Kl 14:02 i går kom jeg ud fra Christian Kocks kontor med røde kinder, favnen fuld af papirer og en masse hurtige - og næsten ulæselige - noter på bagsiden af så mange papirer, som jeg kunne komme i nærheden af. De røde kinder skyldes ikke flovhed, men den hektiske, næsten eksamens-agtige tilstand man kommer i til vejledning. Professoren er min vejleder, og jeg vil jo gerne lyde, som om jeg har bare nogenlunde check på tingene, når jeg præsenterer ham for mine idéer. Det synes han heldigvis, at jeg havde - og ikke bare havde jeg styr på mine idéer, jeg havde også nogle rigtig gode idéer!
Som dagens overskrift antyder, foretog jeg (vi? Det var vist mest Christians forslag, som jeg gladeligt tog til mig) lidt af et kursskifte. Jeg har jo her på siden talt meget om prælectio, og du, kære læser, har vist stadig en forklaring til gode: Hvad er prælectio? Der var en grund til at jeg ikke havde fået skrevet den gode forklaring. Det er faktisk noget, vi lærer i løbet af det første semester på retorik:
Hvis der er noget, du har svært ved at formulere, kan det meget vel skyldes, at det er fordi, du har svært ved at forstå det!
Og jeg havde lidt svært ved at finde den definerende karakteristika ved prælectio; var det fordi det er lærerstyret undervisning? Nej, for det jeg vil anbefale, er ikke kun lærerstyret undervisning. (Eleverne skal også slev bidrage med guldkorn, eller i hvert fald forsøge). Det var altså ikke hvordan. Var det så hvad? Altså hvad man kigger på i teksten? Hmm, nej heller ikke det er særligt for prælectio. Jeg vil se på tekstens retoriske kvaliteter (og hvad det så er, skal der NOK komme et indlæg om - det er faktisk det, hele specialet handler om!), men det gør man ikke kun i prælectio-sammenhæng.
Så nu kan jeg fortælle lægmand hvad mit speciale handler om uden at bruge svære, gamle ord: Jeg kommer med et forslag til hvordan man kan læse sagprosa i gymnasiets engelskundervisning. Jeg foreslår en retorisk læsning af teksterne, hvor man fx ser på skribentens hensigt, tekstens funktion og de retoriske virkemidler, skribenten benytter sig af. (Det kan være argumention, definition af nøglebegreber, hvilken opfattelse af læseren der kan spores i teksten osv osv osv. Og ja, det kommer også til at handle om den gode, gamle metafor.)
Det var den korte version. Og det var faktisk slet ikke svært at formulere!
Sumpbarometer: 1 - kun fordi jeg sukker ved synet af de 15 oversættelser, jeg mangler til i morgen. Mine elever kan bare ikke forstå det med de relative pronominer.... Og det er virkelig træls af læse 25 oversættelser (der er 2 elever, der har gjort det korrekt), hvor sætningen "Det mest vidunderlige, jeg så, var en kamel, på hvis ryg der var to pukler" (ok, det er også en mærkværdig sætning!!) bliver oversat til:
"The most wonderfull i saw was a camel on which bag there was two humps."
Man ved ikke om man skal grine eller græde...
28 Feb 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Nu har du gjort mig nysgerrig:
Jeg kan godt se og høre at den engelske linie er forkert, men jeg ikke lige få mig formuleret frem til den korrekte. Hvordan lyder den?
"The most wonderful thing I saw was a camel on whose back there were two humps" :-)
Post a Comment