Ååååhhhh....

...hvor den dårlige samvittighed dog nager.

Sidst jeg skrev, holdt jeg påskeferie med RIGTIG god samvittighed. Bagefter holdt jeg endnu en dejlig påskeferie med lige så god samvittighed; jeg skulle møde min nye kærestes familie, og det er jo vigtigere end specialet. Da jeg så kom hjem efter 3 hyggelige dage i Nordjylland, var der 4 dage til min afgang til Belgien - hvor søster, svoger og ikke mindst min niece ventede mit besøg.

De 4 dage blev brugt på undervisning og ditto forberedelse. Det havde jeg det egentlig fint med - mine elever er blevet en liiille smule forsømt på det sidste. Jeg har (bort-)forklaret det med speciale-stress, ferie, sygdom, men sandheden er vist en del mere...menneskelig.

Så et par herlige dage i Belgien - familien skal jo også passes, så jeg havde egentlig ikke dårlig samvittighed... Før jeg kom hjem den 17. april, og det gik op for mig, at jeg ikke havde rørt specialet siden slutningen af marts! Så gik Nanna i panik!

Så kunne jeg gå rundt om mig selv i panisk tistand i tre dage, før jeg lagde mig syg. Surprise! Er det mon sket før i verdenshistorien? Det tror jeg vist nok! Men nu ligger jeg her så - med halsbetændelse. Pencillinen er begyndt at virke, og det er den eneste grund til at jeg overhovedet kan skrive. Jeg vil hverken kede eller frastøde jer med detaljer, men nøjes med at sige, at jeg ikke har spist i tre dage. Og med min mors ord: "Hvis Nanna ikke spiser, skal hun indlægges."

Måske burde jeg indlægges til at læse - til det, jeg engang kendte som mit speciale?

ps. Ved eventuelle stavøfejl vil jeg henvise til det faktum, er jeg er på medicin.