Writing this bad...

I've just finished reading Junot Diaz' The Brief Wondrous Life of Oscar Wao

I usually have a strong dislike for the comments on the flaps, bit this time, they were really spot on:

It's an immigrant-family saga for people who don't read immigrant-family sagas.

Yup, that's me. Hated Allende since I was 16 (before I loved her), but this novel was such a surprise, I didn't really know what to say when Darcy asked what the book was about.

And my favourite: Writing this good comes along, if we're lucky, once or twice in a generation. It's not my favourite because I agree a 100%. actually, I wasn't that flabbergasted by Diaz' writing. Yes, it was fresh, vivid and even beautiful at times, but the best in this generation? Hmmm. No, it's my favourite quote today because it makes me think of another piece of writing, a piece where the opposite could be said. The apologia fits this bilingual rhetorical blog quite well, I think. And please feel free to make a rhetorical analysis:

Kære gæst,

Lad mig være den første til at beklage de meget uheldige omstændigheder i forbindelse med forsinkelsen på Deres flyrejse med Sterling den 01. august 2008.

Vi er meget bevidst omkring vort ansvar og vil naturligvis gerne opretholde den tillid, som De har vist Sterling. I den forbindelse vil jeg gerne tillade mig at komme med en kort redegørelse for forsinkelsen, samt give Dem min uforbeholdne undskyldning på vegne af Sterling, og ikke mindst på egne vegne.

Jeg kan informere om, at vi gjorde alle tiltag for at undgå forsinkelsen. Denne opstod grundet et sammenfald af mange uheldige årsager. Sterling havde et fly med tekniske problemer og flyet måtte desværre blive på jorden, og da vi desværre fortsat har en manglende levering af 1 fly, og det faktum at hele vores rutenet hænger sammen, resulterede dette i forsinkelse på netop Deres afgang.

Vi forsøgte absolut at finde andre alternativer, hvilket også lykkedes, men desværre ikke til den oprindelige afgangstid. Sterling sætter absolut sikkerhed over alt, hvilket vi er overbevist om at vore gæster værdsætter og har fuld forståelse for.

Yderligere har vi desværre ligesom alle andre flyselskaber været ramt af mange slots, grundet den store trafik i luften. Dette har givet mange restriktioner i luften, da flyvelederne kun må have et bestemt antal fly i samme område på samme tid.

Lad mig i den forbindelse tilføje, at jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at dette absolut ikke var hverken den bedste start, eller afslutning på Deres rejse, hvilket er yderst beklageligt.

Idet jeg endnu engang beklager forsinkelsen, håber jeg at De vil tage imod ovenstående undskyldning, således at vi får muligheden for at byde Dem og Deres eventuelle medrejsende velkommen til en mere positiv oplevelse en anden gang.

Med venlig hilsen

Michael T Hansen
Chief Commercial Officer
_________________________________________________________________
Dear Guest,

Please allow me to be the first to apologize for the very unfortunate circumstances surrounding the delay of your flight on the 1st of August 2008.

We are aware of our responsibility and we would of course very much like to maintain the trust your have shown Sterling. Having said this I would like to explain the cause for this delay and hope you can accept this apology on behalf of Sterling and myself.

I can inform you that we did everything possible to avoid the delay, which unfortunately happened due to a number of different causes. Sterling had an aircraft grounded with technical problems and together with the fact that we are still waiting for a delayed delivery of one brand new aircraft meant that our route network, which is built up as a coherent schedule, dependant on all aircraft serviceable and available, resulted in multiple delays, including your departure.

Of course, we tried to find alternative flights, and did succeed in that, but we were not able to fly at the precise time we needed them for and therefore had no other choice but to delay your flight. Sterling sets safety above all other concerns which we hope our guests understand and appreciate.

Furthermore we did experience a lot of delay due to slots, as did a lot of other airlines. There has been a lot of traffic in the air, and traffic control is unfortunately only allowed to have a certain amount of aircrafts, in their area at the same time.

That being said, I can assure you that we are fully aware that the circumstances that you endured in connection with the delay were neither a pleasant beginning nor conclusion to your journey, and this is highly regrettable.

In closing, I would like to take the opportunity once more to offer my regrets about the delay and I hope that you will accept the above apology and allow us to welcome both you and your companion to enjoy a more positive experience with us in future.

Best regards
Sterling Airlines

Michael T Hansen
Chief Commercial Officer

Writing this bad comes along, if we're lucky, once or twice in a generation.

no title

Five minutes ago, I was out running in the rain, thinking about what to do with this blog. I've thought about that a lot, lately. So now I'm here, in front of our new 23' Apple Cinema Display. Quite the motherf......! Anyway, that's a detour. What I was thinking was: Does a blog really have to be super tight in its genre? (My Swedish friend has this supercool blog, a classic city-single-blog, her friends write supercool comments and I feel so geeky for not knowing modern Swedish anymore.) I've always figured that I should write about my Master's thesis, or my job, or something personal. I don't like personal blogs, though, like this one. But I also feel I talk enough about my job as it is, to friends, Mr. Darcy, my parents, my sister, and it feels bad to be writing about it as well. That doesn't mean I'm going to stop writing about work, though. But I think I have to give myself freer hands as to what I can write about. Sometimes, like now, I like to just write away and just... write (Jesus, now I'm also starting to sound like an American teenage movie).

So, then I was running, listening to Gnarls Barkley, thinking 1) Please stop raining. This really isn't very nice. 2) What blogs do I like. I like Madglæde and I'm envious of the same guy's Bogblog. What about all the books I read and films I see? Wouldn't it actually be quite convenient to have a short comment and analysis of all the short stories and novels I read. I mean, I don't know how my collegeas keep track of all the hundreds, thousands of texts they have read.

But then, what if my students find all my analyses? Then it's pretty easy for then to guess where I'm going in class, and that might not be such a good idea. Not to mention exam - the clever ones will surely check what texts I've read and write down my points? Or am I the only one sneaky enough to have thought of that?

Of course, I could just make this a closed blog and invite the few people who still read it on a regular basis. But I don't think I like that kind of blog either. OK, and yes, I'm a bit too exhibitionist for that, too.

And on my way up the stairs, I thought it shouldn't feel this forced, though, should it? Come on, Nanna, don't make everything into a academic project. God damn, can't you just NOT be embarrased that your blog hibernates? Or can't you just follow that very good rhetorical piece of advice: If you don't have something to say, don't say it.

But... I'm a talker, I can't shut up, can I!?

(and now I'm even more cold from running, sweating and not having taken a shower yet. So, so long.)

Som lovet: mit pedantiske indlæg

Jeg besluttede mig for ikke at sende indlægget ind til Gymnasieskolen. Allerede da jeg trykkede æble+S på fornemmelsen, at det stak i alle retninger, var lidt for groft side steder og i det hele taget ikke levede op til retorisk standard, og de fik jeg da også bekræftet af Agent 1 og 2:

Jeg tror, en del læsere vil opfatte dit indlæg som sofisteri. Den sved jo. Lidt.

du kan også komme til at lægge dig ud med en del gymansielærere [sic!] fordi du i dit sidste afsnit mere end antyder at vi der ikke er retorikere er så dumme at vi ikke kan se at det der foregik var fuldstændig åndsvagt!!!! Den sved sgu også. Især fordi de har ret. Begge to.

Så når du nu læser nedenstående indlæg, så vær opmærksom på, at 1) indlægget er mestendels terapeutisk og når jeg offentliggør det her, er det fordi det meste af det, jeg skriver på denne blog, også er terapeutisk, og det falder derfor ikke uden for genren. Og 2) jeg vil på ingen måde lægge mig ud med gymnasielærerstaben; nok har jeg overskud på retorik-teorikontoen, men jeg bliver så lille og flov når jeg kommer til at stikke tænderne for langt frem (dejlig katakrese, n'est par?), for who am I to tell them what to think? Jeg er jo for dulen bare en lærer, der stadigvæk har svært ved at planlægge mere end en måned frem i tiden (hvorimod de andre allerede i nået til september i planlægningen), glemmer stile diverse steder, stadig ikke kan finde ud af at bruge rettenøglen og jeg kunne blive ved og jeg kunne blive ved. Men det gør jeg ikke, for det var jo ikke det, der var pointen med dette indlæg, og der er ikke noget værre end lange excusatio propter imfirmitatem'er (altså undskyldninger for retors egen underlegenhed og det, der er på vej), hvilket dette er. Så stop nu Nanna. NU!

Ej, jeg vil godt lige sige én ting til, så lover jeg at stoppe: Tak til Agent 1 og 2 for at I til stadighed opmuntrer mig, men også stopper mig, når jeg bliver for vild!

______________________________

Som gymnasielærer med hovedfag i retorik er det på mange måder en dejlig tid: Retorik springer frem i adskillige fag, inkluderes i skriftlig danskeksamen og bruges bl.a. også i én af de to AT-videoer, undervisningsministeriet har sendt ud. Men videoen, hvor en elev analyserer to taler af Bush og Blair, er noget af en kold afvaskning. Jeg har i en måneds tid forsøgt at bearbejde min faglige vrede og indignation, men efter Bill Woods kritik af samme video i Gymnasieskolen 12. juni 2008 vil jeg give mit besyv med til kritikken. Bill Woods leverer en skarp analyse af fejlslutningen i elevens konklusion of appelformernes sammenhæng med talerens magtposition. Men der er også andre ting i vejen med den efterhånden berømte 7-talseksamen.
Eleven gentager i sin eksamen den nedsættende opfattelse af retorik som ren stillære, som vi har kæmpet imod, siden Platon for 2400 år siden førte hetz mod datidens retoriklærere, sofisterne: Det retoriske er at se på, hvordan de argumenterer. Det samfundsfaglige er at se på, hvad han argumenterer for, hvad budskabet er.” (mine fremhævelser) Med andre ord: humaniora er formen, mens samfundsfag tager sig af indholdet. Tak for det! Den stakkels elev er nok ikke selv klar over, hvordan han begår hara-kiri på retoriks vegne, men filmen knækker, når eksaminator og censor blot nikker og accepterer udsagnet. Godt nok siger de i deres votering, at ”han er uskarp[i sin skelnen mellem de to metoder]. Han kan godt gøre rede for dem hver for sig, men sådan at trække forskelle op, det gør han ikke ret godt.” OK, hvordan er det så, han gør rede for dem hver for sig? Samfundsfag præsenteres allerede i begyndelse af eksamen som ”det at analysere ud fra at se på det kvantitative indhold, hvad det handler om, hvad deres budskab er. Altså at bruge politisk teori og politisk model til at analysere hvad de siger.” Den kvantitative analyse, eleven laver, handler om at se på, hvor mange gange ord som nationalitet forekommer. Hvorfor det skulle være særegent samfundsfagligt og ikke retorisk har jeg brugt en del krudt på at spekulere over. Hvis nogen derude har et svar, er jeg meget interesseret i at høre det. Når Bill Woods siger, at han ikke kan se det tværfaglige, fordi samfundsfag ville kunne tage sig af hele analysen, må jeg derfor svare igen og sige: Det kunne engelsk altså også godt!
I analysedelen finder eleven et par anaforer og kommenterer på lixtallet. ”Ja, det var så det retoriske, men hvis jeg så ser på det politiske, så går de fleste argumenter på fakta.” De varierede gentagelser får slået budskabet fast med syvtommerssøm: Retorik er den fernis, taleren kommer oven på sit budskab. Det er godt nok en trist melding. Og det er endnu mere trist, at den accepteres uden videre kritik. Her burde eksaminator have kritiseret selve definitionen af metoderne, og ikke kun den uklare fremførelse. I stedet for nævner eksaminator, der er samfundsfagslærer, endda selv ”den samfundsfaglige indholdsanalyse” over for den fortolkende humanistiske.
Hvorfor er jeg så vred? Er det ikke bare synd, at eleven fanges i en faglig krydsild, når han i virkeligheden nok ikke selv er klar over, hvilket fagligt standpunkt han har formuleret? Jo, det er det da. Men når ministeriet sender sådan en video ud til en lang række gymnasielærere, der ikke har en retorisk uddannelse, men som alligevel ifølge deres læreplan skal bruge den både i engelsk, dansk og samfundsfag, kan jeg godt blive nervøs for, hvilke platoniske idéer, lærerne genfortæller til deres elever.

Lidt galde-terapi

Nu har jeg skrevet et surt indlæg, som jeg ikke rigtig ved, om jeg skal sende til Gymnasieskolen. Kan I huske, at jeg for en måned siden skrev et surt indlæg her om en video, ministeriet har sendt ud om AT-eksamen?

Det er samme video, jeg har skrevet om igen. Jeg troede ellers, at den retoriske situation var overmoden, men i sidste udgave af vores fagforeningsblad blev videoen igen italesat. Bill Woods havde skarpt fanget en fejlslutning i elevens konklusion om, at appelform følges ad med talerens magtposition. En supermagt er mere tilbøjelig til at bruge pathos-appel, mens mindre stater bruger mere logos. Hmm, ja, noget tvivlsomt, og den empiriske grundlag var da også kun to taler. Den var ikke gået hos Lisa Villadsen!

Nu har jeg i første omgang sendt den til bedømmelse hos Agent 1 og 2, og så må vi se, om den skal blive ved med at være terapeutisk, eller om den rent faktisk kan trykkes. Under alle omstændigheder skal I nok få den at se her, når jeg har afgjort indlæggets skæbne.

three down, three to go...

- eksamener, altså. I går sendte jeg den sidste karakter afsted til mit HF A-niveauhold, så nu har jeg tre hold mere, hvor jeg skal censorere og eksaminere. I alt kommer jeg til at sige "ja, kom du bare ind igen" til 80 elever i løbet af en måneds tid. Så nok følte jeg mig meget grøn ved det grønne bord for to uger siden, men jeg blir da ilddøbt med maner.

Og hvordan er det så gået med mit A-niveau-hold? Det hold, jeg har været mest spændt på, og hvor jeg har været på den sværeste opgave, fordi de skal løftes så (urealistisk) højt. Jo, ganske udmærket, synes jeg. Uden at gå for meget i detaljer kan jeg sige, at karaktererne har fordelt sig meget i de to yderender; 10+12-taller og 02-taller det, der blev givet mest af. Et par overraskelser, men i det store hele som forventet. Jeg var ellers blevet lovet, at HF'ere altid overrasker positivt, fordi de strammer ballerne i læseferien, men med engelsk A må man sande, at det er for sent, hvis man først strammer dem i læseferien - med mindre man er naturtalent (sådan en har jeg også haft fornøjelsen af). Det er simpelthen på for højt et niveau til at de selv kan læse pensum op. De kan ikke få den nødvendige systematik og tekstgennemskuelsesevne (skønt ord, n'est pas?) på fjorten dage. Det kræver altså hårdt slid. Nøj, hør lige den hellige lærer her, der kan retfærdiggøre, at hun har punkte eleverne til at læse. På den anden side, nej, det skal jeg dæleme ikke have det dårligt med - man går jo faktisk i skole for at lave noget, og det ville da gøre os lærere til grin, hvis enhver elev bare kunne være flittig i læseferien, score sit 10-tal and Bob's your uncle.

---

Og så var det en fornøjelse at opdage, at min frygt om en sur, gammel censor blev gjort til skamme. Jeg hyggede mig så meget med censor, at vi var lige ved at blive forsinkede med eksamen, fordi vi liiige skulle snakke færdigt inden næste elev. To intense dage, og man har endnu en god kollega i gymnasielærersekten, hvor vi alle kender hinanden på kryds og tværs. Hos os behøver vi slet ikke seks led til at kende hele verden, tre er vist rigeligt.

---

Tak til Agenten for et fint citat og hiurtig respons! Ikke overraskende er forfatteren kinesisk. (eller er jeg bare for ignorantisk (?) til at gennemskue det asiatiske navns herkomst? Hvad med jer andre? Jeg venter spændt...