Organisacious-kulturascious

Nu står tasken klar til næste pædagogikum-kursus (og jeg fortryder endnu en gang, at jeg aldrig fik købt den lille smarte weekendkuffert på hjul, for bøgerne er TUNGE). Denne gang er det på SDU i Odense og titlen er evaluering, organisationskultur og skoleudvikling. Jeg ved ikke, om det får dit pis i kog, men det gør altså ikke det store for mig. Mildt sagt. Jeg sag hjemme og læste i går formiddags, og det er længe siden, jeg har haft brug for så mange overspringshandlinger. Der blev vasket op, tjekket Facebook ca. 37 gange og så sendt mails til min redaktør om dumme Jamie Oliver, som har forbudt mig at bruge et interview med ham i On Purpose. OK, han bliver fremstillet virkelig usympatisk, men det havde været perfekt til at vise ethos kontra persona. Det er en længere historie, men det korte af den lange er, at jeg nu bruger et interview fra Der Spiegel med Arnold Schwarzenegger. Hans ehtos clasher måske også en smule med den miljøbevidste persona, han forsøger at skabe: 'I had General Motors customize one of them into a hydrogen Hummer.' Lagde I mærke til one of them? The guy has several...!

Men det bliver jo dejligt at komme afsted på kursus i det hele taget. Og når jeg så kommer hjem, skal vi have internt engelsklærerkusus på skolen. Det er som oftest lig masser af sladder, hygge og te - og et ordentligt skudt relevant stof, som er lige til at bruge i hverdagen. Ugen efter står den så på kursus på DPU i Classroom Management. Det er med det gode firkløver: Agenten, Vejlederen (aka. Agent II) og den anden pædagogikumkandidat: Kemikeren. To måneder efter drager vi fire til Odense, hvor vi skal på kursus i Cooperative Learning. Jeg vil gerne forklare de to ting (CM og CL) - men det bliver ikke nu. Jeg skal liiige læse et kapitel til i Towelhead, som er rasende sjov! Kan absolut anbefales, hvis man kan lide romaner om teenagepiger med en irsk mor og libanesisk far (de er skilte), som (altså piger) sendes over til at bo hos faren, fordi moren ikke kan styre hende. Hun er ved at opdage, at der sker noget sjovt, hvis hun klemmer benene hårdt sammen og med den viden går hun på opdagelse i kvarteret. Til farens store fortrydelse; han holder sin datter i kort, kort snor, mens han selv forsøger at finde ud af, om han er amerikaner (han vil godt selv date) eller libaneser (han må godt slå sin datter). Siger du, at der da ikke findes mange bøger af den her slags? Nå, men så må du jo bare læse præcis den her!

Ciao

hvad skal jeg blogge om i dag?

Jeg sidder her, alene hjemme med fjernsynet kørende, og vil gerne skrive et blogindlæg. Jeg har siddet og tænkt på gode titler. Citater fra Macbeth, som jeg læser i min vejleders klasse for tiden. 'Tomorrow, and tomorrow, and tomorrow.' (det kunne være om personalefesten i morgen, men det er ikke interessant på sådan en faglig blog) 'Fill me from the crown to the toe, top-full of direst cruelty' (så ond en lærerinde er jeg jo heller ikke) 'Come ye spirits, un-sex me here!' (Nej, det vil jeg jo faktisk ikke, at de gør!!) Jeg kunne jo også bare skrive om, hvor fantastisk det har været at se min vejleder undervise i Shakespeare, og hvordan jeg står og citerer Lady Macbeth i badet om morgenen. Og hvordan jeg bliver virkelig sur og skuffet og fornærmet og vred når Darcy siger, at han ville kede sig bravt i samme timer. Det ved han jo ikke en skid om, vel?!

Jeg kunne også lave en overskrift som web-spasser, part II og skrive om, hvordan Gøgleren var her og hjalp mig med hjemmesiden. Han brugte ca. 15 ord i minuttet, som jeg ikke kendte: (og her prøver jeg at komme i tanke om nogle af dem, men de er af gode grunde smuttet igen...) Til gengæld kunne jeg så instruere ham i Mac: 'For satan, hvor forsvandt vinduet nu hen?' Siden er langt fra færdig, og jeg må indse - eller rettere sagt: Jeg er blevet mindet om, hvor dårlig jeg er til at beslutte mig om de mindste detaljer:

Gøgleren: HVordan vil du gerne have at den ser ud?
Mig: øh.... Det ved jeg ikke...
Gøgleren: OK, jeg ville vælge den her, hvis jeg var dig.
Mig: Jeps, så snupper vi den!

Men jeg kan alligevel ikke helt finde ud af, hvad denne post skal være om - og det er en dårlig ide at arbejde i elocutio-fasen inden man overhovedet ved, om man har noget at sige. Så: God weekend, når I når til den!

19

Vinterferien er i fuld gang, og jeg har lavet et forsæt om at lave+spise god mad, drikke god vin, slappe af og snakke mest muligt om alt andet end undervisning. Indtil videre er det blevet til lange gåture, et glas rødvin og... Nå, nej, forkert genre. Det er ikke en kontaktannonce, jeg skal skrive.

Undskyld, hvis jeg er lidt forvirret. Jeg har lige været tre timer i kurbad, så jeg er helt mat i koderne (og har den blødeste hud, men det er en helt anden sag, der vist ikke hører sig til her!).

Tallet i overskriften hentyder til det antal elever, jeg skal have på næste års retorik-valghold. Det gør mig glad i låget!!!! Jeg havde frygtet, at vi ikke kom op over de syv, der skal til for at holdet oprettes. Men 19!! Det er et rigtig pænt valghold, det er.

I går ringede Jyden og fortalte om livets gang som universitetsunderviser på Århus Uni, og vi fik en god snak om, hvad retorik i gymnasiet egentlig er, hvad eleverne kan lære, og hvad den gode retorikundervisning indebærer. Hun skal holde kursus for gymnasielærere om netop det emne og skulle lige høre, hvad jeg kunne byde ind med. (Hold da op, sneen tager til derude! Godt jeg ikke skal cykle så langt, når jeg skal til middag hos Pressechefen i aften) Vi blev enige om, Jyden og jeg, at retorik: Er alment dannende i allerhøjeste grad (når man ser dannelse som kritisk reflektion), eleverne bliver bedre til at skrive, bedre til at gå til eksamen og bedre til genrekendskab og -analyse. I det hele taget bliver de jo bare bedre mennesker. Konkluderede vi og var tavse i tre sekunder, før en af os sagde (jeg husker ikke hvem): 'Ja, vi er jo lidt religiøse. Gid alle andre også ville se lyset.' (Citationstegnene er faktisk ikke fair, for jeg kan sgu ikke huske de præcise ord. Du må nøjes med et pseudocitat.) Og det er jo ikke første gang, vi taler om retorik på den måde og få er ikke de gange, hvor jeg har fået at vide: 'Jamen, så er I da også helt utroligt idealistiske, hvis I retorikere ser verden på den måde!' Jaah, det er vi nok. 'Og,' sagde den lille 4-årige pige med hænderne i siden, 'hva' så?'

Web-site-spasser

Mit hoved er ved at eksplodere! Nu har jeg i 29 minutter forsøgt at forstå, hvordan jeg får en Wordpress-skabelon op på min nye hjemmeside på sagprosa.dk, og det funker bare ikke! For min udbyder arbejder da kun sammen med PC! Så hver gang, jeg trykker på et eller anden i menuen, der åbner et pop-up-vindue, står der 'Beklager. Denne service virker kun på Internet Explorer version lort.lort.' Ok, det var måske lidt lavt med det fækale, men jeg er sur. Virkelig sur. Og frustreret. Og jeg føler mig dum. Virkelig dum.

Så lad være med at gå ind på min hjemmeside lige foreløbig - der står bare navnet på den udbyder, som jeg bestemt ikke er tilfreds med so far. Hrmph!

Obama

Jeg er på vej på kursus - teo-pæd 3 - så jeg kan ikke nå at kommentere på Obamas inaugural. Jeg har allerede sms'et lidt med Pressechefen og Gøgleren, og indtil videre er vi ikke enige. Gøgleren er mere skeptisk end os andre. Kan det mon have noget at gøre med, at familien Obama er så superlækre, at selv hærdede kvindelige retorikere bare sidder og savler og tænker wow, I want her dress. I want her gloves. And I kinda want her husband. Nej, det kan det bestemt ikke, for Pressechefen og jeg er jo professionelle og har i øvrigt begge dejlige kærester.

Indtil jeg får læst talen og kan kommentere den rigtigt, vil jeg bare sige én ting, han gjorde godt: I stedet for at tale meget til/om de sorte og derved gøre dem til en selvstændign second persona, taler Obama om, hvordan alle amerikanere i tidens løb har arbejdet hårdt, været slaver og knoklet, knoklet, knoklet. De sorte føler, at han taler direkte om deres slid, men også de hvide føler, at han taler om deres forfædre. På den måde taler han de sorte ind i den fællesamerikanske historie, så vi får én historie i stedet for to parallelle: En angelsaksisk og en afroamerikansk. Og først til sidst nævner han så elefanten, som alle alligevel tænker på: Min far ville ikke blive betjent på en hvid diner, men her står jeg.

Hvad synes I?

På med jakken og til Karslunde. Der kommer mere.

Faglig ferie /sommerferiejob

Nu er første ferie/sommerferiejob planlagt: Jeg skal på fagligt kursus i London i en uge i juli med min jyske (med stort jåj) studie/årsvikarsbuddy, som i år er på Efterslægten. (Hmm, hun skal også have et kaldenavn herinde. Hvad skal vi kalde hende? Historielærerinden, tror jeg) Jeg får allerede kriller i maven af at læse programmet: nyere britisk litteratur, using poetry in the classroom, en tur på The Globe, undervisning i creative writing og meget, meget mere!

Og det bedste: Ingeniørens lillebror læser i London i år, men han skal tilfældigvis hjem og høre Metallica lige præcis den uge, vi er derovre. Så vi kan da bo i hans studio i Kensington... Han er selvfølgelig også godt på vej til at blive ingeniør, så der er fysikbøger overalt, siger han, men who cares? We're going to London, we're going to London...!

Og på onsdag skal jeg på teo-pæd 3-kursus i Karlsunde. Tre dage med hyggeligt samvær med de andre, fri slush-ice, kæmpe frokostbuffet og et badeværelse, der er dobbelt så stort som her på Duevej. Jo, det er altså meget fedt at være i pædagogikum! Nårh, jo, det faglige er også meget godt...

BTW

Rektor: Nanna, jeg skal gøre det kort. [...]Når du er færdig med pædagogikum, vil vi rigtig gerne ansætte dig.

Mig: Jeg vil også rigtig gerne ansættes.

Rektor: Det er jo frem for alt en hensigtserklæring. Jeg øh..

Mig: Ja, jeg kan ikke komme løbende efter dig med en advokat, hvis det ikke bliver til noget.

Rektor: Nej, men der skal falde et godt stykke ned af himlen for at det ikke bliver til noget.

Mig: Tak, det er jeg glad for. Vi skal vel også snakke om, hvordan vi skal bruge retorik ud over som valgfag?

Rektor: Ja, det skal vi i hvert fald. Vi holder et møde snart. [...]

Always the goodie girl

Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg i lang tid ikke har haft noget, jeg gad skrive om. Lige nu synes jeg, emnerne vælter ind over hinanden. I dag vil jeg fx skrive om 1) mit (lidt for) utroligt veludviklede samvittighedsgen, 2) min kursusvirksomhed og 3) lidt om fobier (men det bliver mest for at skrive lidt sjovt til sidst, så I tænker, at I er nødt til at vende tilbage til Frk. Flindt...) Så kan du jo vælge at scrolle direkte ned til fobierne, hvis de andre emner ikke trækker så voldsomt i overjeg'et.

Efter et efterår, hvor jeg mødte kl 08 fire dage om ugen har jeg i dette forår vundet i skemalotteriet (undskyld klichéen), for jeg har kun timer mellem 10 og 14. Det er sådan et skema gymnasielærere kan gå i årevis og sukke efter. Især, hvis man underviser i valgfag, der altid ligger i ydermoduler. Men appelsinen er endnu en gang faldet ned i min turban(undskyld, men klichéerne står i kø her på Duevej, så jeg kan lige så godt få brugt nogle af dem med det samme), og især her i januar er det jo dejligt at slippe for at skulle afsted kl 07. Skulle man tro. For effekten på mig: Dagligt dårlig samvittighed over ikke at komme tidligt op og lave noget med det samme. Eller, jeg står da nogenlunde tidligt op og får som regel arbejdet en time inden jeg så kører kl 09 for at være i Stenløse 09:45. Alligevel er der noget, der nager i baghovedet. Evige Miss Goodie Girl får dæleme dårlig samvittighed over... ja, over hvad egentlig? Det er da neurotisk og pessimistisk om noget. I går forsøgte jeg at visualisere mig ud af det. For mig så jeg fem-seks af fyrene fra pædagogikumkurserne og tænkte på, hvad de ville gøre, hvis de først skulle møde kl 10. Jeg tror, at de mageligt ville sove til kvart over 8, drikke en kop kaffe og daske ned til toget, lykkelige for at gøre det eneste, man har lyst til i januar: At sove længe. Ja, de vil endda slet ikke føle, at de har sovet længe! Eller hvad tror I?

Nå, så var der min kursusvirksomhed. Nu har jeg holdt mit første kursus, som jeg selv har aftalt, selv har plangt osv uden hjælp fra Engelsklærerforeningen og ikke mindst min agent. Jeg vil på forhånd advare om selvfedhed i dette afsnit, så hvis du har svært ved det, kære læser, er det helt i orden, at du scroller ned til fobi-afsnittet! En fyr fra pædagogikum kom forbi og sagde hej og spurgte, om det da ikkevar mærkeligt at undervise gymnasielærere. Næ, det er ikke så anderledes end at undervise eleverne.. Fx var der to - mandlige - dansklærere, der levede op til myten om den fallosfikserede dansklærer. De fik lynhurtigt brugt topik og Christian Kock som inventio til en tegning af to mandlige aflange legemsdelene (det fanger mine kloge læsere, er jeg sikker på) og en fodnote: Se Kock.
Men hvor bliver det selvfede af? spørger du måske. Her: I går fik jeg en mail fra
engelsklæreren fra Frk.Borg Gym, som bestilte kurset hos mig. Hun havde været med på det kursus, jeg holdt på Stenløse, og ville gerne have mig til Hillerød og holde samme kursus for både engelsk- og dansklærere. Og hun sagde, at der var enighed om, at de aldrig havde haft et kursus, de havde fået så meget ud af. Vi lader den lige stå et øjeblik, mens jeg nyder det.

Tak, Mutti, for fobi-link! Der er vist noget i vejen med websitet, linkene er i hvert fald ikke aktive på min computer, så jeg kan ikke se de græske navne, men bare de danske er sjove nok: fobi for højre side af kroppen, fobi for mænd, fobi for viden, hollændere og ikke mindst tåge (de har et problem lige i dag!). Til alle jer, der ikke så Muttis kommentar; tjek siden ud her.

OK, så får I da en historie...

Darcy sidder egentlig og er utålmodig, fordi vi skal ind til byen og gøre noget, i hvert fald jeg ikke er særligt glad for - men som jeg gør tit og ofte: Bytte de sidste julegaver. Hvad er det nu fobien hedder, hvor man ikke bryder sig om mange mennesker på ét sted? Fx Tivoli i december, lufthavnen i juli og Købmagergade kl 17?

Men jeg vil nu alligevel godt lige fortælle om min nye hjemmeside, som jeg skal designe i weekenden. Når nu min bog udkommer til maj (ja, den er forsinket igen, igen, og den historie kan I få en anden dag. Det er absolut ikke glamorøst at være fagbogsforfatter, skulle jeg hilse og sige.), vil jeg gerne have, at der på bagsiden er en web-adresse, fordi... Come on, det skal man jo have! Jeg vil gerne have, at de på hjemmesiden kan læse om de kurser, jeg holder (stjernekurset hedder Bliv Bedre til Non-fiction), se hvem jeg egentlig er (Guud, er hun så ung?!) og især, hvor jeg kan lægge flere opgaver ud til teksterne.

I lang tid overvejede jeg, hvilket domæne, jeg skulle købe. (Og det har jeg så haft laaang tid til, fordi bogen bliver udskudt igen og igen og.) frkflindt.dk? nannaquist.dk? nannaflindt? retorisklaesning.dk? retoriskanalyse? gymnasieretorik.dk? Den skulle ikke være på engelsk, for jeg får også efterspørgsler på mit kursus af dansk-, fransk- og tysk-lærere. På den anden side kommer jeg nok ikke til at lave noget andet end om sagprosa lige foreløbigt, fordi der virkelig er et stort videnshul. Og tænk dig! sagprosa.dk var ledigt! Det havde jeg alligevel ikke troet. Så det nappede jeg og skal nu beslutte, om jeg vil bruge iWeb (jeg er jo Mac-bruger) eller hvad. Gode råd modtages med kyshånd - i hvert fald indtil jeg får ringet til Gøgleren og plaget ham.

Og en lille historie til: I dag har jeg prøvet at sælge retorik som valgfag til skolens valgfagsbazar. Hmm, i første runde var de sgu ikke særligt begejstrede for idéen. Altså, jeg er sgu lidt skuffet u, for jeg havde glædet mig rigtig meget til at høre om det her, men du får det bare til at lyde som udvidet dansk med analyse af tekster, tekster, tekster. F..., det var jo ikke meningen.(Pardon my French, men det tænkte jeg altså) Dårlig retoriker, dåårlig retoriker! Men næste hold var mere begejstrede (det hjalp, at jeg nævnte navnet Obama et par gange...), og de klappede ligefrem, da min 20 minutters session var ovre. Der var i hvert fald fem, til tilkendegav, at de ville vælge det. Jeg tror nok, at der skal 10 til et hold, så jeg krydser fingre! Det er virkelig svært at skulle få faget til at lyde som det fedeste i verden på 20 minutter samtidig med, at jeg ikke vil love dem guld og grønne skove - og bruge ord, som de forstår. Det kan ikke nytte noget at tale alt for meget om exigence, sponsorshipeffect og actio.

Nu kalder Dacry - vi skal ind til byen og sno os uden om dem alle sammen. God weekend!

Jeg kryber langs tastaturet...

...fordi jeg er lidt flov over, hvor længe siden det er, siden jeg sidst har skrevet. Jeg har faktisk haft lyst til at skrive, siden Anonymous spurgte mig, om bloggen var hele nede eller hvad. Nej. Jo. Jeg ved det ikke! Først havde jeg tænkt mig at skrive, at nej, selvfølgelig var den ikke det. Så indså jeg, at jo, den var jo helt nede. Til sidst var der gået så lang tid, at det virkede pinligt at svare. Det er ligesom ikke en af bloggens genrekonventioner, at man kan være flere uger, endsige måneder om at svare.

Det er nu ellers ikke fordi, jeg mangler ting at skrive om. Så hvorfor skriver jeg så sjældent? Den bedste undskyldning, jeg kan komme på nu, er 1) Jeg er flov over så mange gange, jeg efterhånden har sagt, at nu skal jeg nok skrive to gange om ugen. Jeg tror ikke på dén slags forhold, hvor man slår op og så kommer sammen igen. Mit valg af ord viser, hvilken aldersgruppe, jeg mener dén slags opførsel hører sig til. Hvorfor skulle jeg så gøre det samme med min blog? 2) Da jeg skrev speciale, fik jeg masser af opmuntrende oplæg, men efterhånden som bloggen blev mere og mere...Hmm, ja, mere og mere hvad?!...blev der længere og længere mellem kommentarerne. Da selv Mr. Darcy holdt op med at kommentere, vidste jeg, at den var gal.

Så: Kan vi ikke lave en deal? Hvis jeg får 5 kommentarer på dette indlæg, er der stadig en håndfuld læsere derude, og så gider jeg godt skrive videre? No strings attached - jeg skal aldrig kræve kommentarer igen (før næste gang, jeg bliver suicidal).

Hvis vi fortsætter, kan I både få lov til at høre om, hvordan de udbyder retorik på mit gymnasium (yipiii!!!!), hvilket betyder, at de jo nok fastansætter mig (endnu mere yipiii!!!!!). I kan høre om, hvordan jeg i morgen skal holde kursus for både engelsk- og dansklærere på Frederiksborg Gymnasium (det bliver sjovt!), hvordan jeg netop har købt domænet sagprosa.dk (hvordan kan det stadig være ledigt?! - hjemmesiden er ikke lavet endnu, så jeg kan ikke linke dertil. Og jeg håber at få hjælp fra Gøgleren, som er mere end ferm til den slags. Nu må jeg hellere slutte i parentesen...), hvordan jeg på fredag skal holde valgfagsbazar og derfor skal vise retorik(eren) fra sin bedste side.

Alt dette får du for bare én kommentar.

Kan du åbne en zip-fil?

Kan du finde ud af at åbne en zip-fil? At vedhæfte et dokument og at slette mails fra din indbakke?

Er du enig med mig i, at der i ovenstående spørgsmål burde stå De i stedet for du, fordi det er så længe siden, den slags ting ikke var everyday knowledge på linje med at lave stempelkaffe, ville du nok også have kedet dig lidt på det IT-kursus, jeg har været på i mandags. (I dag laver jeg lange sætninger som modsætning til de Carver-noveller jeg skærer mig igennem. Got it?) Det er obligatorisk kursus for pædagogikum-kandidater, og intentionen er sådan set fin nok: Vi skal blive bedre til at bruge en bred vifte af IT i undervisningen. Bevares, jeg har da endnu ikke lavet min første web quest, og jeg retter ikke elevernes stile med elektroniske retteprogrammer. Jeg bruger ikke corpora, og den blog jeg lavede til mine elever, levede kun et par måneder før den døede hen med pink baggrund og lysegrøn skrift. (De havde selv fået lov til at ændre bloggens udseende.) Og jeg glæder mig faktisk til at lære at lave web quests etc. Men ligefrem at starte ved Herodes, det har jeg altså ikke tålmodighed til.


Jeg kommer faktiskt til at tænke på vores fantastiske underviser i retorisk kritik, der i vejledningen til vores bachelor-projekt sagde og lad nu være med alle samme at skrive Aristoteles' retorik på som det første på litteraturlisten, hvis I ikke bruger ham aktivt!!! Ja, lad nu være med at sætte os til at logge ind og sende mails, når I måske gerne vil have os til at programmere om en måned.

Hov, hov, det var den bitre kandidat, der kom frem her, hva? Men jeg tror allesammen (alle os kandidater) bliver lidt stramme i betrækket, når den undervisning vi selv modtager, ikke lever op til den didaktik, vi får undervisning i. Og det kan vi vel selvfølgelig også lære noget af.

(Jeg kunne ikke helt dyrke de lange sætninger. Sorry, men I didn't wanna force it.)

læring, læring, læring

Min facebook-status har de sidste dage lydt Nanna går rundt og siger socialform, hverdagsdiskurs og stofcenteret undervisning. I sidste uge var jeg på teo-pæd, modul 1. For de uindviede er det første kursus af den teoretiske del af pædagogikum. Fokus var, groft sagt, på to områder:

1. At være gymnasielærer er ikke først og fremmest at være fagperson. Det er først og fremmest at være underviser. Det betyder, at jeg ikke (kun) skal tænke i pensum, viden og facts, men læring, læring, læring (= gymnasieverdenens beliggenhed, I guess).

2. Som lærerkandidater skal vi først og fremmest udvikle en didaktisk metabevidsthed. Det var derfor, vi brugte tre dage på at internalisere ordene, jeg gentog på Facebook. (I kan se, at vi allerede på retorik internaliserede ord som internalisere og metabevidsthed.)

Hmm, ja, det er jo ikke just oplagte emner til hyperinteressante blogindlæg. Jeg kan i hvert fald ikke lige finde på det sjove lige nu. Derfor vil jeg henvise til noget andet, der fik mig til at klukle i dag, da jeg kom hjem efter nogle dejlige timer med VUC-retorikholdet. Den her blog fandt jeg gennem Wekkendavisen, hvor Leonora Christina Skov anbefalede den. Hendes anbefalinger holder som regel, synes jeg, og også denne gang. GoFugYourself er simpelthen den sjoveste blog, jeg kender. Enjoy!

Og så var det jo en fornøjelse at se, at Weekendavisen tydeligvis havde læst min blogpost og straks skrev en artikel om Hispanics-litteratur og deriblandt Junot Diaz' The Brief Wondrous Life of Oscar Wao...

Writing this bad...

I've just finished reading Junot Diaz' The Brief Wondrous Life of Oscar Wao

I usually have a strong dislike for the comments on the flaps, bit this time, they were really spot on:

It's an immigrant-family saga for people who don't read immigrant-family sagas.

Yup, that's me. Hated Allende since I was 16 (before I loved her), but this novel was such a surprise, I didn't really know what to say when Darcy asked what the book was about.

And my favourite: Writing this good comes along, if we're lucky, once or twice in a generation. It's not my favourite because I agree a 100%. actually, I wasn't that flabbergasted by Diaz' writing. Yes, it was fresh, vivid and even beautiful at times, but the best in this generation? Hmmm. No, it's my favourite quote today because it makes me think of another piece of writing, a piece where the opposite could be said. The apologia fits this bilingual rhetorical blog quite well, I think. And please feel free to make a rhetorical analysis:

Kære gæst,

Lad mig være den første til at beklage de meget uheldige omstændigheder i forbindelse med forsinkelsen på Deres flyrejse med Sterling den 01. august 2008.

Vi er meget bevidst omkring vort ansvar og vil naturligvis gerne opretholde den tillid, som De har vist Sterling. I den forbindelse vil jeg gerne tillade mig at komme med en kort redegørelse for forsinkelsen, samt give Dem min uforbeholdne undskyldning på vegne af Sterling, og ikke mindst på egne vegne.

Jeg kan informere om, at vi gjorde alle tiltag for at undgå forsinkelsen. Denne opstod grundet et sammenfald af mange uheldige årsager. Sterling havde et fly med tekniske problemer og flyet måtte desværre blive på jorden, og da vi desværre fortsat har en manglende levering af 1 fly, og det faktum at hele vores rutenet hænger sammen, resulterede dette i forsinkelse på netop Deres afgang.

Vi forsøgte absolut at finde andre alternativer, hvilket også lykkedes, men desværre ikke til den oprindelige afgangstid. Sterling sætter absolut sikkerhed over alt, hvilket vi er overbevist om at vore gæster værdsætter og har fuld forståelse for.

Yderligere har vi desværre ligesom alle andre flyselskaber været ramt af mange slots, grundet den store trafik i luften. Dette har givet mange restriktioner i luften, da flyvelederne kun må have et bestemt antal fly i samme område på samme tid.

Lad mig i den forbindelse tilføje, at jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at dette absolut ikke var hverken den bedste start, eller afslutning på Deres rejse, hvilket er yderst beklageligt.

Idet jeg endnu engang beklager forsinkelsen, håber jeg at De vil tage imod ovenstående undskyldning, således at vi får muligheden for at byde Dem og Deres eventuelle medrejsende velkommen til en mere positiv oplevelse en anden gang.

Med venlig hilsen

Michael T Hansen
Chief Commercial Officer
_________________________________________________________________
Dear Guest,

Please allow me to be the first to apologize for the very unfortunate circumstances surrounding the delay of your flight on the 1st of August 2008.

We are aware of our responsibility and we would of course very much like to maintain the trust your have shown Sterling. Having said this I would like to explain the cause for this delay and hope you can accept this apology on behalf of Sterling and myself.

I can inform you that we did everything possible to avoid the delay, which unfortunately happened due to a number of different causes. Sterling had an aircraft grounded with technical problems and together with the fact that we are still waiting for a delayed delivery of one brand new aircraft meant that our route network, which is built up as a coherent schedule, dependant on all aircraft serviceable and available, resulted in multiple delays, including your departure.

Of course, we tried to find alternative flights, and did succeed in that, but we were not able to fly at the precise time we needed them for and therefore had no other choice but to delay your flight. Sterling sets safety above all other concerns which we hope our guests understand and appreciate.

Furthermore we did experience a lot of delay due to slots, as did a lot of other airlines. There has been a lot of traffic in the air, and traffic control is unfortunately only allowed to have a certain amount of aircrafts, in their area at the same time.

That being said, I can assure you that we are fully aware that the circumstances that you endured in connection with the delay were neither a pleasant beginning nor conclusion to your journey, and this is highly regrettable.

In closing, I would like to take the opportunity once more to offer my regrets about the delay and I hope that you will accept the above apology and allow us to welcome both you and your companion to enjoy a more positive experience with us in future.

Best regards
Sterling Airlines

Michael T Hansen
Chief Commercial Officer

Writing this bad comes along, if we're lucky, once or twice in a generation.

no title

Five minutes ago, I was out running in the rain, thinking about what to do with this blog. I've thought about that a lot, lately. So now I'm here, in front of our new 23' Apple Cinema Display. Quite the motherf......! Anyway, that's a detour. What I was thinking was: Does a blog really have to be super tight in its genre? (My Swedish friend has this supercool blog, a classic city-single-blog, her friends write supercool comments and I feel so geeky for not knowing modern Swedish anymore.) I've always figured that I should write about my Master's thesis, or my job, or something personal. I don't like personal blogs, though, like this one. But I also feel I talk enough about my job as it is, to friends, Mr. Darcy, my parents, my sister, and it feels bad to be writing about it as well. That doesn't mean I'm going to stop writing about work, though. But I think I have to give myself freer hands as to what I can write about. Sometimes, like now, I like to just write away and just... write (Jesus, now I'm also starting to sound like an American teenage movie).

So, then I was running, listening to Gnarls Barkley, thinking 1) Please stop raining. This really isn't very nice. 2) What blogs do I like. I like Madglæde and I'm envious of the same guy's Bogblog. What about all the books I read and films I see? Wouldn't it actually be quite convenient to have a short comment and analysis of all the short stories and novels I read. I mean, I don't know how my collegeas keep track of all the hundreds, thousands of texts they have read.

But then, what if my students find all my analyses? Then it's pretty easy for then to guess where I'm going in class, and that might not be such a good idea. Not to mention exam - the clever ones will surely check what texts I've read and write down my points? Or am I the only one sneaky enough to have thought of that?

Of course, I could just make this a closed blog and invite the few people who still read it on a regular basis. But I don't think I like that kind of blog either. OK, and yes, I'm a bit too exhibitionist for that, too.

And on my way up the stairs, I thought it shouldn't feel this forced, though, should it? Come on, Nanna, don't make everything into a academic project. God damn, can't you just NOT be embarrased that your blog hibernates? Or can't you just follow that very good rhetorical piece of advice: If you don't have something to say, don't say it.

But... I'm a talker, I can't shut up, can I!?

(and now I'm even more cold from running, sweating and not having taken a shower yet. So, so long.)

Som lovet: mit pedantiske indlæg

Jeg besluttede mig for ikke at sende indlægget ind til Gymnasieskolen. Allerede da jeg trykkede æble+S på fornemmelsen, at det stak i alle retninger, var lidt for groft side steder og i det hele taget ikke levede op til retorisk standard, og de fik jeg da også bekræftet af Agent 1 og 2:

Jeg tror, en del læsere vil opfatte dit indlæg som sofisteri. Den sved jo. Lidt.

du kan også komme til at lægge dig ud med en del gymansielærere [sic!] fordi du i dit sidste afsnit mere end antyder at vi der ikke er retorikere er så dumme at vi ikke kan se at det der foregik var fuldstændig åndsvagt!!!! Den sved sgu også. Især fordi de har ret. Begge to.

Så når du nu læser nedenstående indlæg, så vær opmærksom på, at 1) indlægget er mestendels terapeutisk og når jeg offentliggør det her, er det fordi det meste af det, jeg skriver på denne blog, også er terapeutisk, og det falder derfor ikke uden for genren. Og 2) jeg vil på ingen måde lægge mig ud med gymnasielærerstaben; nok har jeg overskud på retorik-teorikontoen, men jeg bliver så lille og flov når jeg kommer til at stikke tænderne for langt frem (dejlig katakrese, n'est par?), for who am I to tell them what to think? Jeg er jo for dulen bare en lærer, der stadigvæk har svært ved at planlægge mere end en måned frem i tiden (hvorimod de andre allerede i nået til september i planlægningen), glemmer stile diverse steder, stadig ikke kan finde ud af at bruge rettenøglen og jeg kunne blive ved og jeg kunne blive ved. Men det gør jeg ikke, for det var jo ikke det, der var pointen med dette indlæg, og der er ikke noget værre end lange excusatio propter imfirmitatem'er (altså undskyldninger for retors egen underlegenhed og det, der er på vej), hvilket dette er. Så stop nu Nanna. NU!

Ej, jeg vil godt lige sige én ting til, så lover jeg at stoppe: Tak til Agent 1 og 2 for at I til stadighed opmuntrer mig, men også stopper mig, når jeg bliver for vild!

______________________________

Som gymnasielærer med hovedfag i retorik er det på mange måder en dejlig tid: Retorik springer frem i adskillige fag, inkluderes i skriftlig danskeksamen og bruges bl.a. også i én af de to AT-videoer, undervisningsministeriet har sendt ud. Men videoen, hvor en elev analyserer to taler af Bush og Blair, er noget af en kold afvaskning. Jeg har i en måneds tid forsøgt at bearbejde min faglige vrede og indignation, men efter Bill Woods kritik af samme video i Gymnasieskolen 12. juni 2008 vil jeg give mit besyv med til kritikken. Bill Woods leverer en skarp analyse af fejlslutningen i elevens konklusion of appelformernes sammenhæng med talerens magtposition. Men der er også andre ting i vejen med den efterhånden berømte 7-talseksamen.
Eleven gentager i sin eksamen den nedsættende opfattelse af retorik som ren stillære, som vi har kæmpet imod, siden Platon for 2400 år siden førte hetz mod datidens retoriklærere, sofisterne: Det retoriske er at se på, hvordan de argumenterer. Det samfundsfaglige er at se på, hvad han argumenterer for, hvad budskabet er.” (mine fremhævelser) Med andre ord: humaniora er formen, mens samfundsfag tager sig af indholdet. Tak for det! Den stakkels elev er nok ikke selv klar over, hvordan han begår hara-kiri på retoriks vegne, men filmen knækker, når eksaminator og censor blot nikker og accepterer udsagnet. Godt nok siger de i deres votering, at ”han er uskarp[i sin skelnen mellem de to metoder]. Han kan godt gøre rede for dem hver for sig, men sådan at trække forskelle op, det gør han ikke ret godt.” OK, hvordan er det så, han gør rede for dem hver for sig? Samfundsfag præsenteres allerede i begyndelse af eksamen som ”det at analysere ud fra at se på det kvantitative indhold, hvad det handler om, hvad deres budskab er. Altså at bruge politisk teori og politisk model til at analysere hvad de siger.” Den kvantitative analyse, eleven laver, handler om at se på, hvor mange gange ord som nationalitet forekommer. Hvorfor det skulle være særegent samfundsfagligt og ikke retorisk har jeg brugt en del krudt på at spekulere over. Hvis nogen derude har et svar, er jeg meget interesseret i at høre det. Når Bill Woods siger, at han ikke kan se det tværfaglige, fordi samfundsfag ville kunne tage sig af hele analysen, må jeg derfor svare igen og sige: Det kunne engelsk altså også godt!
I analysedelen finder eleven et par anaforer og kommenterer på lixtallet. ”Ja, det var så det retoriske, men hvis jeg så ser på det politiske, så går de fleste argumenter på fakta.” De varierede gentagelser får slået budskabet fast med syvtommerssøm: Retorik er den fernis, taleren kommer oven på sit budskab. Det er godt nok en trist melding. Og det er endnu mere trist, at den accepteres uden videre kritik. Her burde eksaminator have kritiseret selve definitionen af metoderne, og ikke kun den uklare fremførelse. I stedet for nævner eksaminator, der er samfundsfagslærer, endda selv ”den samfundsfaglige indholdsanalyse” over for den fortolkende humanistiske.
Hvorfor er jeg så vred? Er det ikke bare synd, at eleven fanges i en faglig krydsild, når han i virkeligheden nok ikke selv er klar over, hvilket fagligt standpunkt han har formuleret? Jo, det er det da. Men når ministeriet sender sådan en video ud til en lang række gymnasielærere, der ikke har en retorisk uddannelse, men som alligevel ifølge deres læreplan skal bruge den både i engelsk, dansk og samfundsfag, kan jeg godt blive nervøs for, hvilke platoniske idéer, lærerne genfortæller til deres elever.

Lidt galde-terapi

Nu har jeg skrevet et surt indlæg, som jeg ikke rigtig ved, om jeg skal sende til Gymnasieskolen. Kan I huske, at jeg for en måned siden skrev et surt indlæg her om en video, ministeriet har sendt ud om AT-eksamen?

Det er samme video, jeg har skrevet om igen. Jeg troede ellers, at den retoriske situation var overmoden, men i sidste udgave af vores fagforeningsblad blev videoen igen italesat. Bill Woods havde skarpt fanget en fejlslutning i elevens konklusion om, at appelform følges ad med talerens magtposition. En supermagt er mere tilbøjelig til at bruge pathos-appel, mens mindre stater bruger mere logos. Hmm, ja, noget tvivlsomt, og den empiriske grundlag var da også kun to taler. Den var ikke gået hos Lisa Villadsen!

Nu har jeg i første omgang sendt den til bedømmelse hos Agent 1 og 2, og så må vi se, om den skal blive ved med at være terapeutisk, eller om den rent faktisk kan trykkes. Under alle omstændigheder skal I nok få den at se her, når jeg har afgjort indlæggets skæbne.

three down, three to go...

- eksamener, altså. I går sendte jeg den sidste karakter afsted til mit HF A-niveauhold, så nu har jeg tre hold mere, hvor jeg skal censorere og eksaminere. I alt kommer jeg til at sige "ja, kom du bare ind igen" til 80 elever i løbet af en måneds tid. Så nok følte jeg mig meget grøn ved det grønne bord for to uger siden, men jeg blir da ilddøbt med maner.

Og hvordan er det så gået med mit A-niveau-hold? Det hold, jeg har været mest spændt på, og hvor jeg har været på den sværeste opgave, fordi de skal løftes så (urealistisk) højt. Jo, ganske udmærket, synes jeg. Uden at gå for meget i detaljer kan jeg sige, at karaktererne har fordelt sig meget i de to yderender; 10+12-taller og 02-taller det, der blev givet mest af. Et par overraskelser, men i det store hele som forventet. Jeg var ellers blevet lovet, at HF'ere altid overrasker positivt, fordi de strammer ballerne i læseferien, men med engelsk A må man sande, at det er for sent, hvis man først strammer dem i læseferien - med mindre man er naturtalent (sådan en har jeg også haft fornøjelsen af). Det er simpelthen på for højt et niveau til at de selv kan læse pensum op. De kan ikke få den nødvendige systematik og tekstgennemskuelsesevne (skønt ord, n'est pas?) på fjorten dage. Det kræver altså hårdt slid. Nøj, hør lige den hellige lærer her, der kan retfærdiggøre, at hun har punkte eleverne til at læse. På den anden side, nej, det skal jeg dæleme ikke have det dårligt med - man går jo faktisk i skole for at lave noget, og det ville da gøre os lærere til grin, hvis enhver elev bare kunne være flittig i læseferien, score sit 10-tal and Bob's your uncle.

---

Og så var det en fornøjelse at opdage, at min frygt om en sur, gammel censor blev gjort til skamme. Jeg hyggede mig så meget med censor, at vi var lige ved at blive forsinkede med eksamen, fordi vi liiige skulle snakke færdigt inden næste elev. To intense dage, og man har endnu en god kollega i gymnasielærersekten, hvor vi alle kender hinanden på kryds og tværs. Hos os behøver vi slet ikke seks led til at kende hele verden, tre er vist rigeligt.

---

Tak til Agenten for et fint citat og hiurtig respons! Ikke overraskende er forfatteren kinesisk. (eller er jeg bare for ignorantisk (?) til at gennemskue det asiatiske navns herkomst? Hvad med jer andre? Jeg venter spændt...

How should I look?

I've been wanting to change the look of my blog for some time now. (Then at least something happens as I'm not all that good at writing frequent posts, I know...) But somehow, I kinda stick to the classics: this one, the one with the square at the top showing the title of the blog, the one with the light dots and then ... well, I guess that's really it.

But, what I have changed is the welcome and description boxes on your right. A little more to your right. Yes, exactly - you found it! It hit me that I say 'når jeg nu ikke kan få pædagogikum endnu' but I did get my pedagogical training course, so that's no excuse for putting all these words into the big black whole that constitutes the web.

These days, all I do is prepare exams, examinate, prepare exams, examinate. I really like it though, so you shouldn't feel sorry for me at all. 'Cause who says you can't prepare exams in the park? On a blanket? With homemade iced tea on your side?

This afternoon, I'm going to Islands Brygge, the best place in Copenhagen to drink beer on a lawn and have a dip in the canal. One of the ERFA rhetoricians is handing in her Master's thesis this afternoon, and of course we have to celebrate. (And by drinking a few beers thus help her sleep - she's slept 5 hours the last two days and feels quite hungover just from the lack of sleep.)

Any comments on the look of my blog are welcome!

Youth is given up to illusions

Se, hvad jeg fandt i ministeriets pædagogikum-bekendtgørelse:

Logbog
Det anbefales tillige, at kandidaten udarbejder en logbog. Logbogens indhold kan i vid udstrækning være det samme som portfolioens indhold, men med kandidatens tilføjelser af mere subjektiv karakter. Dvs. tanker, personlige reaktioner og overvejelser, som opøvelsen i den professionelle gerning giver anledning til, lige som den er velegnet til for kandidaten selv at fastholde umiddelbare reaktioner på den evaluering, kandidaten modtager i forbindelse med undervisningen, under vejledningen og på konferencer og kurser. (Min fremhævelse)

Ja, ja, citatet er alt for langt, jeg ved det godt. Men jeg blev bare så glad over allerede at være i gang med et af næste års (overskuds-)projekter. En logbog, hvor jeg på subjektiv vis overvejer mit levebrød.

Som nu i dag, hvor jeg faktisk er en lillebittesmule nervøs - eller nå nej, jeg er bare spændt - på de første 11 eksamener i morgen. Kan jeg nu stille de rigtige, relevante spørgsmål? Kan jeg huske al formalia? Hvad nu hvis de spørger mig om et ord, jeg ikke lige har fået slået op? Hvis de referer til en tekst, som jeg pludselig ikke kan huske. Hmm, har jeg ikke følt sådan her før...? Ah, bien sur, sådan var det jo også at være studerende... Så da min ERFA-repræsentant på Rådhuset sagde Husk nu at nyde, at vi ikke skal til eksamen i går, da vi solede på Borups Plads, kunne jeg ikke helt læne mig tilbage i fletstolen og nyde søndagens soldisede døs. Til gengæld bliver det garanteret sjovt i morgen!

Fru Green har opfordret mig til at deltage i en tag-leg, og det gør jeg gerne!

Opgaven lyder:

1. Pick up the nearest book.
2. Open on page 123.
3. Find the fifth sentence.
4. Post the next three sentences.
5. Tag five people, and acknowledge who tagged you.

Det er jo lige noget for en engelsklærer. Lige nu flyder mit skrivebord med eksamensbøger, så jeg har valgt den lystlæsning, jeg har gang i for tiden. Det er faktisk en af mine absolutte roman-favoritter; mon ikke, den ligefrem er på top 3?

"Nobody has any right--except children, perhaps--and even then, it seems to me--or it did seem--" She felt that her speech was voicing the incoherency of her thoughts, and stopped abrubtly.
"The trouble is," sighed the Doctor, grasping her meaning intuitively, "that youth is given up to illusions. It seems to be a provision of Nature; a decoy to secure mothers for the race. And Nature takes no account of moral consequences, or arbitrary conditions which we create, and which we feel obliged to maintain at any cost."

Argh, det var måske fire, men jeg skulle lige have det sidste med, synes jeg... Det var fra Kate Chopins The Awakening.

Nu er det så min tur til at tagge fem nye - åh, det er kædedelen af dette, jeg ikke bryder mig om. Men kan jeg opfordre nogle af mine faste læsere til at skrive deres citater herinde? Så Gøgleren, DPU-retorikeren (vist nok også kaldtet specialeskribent nr. 1), Mutti, min agent og Mr. Darcy er hermed opfordret til at lege med. I ved godt selv hvem I er... (ik'?)

Der er retorik i luften

HF's danskstil handlede i år om retorik. Mmm, prøv lige at smage på det. Elever - og deres lærere - landet over læser en udmærket artikel fra Weekendavisen (der som altid har fingeren på den rigtige puls) om Anne Katrine Lund og Pernille Steensbech Lemée og skal overveje, hvad retorisk praksis er.

Det er altså intet mindre end fantastisk!

Jeg havde ellers svært ved at få armene ned, da jeg fandt ud af, at mine A-niveau'ere blev bedt om at skrive et essay om fortæller/synsvinkel og de forskellige muligheder, der ligger i 1. og 3.persons-fortæller. De sidste to uger af undervisningen snakkede vi en hel del om den utroværdige jeg-fortæller og om 3.persons-fortællere i forbindelse med free indirect discourse. Også dér burde de altså kunne skrive noget ganske fornuftigt. Men den danske stil gav nu alligevel et ekstra opsving på humørkurven.

Fordi klassens dansklærer også lige har gennemgået pentagonen med dem, var der en elev, der var overbevist om, at vi kendte eksamensemnet på forhånd. Vi måtte jo med skam meddele, at Danmark ikke er som Columbia: Eksamen ER altså lige for alle (ja, ja, så lige som den nu kan blive. Jeg er godt klar over, at man kan tale om nuanceforskelle.) Vi har bare været heldige. Meget heldige.

I dag har jeg så sendt tekster afsted til censor til mundtlig B-niveaueksamen. Af gode grunde kan jeg ikke snakke om teksterne her - det er vist heller ikke det, der er det vigtige. Det vigtige er den følelse af at være rigtig lærer, jeg fik af at have bestemt eksamensindhold for en klasse. Det er mit store ansvar sat på spidsen. Kan de nu det stof, de skal kunne? Vil censor kunne pege på noget i læreplanen, som jeg har forsømt? Eller bliver jeg pavestolt af mine elever, efterhånden som de behandler de ene tekst efter den anden på den mest hensigtsmæssige måde? Det vil vi få at se næste tirsdag/onsdag - der går 1. omgang løs... So stay tuned!