With a Little Help From my Friends

Titlen er ikke - som man kunne tro - inspireret af Beatles. Eller jo, det er den jo, men det er min søsters skyld, at det er dagens overskrift. Hun havde nemlig samme overskrift for to dage siden. På en meget anderledes blog, men intertekstualitet (på to planer) er jo altid sjovt. [Og her er jeg blevet opfordret på det kraftigste af min niece til at tilføje, at det altså var hende, der fandt på titlen på blogposten With a Little Help From my Friends. Så det er altså min nieces, og ikke min søsters skyld. Se kommentaren til denne post...]

Men jeg fik faktisk hjælp fra mine venner i går. Vi har jo som sagt aftalt at holde oplæg om vores speciale hver tredje uge. I går kl. 14:30 stod jeg noteret med titlen "Gymnasielæreren til hverdag og fest". (Den havde jeg ikke selv fundet på...) Titlen fortæller noget om formen på oplæggene: Nok er vi seriøse og meget ambitiøse på hinandens vegne, men vi er også bedste venner og derfor er der ingen grund til at være mere retlinet end nødvendigt. Vi er jo trods alt ikke fra CBS.

Som altid når man har fået vejledning (be it from your professor or your friends...), er man lidt rundt på gulvet. Man skal lige synke alle råd, diskussioner og nye retninger. Men i går havde jeg slet ikke tid til at synke noget som helst; jeg stod for en specialecafé på KUA og have halvanden time til at cykle hjem, købe ind, bage cookies, spise og komme afsted igen. Så i morges vågnede jeg til en lejlighed, der lignede Berlin '45.

Og nu har jeg så et kvarter til at tygge drøv inden jeg skal ud til mine gymnasieelever. Vi skal hygge i dag, fordi det er sidste gang inden påsken - ja, de har terminsprøver i næste uge. Nå, til sagen, Nanna, du taler udenom!

Vi diskuterede især hvad formålet med mine lærervejledninger og med at lærerne skal teste mine tekster. Hvis jeg bruger lærerne tilfredshed med teksterne og de opgaver, jeg har lavet til, som succeskriterium for den retoriske læsemetode, er der alt for mange fejlkilder. Hvad nu hvis lærerne ikke forstår, hvor jeg vil hen, og derfor reelt ikke underviser på en retorisk måde og dermed ikke læser teksterne retorisk? Så kommer det pludselig til at handle om, hvordan man kan uddanne lærere til at undervise på en bestemt måde, og det er jo slet ikke mit ærinde. Men det har nu heller ikke været tanken, at tekst-testene skulle være specialets klimaks.

Jeg har mere forestillet mig, at det skal fungere som et perspektiverende afsnit. Nu har jeg foreslået denne læsemetode - hvis vi skal prøve den i praksis, hvad kan vi så støde ind i af fordomme og vanskeligheder hos og for lærerne, der skal praktisere den retoriske læsning?

Så vi kom frem til, at jeg skal koncentrere mig om at lave så gode undervisningsvejledninger som overhovedet muligt; de er specialets klimaks. Derfor bliver de interviews, jeg skal lave med lærerne, der har testet teksterne, først og fremmest brugt til at gøre mine vejledninger endnu bedre.

Det, mit speciale altså kommer til at handle om, er:

1: En teoretisk udlægning af begrebet retorisk læsning, som jeg definerer det.
2. En operationalisering af begrebet gennem konkrete undervisningsvejledninger.

Mine undervisningsvejledninger skal altså afspejle min teori på harmonisk vis. Alt hvad jeg anbefaler teoretisk, skal man finde i vejledningerne, og alt, hvad jeg har skrevet i vejledningen, skal jeg omtale i mit teoretiske afsnit.

Det var vist også min tanke hele vejen igennem. Men det føles godt at få sat ord på.