvem er publikum? Forventer de noget bestemt?
• Hvilke faktorer har haft indflydelse på situationen? Er der sket noget umiddelbart før teksten, som gør at skribenten må gøre det på denne måde?

Analysen af den retoriske situation giver eleverne et bedre chance for at forstå, hvorfor skribent x skriver, som han gør. Jyllandsposten skriver fx ret anderledes om Muhammed i dag end de gjorde for halvandet år siden! Når man så har tekstens ydre faktorer på plads, kan man gå i gang med at analysere selve teksten.

Den retoriske læsning koncentrerer sig om tre elementer:
• tekstens funktion (function)
• dens kvaliteter (qualities)
• dens retoriske virkemidler (features)


Funktion:
Øverst i hiearkiet er tekstens funktion. Overordnet taler retorikken om tre funktioner: belære, bevæge eller behage . Langt de fleste tekster gør alle tre ting, men ikke lige meget. Der er derfor ikke tale om at finde ud af hvilken af de tre funktioner, tekster har, men hvordan de tre funktioner er fordelt. Hvad er det vigtigste for teksten? Man kan så udspecificere og bruge ord som provoke, initiate a discussion, self-promotion, create curiousness. Tal om hvilken funktion teksten bør have, og hvilken funktion, den rent faktisk har. Hvis man ikke bliver klogere af at læse en leksikonartikel, er det fordi den ikke opfylder sin funktion. Og så er det interessant at så, hvorfor den ikke gør det. Hvad skulle skribenten have gjort anderledes?

Tekstens kvaliteter:
I midten af hierarkiet er tekstens kvaliteter. Igen er det interessant at se på, hvad den gode tekst bør indeholde af kvaliteter for at opfylde en bestemt funktion, og se på, om den konkrete tekst så indeholde de kvaliteter. Vi kan igen tage leksikonartiklen som eksempel: den bør være klar og præcis, men nogle er desværre mudrede og svært forståelige.

Retoriske virkemidler:
Nederst i hierarkiet – og dermed mest tekstnært – er tekstens retoriske virkemidler. Det handler ikke kun om stilfigurer, men også om argumentationen; tekstens struktur; typografi; definition af nøglebegreber; sprogtonen; det billede, vi får af skribenten (ethos); det billede, skribenten gerne vil have, at vi får (persona). Fx kan typografi være et virkemiddel, der hjælper til at gøre leksikonartikler mere overskuelige.

Prøv at bruge disse tre begreber i undervisningen, så eleverne bliver trænede i at referere til, hvilken kategori deres kommentar og analyse hører under. En af fordelene ved at tale om, hvor god en tekst er, er at eleverne bliver opmærksomme på ting, som de selv bør gøre – eller holde sig fra. Især fordi det er sagprosa, er det lettere at overføre de gode ting ved fx leksikonartiklen til elevernes egne stile. Derfor er godt at hele tiden tale både på det lokale plan og det globale: ”Hvad er det, skribenten gør her med den metafor? Hvad er effekten/funktionen af/med at gøre sådan? Hvornår er det godt/skidt at gøre sådan?”

Den retoriske pentagon
En god hjælper i det retoriske analysearbejde er den retoriske pentagon, som nogle af jer kender. Jeg bruger den ofte, fordi den er grafisk, konkret og overskuelig. På den måde kan det være lettere at bevæge sig mellem de tre hierarkiske planer med eleverne.


[Her er der så en grafisk fremstilling af den retoriske pentagon. Så snart jeg finder ud af, hvordan jeg får den ind på bloggen, skal I nok få den at se...]

Det er tilfældigt, hvordan jeg har placeret de fem elementer [skribent, modtager, emne, sprog, situation]– som man kan se, er de indbyrdes afhængige. Jeg bruger pentagonen ved fx at sige:

”OK, hvem er skribenten? George Bush. Hvad gør det ved hans muligheder i emnet? Han kan tale om meget større og vigtigere ting end en gymnasielærer kan. Hvorfor? Fordi hans publikum er meget større. Men hvilke muligheder giver det han med sproget? Han skal tale et mere officielt sprog og må aldrig nogensinde fortælle en vittighed, der kan misforstås som racistisk.”

Man kan også bede eleverne om at skrive stikord ud for hvert element, hvor de udelukkende er deskriptive. Bagefter kan man så tage snakken om, hvordan og hvorfor de hænger sammen som de gør.

Den retoriske læsning har en række fordele - dem skal jeg nok behandle senere. (Og de er vist også nævnt i forbifarten tidligere på bloggen.)

Nu er min drink klar - god påske!