31 May 2007

Person-parabel

Antallet af det perfekte studerende på et specialekontor er en parabel med ligningen:

graden af koncentration= -x^2
hvor x er antallet af personer på specialekontoret

Så vist jeg husker er en parabel sådan et U - i dette tilfælde et omvendt U. Graden af koncentration er altså lav, når der er 0 studerende og når der er 4. Men når der er 2 eller 3 studerende, er koncentrationen høj.

I dag var X=O. Solen var til gengæld = bragende. Hmm, hvad gør en klog? (som en klog veninde ville sige)Man går hjem kl 13 og lægger sig med en bog i gården. Og så lægger man en plan om at arbejde indenfor 16-18. Det er så det, jeg er i færd med nu.

Nu opererer jeg altså med to målinger:
Graden af koncentration
Sumpbarometer

Nej, lad os sige tre målinger:
Graden af koncentration: O
Antallet af skrevne sider: 39
Sumpbarometeret: 39 (men jeg håber ikke det stiger i takt med de skrevne sider)

OK, nu er det efterhånden tydeligt for alle mine læsere, at jeg stadigvæk ikke kan koncentrere mig og helst bare vil fjolleskrive...

30 May 2007

Uden overskrift

I dag kan jeg ikke finde en overskrift. Jeg ved ikke, om det mon er fordi jeg endnu ikke helt har fundet ud af, hvad denne post skal handle om. Men jeg trænger til at skrive. Og jeg trænger til en overspringshandling. (hey, what are blogs for?)

Perhaps I should write in English. That usually helps when I get the thesis-blues. I have had two days with the spleeny feeling that I don't know what I'm supposed to do today. Should I write? Should I read? If so, what should I read?

I have two chapters to write and several to finish. The ones I have written are:
  1. Preface - nearly done.
  2. Discussion of what the problem is, why there is one, and what my colleagues have to say about it. Far from done - but the scheleton is there.
  3. Theories on rhetorical analysis. Quite done. I still have to find the Latin quotes on Quintilian (Christian thought this might be a good idea since I discuss the text rather thoroughly)
  4. My own definition of rhetorical reading. It consists of the rhetorical situation, the rhetorical analysis and rhetorical tasks and drills for the students.
The ones I haven't yet started are:
  1. The advantages of rhetorical reading. What skills does the rhetorical reading train?
  2. A discussion of the four non-fiction teaching suggestions. Why have I chosen these texts? These exercises? What did the teachers say about teaching non-fiction this way?
OK, that actually helped me. I think I'm gonna start on no. 2. What still scares me is that I might lack some theory for both the two chapters. Why did I choose this and that exercise? Because that's how I teach, that's how the others teachers teach and that's how I was taught in secondary school. But that's just not a reason, is it?

So English teachers out there - where did you learn what exercises and drills to do?

28 May 2007

Specialeidéer

Jeg er nødt til at skrive endnu en post.

Min far gav mig en idé til et speciale, som han gerne ville have, at jeg gav videre til andre retorikstuderende:
En analyse af transkriptioner af specialevejledninger. Hvad skal der til for at den studerende kan bruge vejledningen til noget? Hvor svært er det at følge med i vejlederens tankerække? Er retoriske vejledere mere retoriske end vejledere fra historie?

Og lige før fik jeg endnu en idé: Hvad kendetegner de overskrifter, man finder på en blog? Er der bestemte genretræk, der gør sig gældende? (er der fx en relativ overvægt af parenteser og tankestreger - selv i overskriften?)

Vejledning - og godt nyt!

Jeg har en god nyhed og.... flere gode nyheder. Jeg kan ikke gøre for det. Min mor undrer sig over, hvorfor jeg dog er så heldig for tiden. Hun mener, at det er min kærestes skyld - siden han kom ind i billedet, strømmer det ind med gode ting. Der må jeg dog rette hende, og sige, at han jo også var en af de gode ting - så det må være noget andet, der er årsagen.

Hvorom alting er, så er der sket en del på speciale/job-fronten i weekenden. Sidst jeg skrev var jeg ked af at have sagt farvel til mine elever. Siden har jeg sendt ansøgninger af sted til CPH West (i retorik) og til Skt. Annæ (engelsk). Men i fredags ringede min rektor (altså på Stenløse) og sagde, at han havde to lærere med for mange timer næste år. Det betyder, at to engelskhold står uden lærer. Den ene hold kender du, Nanna - det er din hf-klasse. Det andet hold er 1.y. Har du lyst?

Om jeg havde lyst? Jeg har hoppet rundt hele weekenden! dels af glæde, dels af panik over, at jeg nu afleverer specialet efter jeg er gået i gang med at undervise igen. Bye, bye, holiday! (Ej, det er vist et luksusproblem - forget I ever mentioned it! Men undskyld til alle dem, der havde forventet i sensommerbesøg af en afslappet Nanna.)

Nå, det var den gode nyhed (skulle du være i tvivl). I fredags var jeg også til vejledning. Jeg er lige blevet færdig med at transkribere halvanden times intensiv samtale med Christian Kock. 12 sider blev det til. De sider er et levende (ok, halvdødt) bevis på, at sætningsstrukturer bryder sammen i mundtlig dansk. Men der er guldkorn ind imellem, og jeg er meget tilfreds med de ting, jeg fik med derfra. Bl.a. et afsnit, som jeg af gud ved hvilke grunde ikke liiige selv havde overvejet: et diskuterende afsnit, hvor jeg argumenterer for, hvorfor mine undervisningsvejledninger ser ud, som de gør, hvorfor jeg har lavet de opgaver, jeg har gjort, og hvad de lærere, der har testet teksterne, siger til det hele. Jeg glæder mig meget til at skrive det afsnit. Det begynder jeg på i morgen - i dag skal jeg lave skriftlige årsprøver til hf-erne.

Der skal nok komme flere vejlednings-guldkorn i løbet af ugen. Men man får altså lidt vertigo, når man skal rumme en vejledning i en mundfuld. Og du gider nok heller ikke læse mere på sådan en højhellig 2. pinsedag.

23 May 2007

Først på kontoret! - og farvel til eleverne

Jeg er nødt til at begynde dagen med et blog-indlæg. Jeg var nemlig først på kontoret i dag. Jep! Den øverste lås var låst - jeg havde nær glemt, hvordan man kom ind, når man kommer som den første! Så nu sidder jeg på min plads og føler mig meget overskudsagtig.

I forgårs sendte jeg 24 sider afsted til Christian (min vejleder), og med min søsters og mors søde kommentarer er jeg nu helt tryg ved situationen. (Kameraet panorerer over en grøn græsplæne, hvor en mor og hendes to døtre sidder med en kande limonade ved en gammelt hvidt bord. Den ene datter rækker de to andre hver sin plade Merci-chokolade. I baggrunden hører vi stille violin-musik.)

Min kollega kalder det akademisk forfængelighed, at man ikke kan lide at vise andre sit work-in-progress. Han har så evigt ret. Jeg har intet imod at blotte mig over for mine speciale-co-skribenter - vi har set hinandens halvfærdige produkter i snart 6 år, så vi ved efterhånden godt, hvor morgengrimme vores tekster kan være. Men over for professoren - ja, der vil jeg altså gerne have, at mine tekster ikke møder op med bollehår og sorte rande under øjnene. Uanset hvor godt specialet så ser ud til den store fest.

Det var dagens første emne. Nu til dagens andet emne: mine elever. Nu har jeg sagt farvel og "hav et godt liv" til min klasse på Stenløse. De kvitterede med en orkidé, rødvin og et sødt kort. Jeg kom op efter spisepausen og dér stod det på katederet. Pludselig blev jeg meget bevidst om, at jeg stod op og foran mig sad 27 mennesker og gloede på mig. Så da en af drengene kækt spurgte "Er du rørt nu, Nanna?", kunne jeg næsten ikke få et ord frem. Tak, 1.p! Jeg havde dem en hel dag - 8:10-15:30, så jeg havde bagt svenske kanelbullar til dem. Det var et hit. Især fordi en af eleverne også havde bagt. Så vi fik kanelbullar til morgenmadssnack og den mest klistrede (på den gode måde) chokoladekage til filmen. Jo, selvfølgelig skal man se film, når man skal have engelsk i fire moduler. Vi så Snatch. Forinden havde de læst noget af screenplay'et. Jeg måtte nok indse, at niveauet var lige en tand for højt for halvdelen af klassen. Den anden halvdel kunne godt se det sjove i 'zee Germans'.

Ak. En æra er forbi. (Skal vi mon have gang i de tyske reklametricks igen?) Nej, jeg ved godt, at jeg nok skal få endnu en klasse, som er verdens bedste. Men lige nu savner jeg faktisk allerede min arbejde. Det bliver en lang sommer. På specialekontoret.