Der er både noget opmuntrende og nedtrykkende ved at låne en stak bøger til et nyt projekt. Opmuntrende fordi jeg glæder mig til at kaste mig over essays om Bakhtin, fordi det er dejligt at KUN skulle læse ting, der interesserer mig, og fordi - let's face it - man føler sig lidt klog, når man går ud af KB med favnen fuld af bøger med titler som "Essays on Classical Rhetoric and Modern Discourse".
Men det er også lidt nedtrykkende at se på bunken af bøger. Bunkens højde indikerer for det første, at jeg endnu ikke har læst mig ind på mit emne. Bare dét er nok til at give personer med mit beslutningshandicap svedige hænder og søvnløse nætter - ikke engang metaforisk! Desuden ved jeg jo efter snart 5 års studier, at jeg (trods interesse, et kæmpe overjeg og lutter gode intentioner) på et eller andet tidspunkt vil sidde og føle livsnerven skrumpe ind, som jeg sidder og læser. Jeg vil have svært ved at holde øjnene åbne, kun tænke på næste snack-pause og søge efter specialemakkernes blik for at se, om de ikke er friske på en overspringshandling.
Men det bliver ikke i dag! I dag har jeg nemlig på forhånd besluttet mig for kun at bruge tiden på at forberede undervisning til gymnasiet. Det indebærer genlæsning af uregelmæssige substantiver, et PP-slideshow om Kennedyfamilien og tanker om, hvordan dælen man får dem til rent faktisk at bestille noget i gruppearbejde. Forslag modtages med kyshånd...
1 comment:
Jeg foreslår, at du koncentrerer dig om de (ulykkeligvis sikkert få), som bestiller noget under gruppearbejdet. Hvis du så formår at gøre det spændende for den gruppe, så kan det være, at de andre lige så stille finder ud af, at de kan få noget godt ud af at deltage. Min (meget personlige) erfaring siger mig, at man ikke i gymnasiet kan piske folk til at lave noget, de ikke finder spændende. Kun hvis læreren formår at gøre det tilstrækkeligt tiltrækkende, sker der noget. Og det er så din (forhåbentligt spændende) udfordring... :)
Frederik (Ed.)
Post a Comment