Den omvendte souvenir-effekt

Jeg er vist blevet ramt af souvenireffekten. Eller rettere sagt, den omvendte souvenireffekt. Jeg må hellere forklare det lidt nærmere.

Souvenireffekten er et begreb, jeg opfandt efter mit livs eneste charterrejse. Jeg var 14 år og tilbragte en uge i Tunesien med mine forældre. Da vi kom derned synes jeg overhovedet ikke, at der var noget at købe i medinaen, den gamle bymidte med et stort marked, hvor man kunne købe alt fra safran, over tæpper (der lugtede af ged) til guldsmykker i alverdens udformninger. Og minsandten om ikke også en sælger reklamerede med "darnske frrikadeller!" da vi gik forbi. 14 år og ingen shoppingmuligheder. Livet var hårdt dengang.

Men som ugen gik, lærte jeg at sætte pris på tæpperne og smykkerne. Og da vi skulle hjem, måtte jeg bestemt have de dér guldkæder, jeg havde set på så mange af kvinderne. Og hvad med de små skæve lysestager? De ville da passe fint på mine indskudsborde på pigeværelset i Birkerød?

Kære læser, som du nok har regnet ud, var det souvenireffekten, der indtrådte. For da jeg kom hjem med mine eksotiske skatte, kunne jeg - i vante omgivelser - igen se, hvor grimme tingene var. Ak ja, det samme kan gøre sig gældende med musik (hører man tv2 radio længe nok, synes man til sidst at det er god musik, de spiller) og mænd (hvis man opholder sig for længe på KUA, synes man pludselig ikke længere, at mændene er særligt lave, boho eller strambuksede).

Men jeg har altså oplevet den omvendte souvenireffekt, påstår jeg. Hvordan det? Jo, jeg har ikke skrevet få flittigt på min blog, fordi jeg ikke har følt, at der har været noget at skrive om. Jeg har jo bare skrevet speciale. Jeg har jo bare fået færdiggjort to undervisningsvejledninger, men det havde jeg jo planlagt, så intet spektakulært dér. Og jeg har jo bare fundet de fire sagprosatekster, som skal udgøre basen for mine empiriske afsnit. See my point?

Så, as of today, vil jeg begynde at give mig selv lidt mere kredit og i hvert fald skrive hveranden dag. For der sker jo rent faktisk noget med specialet hver dag. Jeg kommer lidt tættere på mit mål. Hvordan var det, jeg formulerede det i starten? Jeg har taget lidt flere bidder af den store elefant.

Og hold mig endelig op på det, hvis - eller skulle jeg måske bare sige når - jeg ikke holder mit løfte. Så vil finde de gamle guldkæder frem og se, om de stadig er grimme eller om de måske ligefrem er blevet trendy, fordi souvenireffekten har spredt sig over kbh.